Fastgjorte låg

GØR NOGET
UDEN AT
GØRE NOGET 

EU har vedtaget et direktiv: Plastiklåg skal sidde fast på flasken. Så for én gangs skyld behøver du ikke gøre noget for at gøre noget. 

Familie panter plastflasker

99 % kommer retur med låget på

Siden 3. juli 2024, hvor EU-direktivet om fastgjorte plastlåg på plastflasker trådte i kraft, er andelen af flasker, der pantes med låget på, steget fra 90 % til 99 %! Det betyder, at vi genanvender 126 tons plastik mere om året, i stedet for at det ender i naturen eller som affald. En kæmpe sejr for klimaet og miljøet!

Har du spørgsmål til de fastgjorte låg?

Hvorfor skal lågene sidde fast?

Alt for mange plastiklåg ligger og flyder i vores natur eller bliver smidt ud i skraldespanden. Og så bliver de jo ikke genanvendt. Derfor har EU bestemt, at flasker og kartoner med plastiklåg kun må sælges, hvis lågene sidder fastgjort på beholderen selvom de skrues af og på ved brug. På den måde kan vi indsamle plastlågene og genanvende dem. ​ Lovkravet er en del af EU’s Single Use Plastic (SUP)-direktiv og gælder derfor i alle EU-lande. Lovkravet tråde i kraft den 3. juli 2024.

Hvornår kom de nye låg?

Lovkravet trådte i kraft onsdag den 3. juli 2024, så fra denne dato skulle alle nye drikkevarer i plastflasker have et fastgjort låg.

Hvilke produkter har det fastgjorte låg?

Det har drikkevarebeholdere af engangsplast, der har plastlåg og kan indeholde op til 3 liter; fx vand, sodavand og juice.

Hvad bliver lågene genanvendt til?

I dag bliver de indsamlede plastlåg genanvendt til andre højkvalitetsprodukter af plast fx legetøj.
Fremover vil vi gerne genanvende lågene i et lukket cirkulært system, så de indsamlede låg, kan blive til nye låg igen. Det er den bedste form for genanvendelse.

Hvilken forskel gør de nye låg for miljøet?

Hold tungen lige i munden, for nu kommer der et lille regnestykke.
I dag kommer 93% af alle plastflasker retur via pantsystemet. I 2022 var det 700 millioner plastikflasker. Heraf bliver 9 ud af 10 flasker pantet med låget på. De fastgjorte låg skal sørge for, at de sidste 10% låg også kommer retur. På den måde kan vi indsamle og genanvende 136 tons mere plast via pantsystemet – og spare miljøet for 70 millioner løse låg hvert år. Altså de 10% af 700 millioner pantede plastikflasker, der ikke kommer retur, hvert år.

Hvad betyder det for mig?

Ingenting.
For første gang nogensinde skal du ikke gøre noget, for at spare miljøet for en masse plastik. Vi har fastgjort låget for dig, så det bliver hvor det skal. Så længe du ikke hiver låget af flasken, men lader det sidde på – både når du drikker og panter.
Ja, det kan kræve lidt tilvænning for dig, der ønsker at drikke direkte fra flasken, at låget sidder fast. Men det går jo nok.

Når vi panter, kan vi med god samvittighed sige, at vi gør noget aktivt for miljøet

God samvittighed

1. God Samvittighed​

Der er God Samvittigheds-garanti, når du panter 100% af din plastikflaske. Så støtter du vores miljø, og sikrer at det hele bliver genanvendt. ​
Din deltagelse i Projekt 100% Retur er en 100% ansvarlig handling og en gevinst for vores planet. 

Praktisk

2. Praktisk

Det er praktisk, når du altid ved, hvor låget er. Så selvom det kan være lidt irriterende, når du drikker af flasken, er det noget, vi skal vænne os til. Ligesom vi har vænnet os til pantesystemet, hvor imponerende 92% af alle flasker og dåser bliver returneret. 

Hygiejne

3. Hygiejne

Det er hygiejnisk, da du ikke lægger låget på andre overflader, eller rører for meget ved det med beskidte naller – og når du panter, så slipper du oven i hatten også for at hælde sjatter ned i ærmerne.​

Du ved det godt, men du har glemt det igen, fordi pant er blevet en vane. Nu panter vi det hele – flaske, låg, etiket.

