Design er nøglen til cirkulær økonomi

En forudsætning for at holde ressourcer i kredsløb via genbrug eller genanvendelse er produktdesignet. Det handler blandt andet om valg af gode materialer og om at undgå miljø- og sundhedsproblematisk kemi. I pantsystemet er der frit emballagevalg, men det kan bedst betale sig miljømæssigt og økonomisk at designe flasken eller dåsen til cirkulær økonomi.

99,7% af de indsamlede flasker og dåser i 2024 er blevet genanvendt til nye i closed loop

Klare og transparente PET-flasker med små etiketter, aluminiumdåser uden labels og glasflasker fri for keramik er eksempler på emballager, der let kan genanvendes til nye flasker og dåser, når de kommer retur via pantsystemet. Samtidig er de også billigst – eller ligefrem gratis – at tilmelde.

Hvorfor er designet vigtigt?
Brugte flasker og dåser med pant kan genanvendes eller genbruges til mange forskellige formål, men det er bedst, at de bliver i drikkevareloopet. Genanvendes PET-flasker fx til andre fødevareemballager, rengøringsmidler eller kuglepenne, går flaskekvaliteten nemlig tabt. Og så skal der udvindes nye råstoffer fra jorden til at fremstille nye drikkevareflasker ud af. Derfor sikrer Dansk Retursystem, at flasker og dåser så vidt muligt genanvendes til nye flasker og dåser.

En vigtig forudsætning for ’flaske til flaske’ og ’dåse til dåse’ er et cirkulært økonomisk design. For ikke alle dåser og flasker kan blive til nye. Det gælder fx ståldåser, keramikflasker og plastflasker af PP- eller PE-plast. En af forklaringerne er, at det ikke er teknisk muligt i dag. Og så er der designtiltag, som gør det mere vanskeligt at sikre loopet. Derfor er det også dyrere at tilmelde disse typer af emballager i pantsystemet. Se gebyrsatserne nedenfor.

Det gode design betaler sig
Udover at sikre genanvendelse på højeste niveau i et flaske-til-flaske- eller dåse-til-dåse-loop, kan cirkulært økonomisk design også betale sig økonomisk. Det gør nemlig emballagen billigere eller ligefrem gratis at tilmelde pantsystemet. I de senere år har gebyrerne for en lang række emballager været meget lave, da indtægter fra salg af materialer til genanvendelse har dækket de udgifter, Dansk Retursystem har til blandt andet at indsamle og sortere emballagerne. Hvert år beregnes og varsles gebyrsatserne for det kommende år og godkendes af Miljøministeriet.

Få råd og vejledning
For at hjælpe producenter og importører på vej til cirkulært økonomiske design af flasker og dåser har Dansk Retursystem i mange år udarbejdet en designguide, som løbende opdateres og frit kan anvendes af såvel emballageproducenter som andre aktører. Nederst her på siden kan I desuden bruge en gebyrsimulator, som også afspejler, hvad gebyret bliver, hvis I fx vælger et mindre cirkulært designtiltag.

Læs mere om vores flaske-til-flaske loop

Prøv vores gebyrsimulator – fortæl os om emballagen

nettoindhold i liter

indtast fx 0.5

Se prisen for emballagen i pantsystemet

Udfyld oplysninger om en flaske eller dåse til venstre for at  se, hvad det koster at have netop denne flaske eller dåse i pantsystemet.

Se også hvordan det påvirker prisen, når man træffer andre valg. Fx ved at anvende en kapsel i stedet for en patentprop som flaskens lukning. Eller en klar plast i stedet for eksempelvis grøn plast som det primære materiale.

Leg med de forskellige muligheder her, inden I træffer jeres endelig valg, og se, hvordan emballagens design påvirker muligheden for genanvendelse og dermed prisen for at have emballagen i pantsystemet.

Læs mere om Emballagedesign der kan mærkes på bundlinjen og i vores online Designguide.

Udgifter ved at have drikkevarer i pantsystemet

Det fælles, danske pantsystem er blandt andet finansieret af gebyrer, som producenter og importører skal betale. Gebyrerne bygger på princippet om, at enhver flaske og dåse skal bære sine egne omkostninger.

