Folkemødet 2025: Cirkulær økonomi i storskala og forbrugernes miljø- og klimaadfærd

Hvad stopper virksomhederne i at få skala på de gode cirkulære ideer? Er vi fanget i en ”brug og smid-væk-økonomi”?

Det blev livligt debatteret på Folkemødet, hvor Heidi Schütt Larsen fra Dansk Retursystem havde sat Leise Marud fra Stena Recycling og Sune Tobias Grollov fra VELUX i stævne i Allinge Havn.

Danmark er blandt de lande i verden, der bruger flest materialer pr. indbygger, men har også en ambition om at være et grønt foregangsland. Alligevel er Danmarks økonomi kun 4 procent cirkulær og halter efter lande, vi normalt sammenligner os med.

Særligt når det kommer til byggematerialer er det svært at få cirkularitet i storskala. Erfaringerne hos Velux er, at der er en begyndende efterspørgsel fra forbrugerne på bæredygtige materialer, men panelet var enige om, at det kræver regulering og politisk vilje for at få så meget volumen på, at både forbrugere og producenter vælger de cirkulære løsninger til. Tilsvarende skal der lovgivning til, så produkterne bliver lettere at skille ad, når de skal genanvendes, og Leises klare opfordring til forbrugerne om blandingsprodukter med elektronik i: Lad være med at købe det.

Pantsystemet er et eksempel på cirkularitet i storskala, hvor materialerne bærer deres egen udgift gennem systemet. Det er tæt på 100% cirkulært økonomisk, og for at fremme emballager, der er designet til genanvendelse, er der tillægsgebyrer på de emballager, der ikke er det. Den model kan inspirere andre brancher, fx byggebranchen eller elektronikbranchen, til at designe produkterne med genanvendelse og cirkulær økonomi for øje.

Kan man shoppe på Temu – og være miljøhelt ved pantautomaten?

Storskala gør det dog ikke alene. Det er vigtigt at få forbrugerne med på den grønne omstilling.

Men forbrugeradfærd er komplekst – og alt imens loppemarkeder og genbrugsbutikker popper op, slår shopping på udenlandske platforme som Temu og Shein nye rekorder.

Spørgsmålet er: Kan man shoppe på Temu – og være miljøhelt ved pantautomaten? Ja, lød svaret på Folkemødet, hvor Dansk Retursystem havde sat flere eksperter i grøn omstilling og forbrugeradfærd i stævne.

Klima og miljø er blot et blandt flere hensyn for os alle sammen, når vi køber nye produkter og dagligvarer, laver mad, panter dåser eller skal på ferie eller Folkemøde. Konkurrencen om vores opmærksomhed er stor.

Vi skal normalisere – og ikke moralisere – klimahandling. Det virker meget bedre, lød det fra Bente Halkier, professor på Københavns Universitet og adfærdsekspert hos Klimarådet.

Det må gerne være sjovt – og helt enkelt, fortalte Nikola Kiørboe fra Forbrugerrådet Tænk, som beskrev ideen med den såkaldte BønneBurrito – en succesopskrift, som er søsat sammen med detailhandlen for at få flere til at spise mere plantebaseret.

Systemer og værdikæder er vejen til øget cirkularitet

Netop samarbejde på tværs er en vigtig ingrediens. Systemtænkningen mangler ofte i debatten om forbrugernes rolle i den grønne omstilling, lød det. Vi har brug for alliancer, var meldingen i debatterne.

“Systemer virker – og pantsystemet er lykkes med at rykke markedet, så producenterne designer deres emballager mere og mere cirkulært”, sagde Hanne Svenningsen fra Dansk Retursystem. Vi har behov for en samtale om vores materialeforbrug og udviklingen af cirkulær økonomi. Den grønne omstilling kommer til at kræve noget af alle – også af os selv som forbrugere, lød det.

Selvom pant- og retursystemet virker enkelt, er det en stor opgave at etablere og effektivisere cirkulære værdikæder, der kan binde det hele sammen. Det er vigtigt med rammebetingelser – det er det, der er lykkes med pantsystemet, sagde Bente Halkier.

Fakta om Dansk Retursystem:

Dansk Retursystem driver det danske pantsystem og sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager efter cirkulær økonomiske principper. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer for udledningen af 234.000 tons CO2 årligt. Hver dag pantes 5,8 mio. flasker og dåser, som indsamles og sorteres, inden materialerne sendes til genanvendelse. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit.

Læs mere om flaske-til-flaske genanvendelse