Pant- og retursystemet som udvidet producentansvar

I Danmark har vi haft pant på øl og sodavand i mange år, og der er løbende kommet pant på flere produkter som fx kildevand, iste, juice og saft. Pant- og retursystemet er det eneste udvidet producentansvar for emballager i Danmark, men i 2025 får systemet følgeskab af producentansvar for alle andre emballager.

I 2025 skal alle emballager i EU være omfattet af en producentansvarsordning. Det indebærer blandt andet, at producenterne skal betale for at håndtere emballagerne, når de bliver til affald, ligesom det sker i pant- og retursystemet i dag, hvor flasker og dåser genanvendes eller genbruges. 

Hvorfor kommer der udvidet producentansvar for alle emballager? 

Det udvidede producentansvar udspringer af EU’s emballagedirektiv og træder i kraft i 2025. Baggrunden er EU’s ønske om at mindske affald i naturen. Derfor får producenterne af emballager ansvar for, at deres emballager bliver indsamlet efter brug og enten genbrugt eller genanvendt. Det giver incitament til, at emballagerne designes, så de er lettere at genbruge eller genanvende. Producenterne skal finansiere affaldshåndteringen, så jo nemmere et produkt er at genanvende, desto billigere er det også for producenten. 

 
Hvad betyder det for pantsystemet? 

For producenter af drikkevarer i pant- og retursystemet varetager Dansk Retursystem allerede det udvidede producentansvar. Her betaler producenterne et gebyr, som dækker udgifterne til håndteringen gennem pant- og retursystemet modregnet den værdi, Dansk Retursystem får for materialerne. Fordi pant- og retursystemet er så effektivt, og materialerne af så høj kvalitet, er det gebyr meget lavt og for nogle emballagetyper på 0,00 kr.. 

Læs mere om: Det starter med det gode design.

I Danmark er pantsystemet derfor også en inspirationskilde for kommende producentansvar for alle andre emballager. Blandt andet når det gælder håndtering af data og udvikling af cirkulær økonomiske tillægsgebyrer.  

Kollektivordninger til udvidet producentansvar 

Producenter af emballager udenfor pantsystemet kan enten oprette deres egen returordning eller være med i en kollektivordning, som varetager producentansvaret. På nuværende tidspunkt er en række brancheforeninger gået sammen om at etablere kollektivordningen VANA. Desuden udvider det eksisterende producentansvar for elektronik og batterier Elretur med en kollektivordning for emballager. 

Historien bag pantsystemet 

Dansk Retursystem har været et udvidet producentansvar for flasker og dåser i mere end 20 år, mens danskernes pantvaner går langt længere tilbage. Du kan læse hele vores historie her. 

EL-lastbiler reducerer pantsystemets CO2-udledninger

Ved at sikre højkvalitetsgenanvendelse af flasker og dåser, er pantsystemet med til at spare råstoffer og energi, som ellers skulle have været brugt til at producere nye emballager. I 2025 bidrog pantsystemets aktører sammen til, at der blev sparet 244.000 tons CO2 ved at genanvende materialerne til drikkevareemballage i stedet for at bruge nye råstoffer. Ved at bruge el-lastbiler i vores indsamling, reducerer vi også CO2-udledningen fra vores egen drift. 

Dansk Retursystem indfaser løbende el-lastbiler i vognparken med et mål om om at gøre vognparken fossilfri i 2030.
Farvel til fossile lastbiler i 2030 

Vi har et mål om løbende at udskifte vores vognpark, så den i 2030 er fossilfri. Vores største CO2-udledning er fra transportområdet, når vores lastbiler kører ud til vores mange kunder og henter flasker og dåser, som køres til en af vores to fabrikker til sortering, inden materialerne sendes til genanvendelse. Siden 2022 har vi haft to indsamlingsbiler på el, men det har ikke været muligt at erstatte hele vognparken med el-lastbiler endnu, da markedet for el-lastbiler først nu kan matche vores kørselsbehov. Med vores vognparkstrategi arbejder vi for løbende at indfase nye el-lastbiler, så vi samtidig kan tilpasse vores indsamlingsmønster til bilernes behov for opladning uden at gå på kompromis med effektivitet og service overfor vores kunder. I 2025 indkøbte vi 19 el-lastbiler. Udbuddet er første del af i alt tre faser, der frem mod 2030 udskifter hele vognparken til eldrevne biler. Første del er på 19 biler i 2026, ca. 15 i 2028 og resten i 2030.

