Transportbranchen er også for kvinder

Mød godschauffør-lærling Michelle Jensen

Det er særligt friheden, der motiverer Michelle Jensen, når hun som godschauffør-lærling sidder i førerhuset
Godschauffør-lærling

Jeg oplever et rummeligt arbejdsmiljø, hvor der også er plads til at begå fejl.

I denne måned zoomer vi ind på vores godschauffør-lærling Michelle. Hvad fik dig til at søge ind i transportbranchen?

Hvad fik dig til at søge job hos Dansk Retursystem?

Jeg kommer ud af en familie, hvor både min far og bror har arbejdet i transportbranchen. Faktisk var det en tur med min bror, der for alvor satte gang i mine drømme om en transportuddannelse. Der var et eller andet fascinerende ved at sidde oppe i førerhuset, som gjorde mig mere nysgerrig på branchen. Så jeg søgte ind på AMU Nordjylland i januar 2021, og startede i april 2021 som lærling i Dansk Retursystem.

Hvad er det bedste ved dit job?

Det er særligt friheden i arbejdet, der motiverer mig. Jeg møder ind kl. 6 om morgenen, hopper i arbejdstøjet, finder min køreliste, får stableren op i vognen, biltjek – og så afsted. Når jeg sidder oppe i førerhuset, er jeg min egen herre, og jeg bestemmer selv tempoet, det passer mig rigtig godt. Og så får jeg samtidig mulighed for at opleve de smukke solopgange og kan følge årstiderne tæt på, det er et stort privilegie.

Hvordan vil du beskrive kulturen i Dansk Retursystem?

Vi er et fasttømret team, der passer godt på hinanden. Har du brug for hjælp eller støtte, så er der altid en kollega at ringe til, det giver en god tryghed. Jeg oplever et rummeligt arbejdsmiljø, hvor der også er plads til at begå fejl – det ses faktisk som en del af oplæringen.

Hvordan er det at arbejde i et typisk mandefag?

Jeg er ikke blevet skræmt af, at det er en mandsdomineret branche, og jeg mener, at vi sagtens kan udføre samme arbejde som mænd. Transportbranchen har udviklet sig meget gennem de seneste år, hvor hårdt manuelt arbejde og tunge løft er erstattet med ny teknologi og redskaber, der gør, at man ikke behøver at være fysisk stærk for at kunne bestride jobbet som chauffør.

Den første måned var der en masse nyt, jeg skulle lære og vænne mig til, men nu er det rutiner, og jeg glæder jeg mig hver dag til at komme på arbejdet.

Ambassadør for TUR, Transporterhvervets Uddannelser

Michelle har været ambassadør for TUR, Transporterhvervets Uddannelser, hvor hun sammen med de øvrige ambassadører, har postet indlæg på Instagram og lavet oplæg på skoler rundt om i landet. Formålet har været at promovere transportuddannelserne samt at tiltrække nye unge til branchen. ”Hvis andre kvinder overvejer at tage en transportuddannelse, er mit råd, at de bare skal gøre det. Flere af mine venner er også startet på uddannelsen, og de synes ligesom jeg, at det er en fed uddannelse,” siger Michelle.

Mød TUR’s nye ambassadører

Læs andre portrætter

CSR i Dansk Retursystem

Hos Dansk Retursystem ønsker vi mangfoldighed blandt medarbejdere og ledere på alle niveauer. Det skal ske med plads til individuelle hensyn og sådan, at virksomheden som minimum afspejler det omgivende samfund.