Det betyder, at producenter og importører betaler gebyrer for hver enkelt flaske eller dåse, de sælger, udleverer eller på anden måde overdrager på det danske marked.

Cirkulært økonomisk pantsystem

Pantsystemet er et cirkulært økonomisk kredsløb for flasker og dåser, som sparer ressourcer og udleder mindre CO2. For når de genanvendes til nye drikkevareemballager, eller skylles og genbruges, kan jomfruelige råstoffer blive i jorden til gavn for kommende generationer. Den høje kvalitet af glas, metal og plast betyder samtidig, at indtægter fra salg af materialer til genanvendelse dækker store dele af udgifterne til at drive pantsystemet. Det er cirkulær økonomi miljømæssigt og finansielt.

Hvad er cirkulær økonomi?

Vi skal spare på klodens ressourcer og bruge dem på en langt smartere måde. Cirkulær økonomi handler om at genbruge og genanvende produkter og materialer, så de kan bruges til samme formål igen og igen. 

Klima- og ressourcekriserne kræver, at vi stopper med at ’bruge og smide væk’ og går over til en cirkulær økonomi, hvor vi bruger så få ressourcer som muligt samt genbruger og genanvender så meget som muligt. Det kræver valg af materialer, der let kan cirkuleres fri for indhold af problematiske kemikalier.  

I den cirkulære økonomi holdes produkter og materialer i kredsløb på samme kvalitetsniveau så længe som muligt. Affald er ikke længere affald, men råvarer der udgør en værdi.

Cirkulære produkter er således holdbare, lette at genbruge eller genanvende og mindre miljø- og klimabelastende. Man kan sige, at cirkulær økonomi er en smartere og mere ansvarlig måde at anvende klodens ressourcer på.    

Cirkulære økonomiske forretningsmodel
Cirkulær økonomi i Dansk Retursystem er, når flasker og dåser genanvendes til nye, og indtægterne dækker alle omkostninger.
Lukket kredsløb

Modsat lineær økonomi sikrer cirkulær økonomi, at værdien af materialer og råstoffer bevares, så de kan bruges igen og igen. Det kræver ofte, at produkter designes til det og (re)cirkulerer i en form for lukket kredsløb af ensartede produkt- eller materialestrømme, som fx pantsystemet.

I Dansk Retursystems cirkulære kredsløb indsamles og sorteres plastflasker, glasflasker og ALU-dåser for sig, hvorefter de sendes til genanvendelse på fabrikker med speciale i at smelte dem om til nye emballageråvarer til flasker og dåser. I et sådan kredsløb bliver brugen af råstoffer ofte mere bæredygtig, og jo længere tid værdien kan bevares, des større er gevinsten. 

I et højkvalitetskredsløb genbruger eller genanvender man materialerne til de samme produkter igen og igen. I bedste fald kan genanvendelse ske, uden man tilfører nye råstoffer og materialer – hvad enten der er tale om genanvendelige eller genpåfyldelige flasker.

I pantsystemet ved vi præcist hvilke typer af emballager, der markedsføres, returneres og indsamles, og derfor kan vi sende dem til genanvendelse på højeste kvalitetsniveau til nye flasker og dåser. 

Genanvendelseshierakiet
Når flasker og dåser genanvendes til nye i et lukket kredsløb bevares den høje fødevarekvalitet. Når først en flaske eller dåse er kommet ud af pantsystemet og fx blevet til en fleecetrøje eller et cykelstel, kan materialerne ikke blive til flasker eller dåser igen.
Pant som foregangseksempel

Pantsystemet arbejder på at blive 100% cirkulær rent finansielt, så alle driftsudgifter dækkes af indtægter fra salg af materialer til genanvendelse. Så skal producenter og importører kun betale gebyrer for emballager, der ikke er designet til cirkulær økonomi. Vi er ikke helt i mål endnu men rigtig godt på vej, da gebyrerne har været faldet stødt gennem de sidste på år.