Læs mere om vores ESG-mål.

Dåserne fragtes i stigende grad med el-lastbil og tog 

Når vi sender de sorterede materialer til genanvendelse sker det i stigende grad også med el-lastbiler, eventuelt i kombination med tog. Når el-lastbiler erstatter dieseldrevne biler, reduceres forbruget af fossile brændstoffer og dermed CO2-udledningen fra fragt af materialerne. Den samlede CO2-udledning var i 2024 knap 1 % højere end i 2019, men målt pr. emballage er udledningen reduceret med 32 % i samme periode.  

Flaske-til-flaske genanvendelse

I Dansk Retursystem sender vi de indsamlede flasker og dåser til genanvendelse. Der er et minimalt tab i processen og hovedparten (96%) genanvendes i et flaske-til-flaske-loop eller dåse-til-dåse-loop, resten sendes til anden form for genanvendelse. Flaske-til-flaske og dåse-til-dåse er det højeste genanvendelsesniveau. Her bevares materialernes høje fødevareværdi, og de kan blive til nye flasker og dåser igen og igen. Vi kalder det også ”flergangsgenanvendelse”.

Hvor meget bliver genanvendt?

I Danmark kommer 92 % af alle solgte flasker og dåser retur og bliver genanvendt i pantsystemet. Det er vores returprocent, og den er blandt verdens højeste. Af de 92 % bliver 97 % genanvendt, heraf 99,7 % genanvendt i flaske-til-flaske/dåse-til-dåse-loop.

Det er forskelligt for emballagetyperne, hvor stor en del der går i flaske-til-flaske og dåse-til-dåse loop:

Flaske-til-flaske loop

Når flasker – eller dåser for den sags skyld – genanvendes i et flaske-til-flaske loop, er det på det højeste niveau af genanvendelse, hvor materialernes høje fødevareværdi bevares, og de kan blive til nye flasker igen og igen.

Der er særligt høje krav til fødevareemballager, og derfor er det vigtigt, at flaskerne ikke blandes med andre materialer, fx andre plastemballager der har været ikke-fødevarer i, som fx shampoo eller husholdningssprit.

Vi kalder det ”flergangsgenanvendelse”, og i processen bliver materialerne på samme høje kvalitetsniveau, hvor de ikke bliver downcyclet undervejs. Det betyder, at materialet kan genanvendes mange gange.

Genanvendelse til andre produkter

Der er en lille del af emballagerne, der ikke kan genanvendes i flaske-til-flaske loop. For plast er det tal højere end for de andre produkter og det skyldes især, at der også er flasker i materialer som PP-plast eller PE-plast, som i dag ikke kan genanvendes til nye drikkevareflasker. De bliver i stedet genanvendt til andre højkvalitetsprodukter.

Det samme gælder for låg og labels fra plastflasker eller kapsler fra glasflasker, som heller ikke bliver genanvendt til emballager, men vi arbejder på at lukke kredsløbet for låg, så de også kan blive til nye igen. Labels og låg er primært lavet at plasttyper som PP og PE, mens selve flasken i langt de fleste tilfælde er plasttypen PET.

Læs mere om materialerne: Plast, glas og aluminium.

Meget lille tab i processen

Da vi kun indsamler drikkevareemballager i høj kvalitet, er tabet i både sorterings- og genanvendelsesprocesserne meget lave. Men der vil altid være en lille smule tab i processen – ligesom den dej, der er tilbage i skålen, når man bager. Tab er fx det støv, der dannes, når plast og glas neddeles, men selv de andele, arbejder genanvendelsesanlæggene på også at få genanvendt. Det kan også være den lak af plast, der er på indersiden af dåsen, eller limen fra en label på dåsen, som brændes og kan tage en smule aluminium fra dåsen med i processen.

Vi har fokus på, at tabet håndteres korrekt, fx at der er filtre på alle processer så støv opsamles, og at det tabte materiale så vidt muligt bliver til energiudnyttelse.

Designet til cirkulær genanvendelse

Det lille tab i pantsystemets processer skyldes, at flasker og dåser i høj grad er designet til cirkulær genanvendelse, og vi rådgiver producenterne om, hvordan de kan designe emballagerne bedst muligt i forhold til genanvendelse, ligesom der er cirkulærøkonomiske gebyr på de elementer, der gør genanvendelsen sværere.

