Job i administrative funktioner
I Dansk Retursystems administrative funktioner støtter og udvikler vi forretningen, og sikrer, at vi fastholder og udbygger vores stærke miljøfokus. Her arbejder specialister med blandt andet CSR, forretningsudvikling, HR, økonomi og IT, som er helt afgørende for at drive en effektiv og succesfuld miljøvirksomhed drevet ud fra cirkulær økonomiske principper.
Det er vigtigt for os at have engagerede og motiverede medarbejdere…
Dansk Retursystem er en miljøvirksomhed med et hjerte til forskel. Det kommer til udtryk, når vi sørger for, at alle flasker og dåser bliver genanvendt – og det gør vi sammen på tværs i organisationen.
Fokus på udvikling
I vores administrative funktioner er du med til at præge udviklingen, tage beslutninger og sætte dagsordenen. Din indsats kan få stor betydning på tværs af vores organisation og dem, som er kunder hos os. Du får rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i en organisation, hvor et godt og mangfoldigt arbejdsmiljø går hånd i hånd med stærke værdier om at gøre en forskel for mennesker, miljø og klima og som afspejler det samfund, vi er en del af.
Kunne du tænke dig at blive en af os? Se hvilke stillinger, der er ledige. Du kan også søge uopfordret og holde øje med vores LinkedIn, hvor vi jævnligt slår stillinger op.
CSR-målsætninger
Vi arbejder ud fra tre CSR-områder, som vi afrapporterer på hvert kvartal. Vi arbejder med: cirkulær økonomi, mennesker, samfund og effektivitet. Det betyder bl.a., at cirkulær økonomi skal være omdrejningspunktet for vores forretning, at vi vil være en social- og samfundsansvarlig arbejdsplads samt at vi altid er omkostnings- og kvalitetsansvarlige. Du kan læse mere om vores CSR-målsætninger.