Det gavner både miljøet og klimaet, og jo mere cirkulært økonomisk emballagerne er designet, des billigere er det også at være med i pantsystemet. Samtidig arbejder vi løbende på at effektivisere vores omkostninger til at drive pantsystemet, og fra 2017 til 2023 er det gennemsnitlige gebyr per emballage faldet med 98%. 

I pantsystemet er vi i løbende dialog med alle interessenterne i produktkæden. Vi hjælper blandt andet producenter og forhandlere med at designe deres emballager til cirkulær økonomi. Vores designguide ligger frit tilgængelig her på siden og opdateres løbende.

Prøv vores gebyrsimulator – her kan du udfylde oplysninger om en flaske eller dåse for at se, hvad det koster at have netop denne emballage i pantsystemet.

Cirkulær økonomi nationalt og internationalt

Netop fordi cirkulær økonomi kan sikre genbrug og genanvendelse af jordens råstoffer, er omstillingen også i fokus nationalt og internationalt.

Genpåfyldelige flasker indgår som en del af et samlet pantsystem

Genanvendelige og genpåfyldelige flasker i ét samlet pantsystem

I pantsystemet bliver tomme flasker og dåser genanvendt eller genbrugt i lukkede kredsløb. De genanvendelige flasker og dåser bliver samlet ind, sorteret og smeltet om til nye flasker og dåser, mens der findes et tilsvarendende kredsløb for genpåfyldelige flasker som fx de klassiske grønne ølflasker. Når de genpåfyldelige flasker er pantet, kommer de tilbage til producenten, som vasker og fylder dem på ny. Der er frit valg med hensyn til om producenter vælger en emballage, der er genanvendelig eller genpåfyldelig.

I Danmark har vi nogle af Europas højeste returprocenter, fordi danskerne er så gode til at pante. Returprocenten er et udtryk for, hvor mange af de solgte emballager med pant, der kommer retur til genbrug eller genanvendelse. Returprocenten offentliggøres hvert år, og for de genpåfyldelige flasker skal der sikres en returprocent på mindst 98. Der er også et krav i pantbekendtgørelsen om, at mindst 90% af de indsamlede engangsemballager skal genanvendes. Det samme gælder for genpåfyldelige flasker, der fx er blevet for slidte til at blive genpåfyldt og derfor skal kasseres.

Klima og miljø

Her kan du gå på opdagelse i artikler og cases, finde svar på spørgsmål og dykke ned i viden om alt fra cirkulær økonomi over genanvendte materialer til pantstationer.

Forbrugere, producenter, butikker og oparbejderne, der genanvender materialerne til nye emballager, bidrog til sammen til, at vi gennem pantsystemet fik reduceret klimaaftrykket med godt 234.000 ton CO2 i 2024.

Cirkulær økonomi

Vi skal spare på klodens ressourcer og bruge dem på en langt smartere måde. Cirkulær økonomi handler om at genbruge og genanvende produkter og materialer, så de kan bruges til samme formål igen og igen.   

Miljø- og klimaaftryk

Klimaet forandrer sig i en sådan grad, at der i dag tales om en decideret klimakrise. Der er bred enighed om, at det er helt afgørende at reducere udledningen af drivhusgasser som fx CO2 markant. I 2024 sparede danskerne og værdikæden i pantsystemet klimaet og kommende generationer for et CO2-udslip på mere end 234.000 tons.

Udvidet producentansvar

I Danmark har vi haft pant på øl og sodavand i mange år, og der er løbende kommet pant på flere produkter som fx kildevand, iste, juice og saft. Pantsystemet er det eneste udvidet producentansvar for emballager i Danmark, men i 2025 får systemet følgeskab af producentansvar for alle andre emballager.

Kom med ind bag flaskeautomaten

Hver dag panter danskerne over fem mio. flasker og dåser, og måske har du stået der ved flaskeautomaten og spekuleret på, hvad der sker på den anden side? Se filmen og bliv klogere på flaskens og dåsens rejse.

Ny pantstation i Aarhus

Onsdag den 31. august åbnede den nye pantstation i Aarhus. Pantstationen er beliggende på Lystrupvej 190 i Risskov.