Desuden har vi en meget høj kvalitet i sorteringen på vores to fabrikker, så det er de rene materialer, vi sender til genanvendelse hos de oparbejdere, vi samarbejder med. Oparbejderne er dem, der sørger for, at vores materialer bliver til nye flasker eller dåser, og vi samarbejder med de bedste i Danmark og Europa, som kan dokumentere, at vores materialer bliver til nye flasker eller dåser.

Aftaler med oparbejdere

Flasker og dåser bliver genanvendt hos oparbejdere i Danmark og Europa, som vi har indgået samarbejdsaftaler med. Fælles for anlæggene er, at de er specialister i at genanvende emballagerne på højeste kvalitetsniveau, og udover kvalitet i genanvendelsen, indgår også salgspris og afstand til anlægget som udvælgelseskriterier for indgåelse af en aftale. Desuden indeholder aftalerne med oparbejderne gensidige krav, fx om sporbarhed, tilladelser og udveksling af kvalitetsdata. Ofte er der tale om længerevarende samarbejder.

Genpåfyldelige flasker indgår som en del af et samlet pantsystem

Genanvendelige og genpåfyldelige flasker i ét samlet pantsystem

I pantsystemet bliver tomme flasker og dåser genanvendt eller genbrugt i lukkede kredsløb. De genanvendelige flasker og dåser bliver samlet ind, sorteret og smeltet om til nye flasker og dåser, mens der findes et tilsvarendende kredsløb for genpåfyldelige flasker som fx de klassiske grønne ølflasker. Når de genpåfyldelige flasker er pantet, kommer de tilbage til producenten, som vasker og fylder dem på ny. Der er frit valg med hensyn til om producenter vælger en emballage, der er genanvendelig eller genpåfyldelig.

I Danmark har vi nogle af Europas højeste returprocenter, fordi danskerne er så gode til at pante. Returprocenten er et udtryk for, hvor mange af de solgte emballager med pant, der kommer retur til genbrug eller genanvendelse. Returprocenten offentliggøres hvert år, og for de genpåfyldelige flasker skal der sikres en returprocent på mindst 98. Der er også et krav i pantbekendtgørelsen om, at mindst 90 % af de indsamlede engangsemballager skal genanvendes. Det samme gælder for genpåfyldelige flasker, der fx er blevet for slidte til at blive genpåfyldt og derfor skal kasseres.

Besøg Dansk Retursystem

Kom på skolebesøg hos Dansk Retursystem og oplev vores flotte fabrik i Høje Taastrup på Sjælland. Måske det var noget for dig og din klasse?

Kom på virksomhedsbesøg og lær om genbrug og genanvendelse på den anden side af flaskeautomaten

Eleverne lytter til et lyttespil
Eleverne lytter til et lyttespil

Book en spændende besøgsdag hos Dansk Retursystem: Tilbud for elever i 4.-9. klasse

Hos os vil du og din klasse opdage, hvad der sker med de flasker og dåser, som I panter. Vores skræddersyede program er designet til grundskoleelever og vil guide jer gennem alle trinene i genanvendelsen. I får mulighed for at udforske processerne på vores fabrik og se, hvordan flasker og dåser bliver indsamlet og sorteret, før de sendes til genanvendelse.

Under skolebesøget, som varer ca. to en halv time, lærer eleverne om de utrolige fordele, der er ved at genbruge og genanvende. De bliver inspireret og får forståelse for, hvordan de bidrager til genanvendelsen af drikkevareemballager gennem leg og i dialog med vores guider, der forklarer jer alt om processerne og svarer på spørgsmål.

Oplev det hele på nært hold! Tilmeld din klasse til en spændende besøgsdag, hvor I ikke bare lærer om os, men også bliver begejstrede for genbrug og genanvendelse. Tjek kalenderen, indsend formularen, så hører I fra os.

Kom ind i Returkampen!

Vi har også et tilbud til undervisningen i særligt naturfag. Det er tilpasset de enkelte klassetrin i grundskolen og udviklet i samarbejde med Forstå.dk (Lindhardt og Ringhof Uddannelse og Egmont). Vi kalder det Returkampen. Er du nysgerrig, så se vores tilbud her, som er helt gratis.

