Miljø & viden
Her kan du gå på opdagelse i artikler og cases, finde svar på spørgsmål og dykke ned i viden om alt fra cirkulær økonomi over genanvendte materialer til pantstationer.
I 2021 sparede vi klimaet og kommende generationer for et CO2-udslip på mere end 210.000 tons.
Hvorfor er det en så god idé at genanvende?
Det er mange gange dyrere at producere en ny emballage end at genanvende en gammel.
Men værdien af genanvendelse kan ikke kun gøres op i penge. For udover at vi sparer energi, undgår vi også at bruge dyrebare naturressourcer og vi udleder mindre spildevand og mindre CO2, når vi genanvender vores emballager i stedet for at producere nye.
I 2021 blev vores tomme pantflasker og dåser genanvendt i pantsystemet, så vi sparede klimaet og kommende generationer for et CO2-udslip på mere end 210.000 tons. Besparelsen svarer til den udledning der ville finde sted, hvis alle i Danmark (5,8 mio.) kører med lyntog over en strækning på 646 km – dvs. en t/r fra København til Hamborg.
Retursystemet handler derfor om mere end energi, mere end ressourcer, mere end klima. Det handler om hele værdikæden i et globalt og lokalt perspektiv, og om at vi alle bidrager hver eneste gang, vi panter.
Cirkulær økonomi: Sådan passer vi på vores ressourcer
Tons CO2-udslip sparet
Ved genanvendelse af emballager vises udviklingen af tons CO2 sparet. I 2021 blev der sparet et CO2-udslip på 210.000 tons, ved genanvendelse af 1,9 mia. indsamlede emballager.
201620172018201920202021