EU’s krav om flere genbrugsflasker hjælper ikke klimaet

Foto: Ty Stange

Presse
pressemeddelelse
18. marts 2026

I 2030 skal genbrugsflasker udgøre 10 % af markedet for drikkevarer, lyder krav fra EU. Men flere genbrugsflasker i Danmark sikrer ikke klimagevinster. Genbrugskravet vil medføre store omkostninger for bryggerierne, som vil ramme forbrugere i form af højere priser og ringere udvalg i supermarkedet, vurderer Dansk Retursystem, som mener, Folketinget og en ny regering bør lægge pres på EU-Kommissionen, så flasker og dåser, der indgår i det danske pant- og retursystem, fritages fra kravet.

En ny livscyklusanalyse fra Teknologisk Institut viser, at der ikke er belæg for at konkludere, at genbrugsflasker generelt har en lavere klimapåvirkning end genanvendelige emballager.

Kasper Qvant Schmidt, Administrerende direktør

Det gør ikke en forskel for klimaet, om din øl serveres i en glasflaske, der vaskes og genpåfyldes, eller kommer i en dåse, der genanvendes til en ny dåse

Familie panter plastflasker

Ny rekord: Forbrugerne har aldrig haft flere drikkevarer med pant at vælge imellem


I dag kan forbrugerne vælge imellem knap 60.000 forskellige drikkevareprodukter med pant. Det er tre gange så mange som for ti år siden, viser nye tal fra Dansk Retursystem. Udviklingen er hjulpet på vej af det frie emballagevalg.

Pant- og retursystemet sikrer, at det er nemt at komme på det danske marked med nye produkter, og at de tomme flasker og dåser bliver til nye igen.