Find en besøgsdato, som passer jer. Vi har max plads til 30 elever

Skolebesøg for 2026

Et skolebesøg tager ca. 2 ½ time og ligger alle ledige dage fra kl. 9.30-12.00
Book et skolebesøg

Tjek kalenderen ovenfor og find vores ledige tider, før du sender jeres ønske om skolebesøg. Så er der størst chance for, at vi har en ledig dag til jer.

Vendespil om genbrug og genanvendelse
Vendespil om genbrug og genanvendelse
  • I er velkommen til at medbringe jeres egen frokost og spise den i vores kantine. Vi byder på gratis vand og saftevand. Fortæl os om I ønsker det, så sørger vi for, at der er et bord reserveret til jer.

Spørgsmål til besøg?

Lær om processerne gennem spil
Lær om processerne gennem spil

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores tilbud om skolebesøg på visit@danskretursystem.dk

Læringskoncept: Returkampen

Plug and play læringskoncept tilpasset alle klassetrin i grundskolen

Sammen med Forstå.dk (Lindhardt og Ringhof Uddannelse og Egmont) har vi udviklet Returkampen, som I kan arbejde med i klassen og tilgås via Uni-Login.

Hold Danmark Rent

I Danmark er vi gode til at pante – så gode, at kun 0,5 procent af det henkastede affald i det offentlige rum er dåser og flasker. Det viser en kortlægning, Hold Danmark Ren har lavet for Dansk Retursystem. Hovedparten af de henkastede flasker og dåser blev fundet på steder som parkeringspladser og indfaldsveje, og en anden del på undervisningssteder og sportsarenaer.

Design er nøglen til cirkulær økonomi

En forudsætning for at holde ressourcer i kredsløb via genbrug eller genanvendelse er produktdesignet. Det handler blandt andet om valg af gode materialer og om at undgå miljø- og sundhedsproblematisk kemi. I pantsystemet er der frit emballagevalg, men det kan bedst betale sig miljømæssigt og økonomisk at designe flasken eller dåsen til cirkulær økonomi.

99,7% af de indsamlede flasker og dåser i 2024 er blevet genanvendt til nye i closed loop

Klare og transparente PET-flasker med små etiketter, aluminiumdåser uden labels og glasflasker fri for keramik er eksempler på emballager, der let kan genanvendes til nye flasker og dåser, når de kommer retur via pantsystemet. Samtidig er de også billigst – eller ligefrem gratis – at tilmelde.

Hvorfor er designet vigtigt?
Brugte flasker og dåser med pant kan genanvendes eller genbruges til mange forskellige formål, men det er bedst, at de bliver i drikkevareloopet. Genanvendes PET-flasker fx til andre fødevareemballager, rengøringsmidler eller kuglepenne, går flaskekvaliteten nemlig tabt. Og så skal der udvindes nye råstoffer fra jorden til at fremstille nye drikkevareflasker ud af. Derfor sikrer Dansk Retursystem, at flasker og dåser så vidt muligt genanvendes til nye flasker og dåser.

En vigtig forudsætning for ’flaske til flaske’ og ’dåse til dåse’ er et cirkulært økonomisk design. For ikke alle dåser og flasker kan blive til nye. Det gælder fx ståldåser, keramikflasker og plastflasker af PP- eller PE-plast. En af forklaringerne er, at det ikke er teknisk muligt i dag. Og så er der designtiltag, som gør det mere vanskeligt at sikre loopet. Derfor er det også dyrere at tilmelde disse typer af emballager i pantsystemet. Se gebyrsatserne nedenfor.

Det gode design betaler sig
Udover at sikre genanvendelse på højeste niveau i et flaske-til-flaske- eller dåse-til-dåse-loop, kan cirkulært økonomisk design også betale sig økonomisk. Det gør nemlig emballagen billigere eller ligefrem gratis at tilmelde pantsystemet. I de senere år har gebyrerne for en lang række emballager været meget lave, da indtægter fra salg af materialer til genanvendelse har dækket de udgifter, Dansk Retursystem har til blandt andet at indsamle og sortere emballagerne. Hvert år beregnes og varsles gebyrsatserne for det kommende år og godkendes af Klima-, Energi og Forsyningsministeriet.

Få råd og vejledning
For at hjælpe producenter og importører på vej til cirkulært økonomiske design af flasker og dåser har Dansk Retursystem i mange år udarbejdet en designguide, som løbende opdateres og frit kan anvendes af såvel emballageproducenter som andre aktører. Nederst her på siden kan I desuden bruge en gebyrsimulator, som også afspejler, hvad gebyret bliver, hvis I fx vælger et mindre cirkulært designtiltag.

Læs mere om vores flaske-til-flaske loop

Prøv vores gebyrsimulator – fortæl os om emballagen

nettoindhold i liter

indtast fx 0.5

Se prisen for emballagen i pantsystemet

Udfyld oplysninger om en flaske eller dåse til venstre for at  se, hvad det koster at have netop denne flaske eller dåse i pantsystemet.

Se også hvordan det påvirker prisen, når man træffer andre valg. Fx ved at anvende en kapsel i stedet for en patentprop som flaskens lukning. Eller en klar plast i stedet for eksempelvis grøn plast som det primære materiale.

Leg med de forskellige muligheder her, inden I træffer jeres endelig valg, og se, hvordan emballagens design påvirker muligheden for genanvendelse og dermed prisen for at have emballagen i pantsystemet.

Læs mere om Emballagedesign der kan mærkes på bundlinjen og i vores online Designguide.

Udgifter ved at have drikkevarer i pantsystemet

Det fælles, danske pantsystem er blandt andet finansieret af gebyrer, som producenter og importører skal betale. Gebyrerne bygger på princippet om, at enhver flaske og dåse skal bære sine egne omkostninger.

Det betyder, at producenter og importører betaler gebyrer for hver enkelt flaske eller dåse, de sælger, udleverer eller på anden måde overdrager på det danske marked.

Cirkulært økonomisk pantsystem

Pantsystemet er et cirkulært økonomisk kredsløb for flasker og dåser, som sparer ressourcer og udleder mindre CO2. For når de genanvendes til nye drikkevareemballager, eller skylles og genbruges, kan jomfruelige råstoffer blive i jorden. Den høje kvalitet af glas, metal og plast betyder samtidig, at indtægter fra salg af materialer til genanvendelse dækker store dele af udgifterne til at drive pantsystemet. Det er cirkulær økonomi miljømæssigt og finansielt.

Hvad er cirkulær økonomi?

Vi skal spare på klodens ressourcer og bruge dem på en langt smartere måde. Cirkulær økonomi handler om at genbruge og genanvende produkter og materialer, så de kan bruges til samme formål igen og igen. 

Klima- og ressourcekriserne kræver, at vi stopper med at ’bruge og smide væk’ og går over til en cirkulær økonomi, hvor vi bruger så få ressourcer som muligt samt genbruger og genanvender så meget som muligt. Det kræver valg af materialer, der let kan cirkuleres fri for indhold af problematiske kemikalier.  

I den cirkulære økonomi holdes produkter og materialer i kredsløb på samme kvalitetsniveau så længe som muligt. Affald er ikke længere affald, men råvarer der udgør en værdi.

Cirkulære produkter er således holdbare, lette at genbruge eller genanvende og mindre miljø- og klimabelastende. Man kan sige, at cirkulær økonomi er en smartere og mere ansvarlig måde at anvende klodens ressourcer på.    

Cirkulære økonomiske forretningsmodel
Cirkulær økonomi i Dansk Retursystem er, når flasker og dåser genanvendes til nye, og indtægterne dækker alle omkostninger.
Lukket kredsløb

Modsat lineær økonomi sikrer cirkulær økonomi, at værdien af materialer og råstoffer bevares, så de kan bruges til nye flasker og dåser. Det kræver ofte, at produkter designes til det og (re)cirkulerer i en form for lukket kredsløb af ensartede produkt- eller materialestrømme, som fx pantsystemet.

I Dansk Retursystems cirkulære kredsløb indsamles og sorteres plastflasker, glasflasker og ALU-dåser for sig, hvorefter de sendes til genanvendelse på fabrikker med speciale i at smelte dem om til nye emballageråvarer til flasker og dåser. Ved at holde materialerne i closed loop, kan de genanvendte materialer erstatte nye råvarer. Jo længere tid materialernes værdi kan bevares, des flere gange kan det genanvendes til nye drikkevareemballager. 

I et højkvalitetskredsløb genbruger eller genanvender man materialerne til de samme produkter igen og igen. I bedste fald kan genanvendelse ske, uden man tilfører nye råstoffer og materialer – hvad enten der er tale om genanvendelige eller genpåfyldelige flasker.

I pantsystemet ved vi præcist hvilke typer af emballager, der markedsføres, returneres og indsamles, og derfor kan vi sende dem til genanvendelse på højeste kvalitetsniveau til nye flasker og dåser. 

Genanvendelseshierakiet
Når flasker og dåser genanvendes til nye i et lukket kredsløb bevares den høje fødevarekvalitet. Når først en flaske eller dåse er kommet ud af pantsystemet og fx blevet til en fleecetrøje eller et cykelstel, kan materialerne ikke blive til flasker eller dåser igen.
Pant som foregangseksempel

Pantsystemet arbejder på at blive 100% cirkulær rent finansielt, så alle driftsudgifter dækkes af indtægter fra salg af materialer til genanvendelse. Så skal producenter og importører kun betale gebyrer for emballager, der ikke er designet til cirkulær økonomi. Vi er ikke helt i mål endnu men rigtig godt på vej, da gebyrerne har været faldet stødt gennem de sidste på år.

Det gavner både miljøet og klimaet, og jo mere cirkulært økonomisk emballagerne er designet, des billigere er det også at være med i pantsystemet. Samtidig arbejder vi løbende på at effektivisere vores omkostninger til at drive pantsystemet, og fra 2017 til 2023 er det gennemsnitlige gebyr per emballage faldet med 98%. 

I pantsystemet er vi i løbende dialog med alle interessenterne i produktkæden. Vi hjælper blandt andet producenter og forhandlere med at designe deres emballager til cirkulær økonomi. Vores designguide ligger frit tilgængelig her på siden og opdateres løbende.

Prøv vores gebyrsimulator – her kan du udfylde oplysninger om en flaske eller dåse for at se, hvad det koster at have netop denne emballage i pantsystemet.

Cirkulær økonomi nationalt og internationalt

Netop fordi cirkulær økonomi kan sikre genbrug og genanvendelse af jordens råstoffer, er omstillingen også i fokus nationalt og internationalt.

Genpåfyldelige flasker indgår som en del af et samlet pantsystem

Genanvendelige og genpåfyldelige flasker i ét samlet pantsystem

I pantsystemet bliver tomme flasker og dåser genanvendt eller genbrugt i lukkede kredsløb. De genanvendelige flasker og dåser bliver samlet ind, sorteret og smeltet om til nye flasker og dåser, mens der findes et tilsvarendende kredsløb for genpåfyldelige flasker som fx de klassiske grønne ølflasker. Når de genpåfyldelige flasker er pantet, kommer de tilbage til producenten, som vasker og fylder dem på ny. Der er frit valg med hensyn til om producenter vælger en emballage, der er genanvendelig eller genpåfyldelig.

I Danmark har vi nogle af Europas højeste returprocenter, fordi danskerne er så gode til at pante. Returprocenten er et udtryk for, hvor mange af de solgte emballager med pant, der kommer retur til genbrug eller genanvendelse. Returprocenten offentliggøres hvert år, og for de genpåfyldelige flasker skal der sikres en returprocent på mindst 98. Der er også et krav i pantbekendtgørelsen om, at mindst 90% af de indsamlede engangsemballager skal genanvendes. Det samme gælder for genpåfyldelige flasker, der fx er blevet for slidte til at blive genpåfyldt og derfor skal kasseres.

Gå på opdagelse i alt fra cirkulær økonomi
og genanvendte materialer i pant- og retursystemet

Cirkulær økonomi

Når dåser og flasker indgår i et lukket kredsløb, hvor de indsamles for sig og genanvendes til de samme produkter, kaldes det closed loop. Det er en del af den cirkulære økonomi i Danmark, Dansk Retursystem bidrager til.

Et udvidet producentansvar

Siden 1922 har vi haft pant på ølflasker. Og siden 2002 har vi haft pant- og retursystemet, som vi kender i dag. Der er løbende kommet pant på flere produkter som eksempelvis kildevand, iste, juice og saft. Pant- og retursystemet var altså det eneste udvidede producentansvar for emballager i Danmark indtil 2025, hvor systemet fik følgeskab af producentansvar for øvrige emballager.

Sådan transporteres emballagerne

Klimaet forandrer sig i en sådan grad, at der i dag tales om en decideret klimakrise. Der er bred enighed om, at det er helt afgørende at reducere udledningen af drivhusgasser som fx CO2 markant. I 2025 sparede danskerne og værdikæden i pant- og retursystemet klimaet og kommende generationer for et CO2-udslip på mere end 244.000 tons.