Vores kunder skal have den bedste service

Mød kundeserviceassistent Daniel Per Solkær

At arbejde hos Dansk Retursystem er ikke bare et arbejde – vi er en miljøvirksomhed, der alle bidrager til at gøre en forskel – og den tanke betyder meget for mig

Det handler om at give kunderne oplevelsen af god kundeservice

Hvad fik dig til at søge job hos Dansk Retursystem?

Jeg kom til Dansk Retursystem i 2015 efter at have afsluttet min kandidat i sociologi. Jeg har endvidere en bachelorgrad i kommunikation, og den var en medvirkende årsag til, at jeg landede her. Det var via Job & Fremtid, som er et netværk ml. Høje Taastrup kommune og virksomhederne i kommunen, at jeg blev tilbudt et praktikforløb i kommunikationsafdelingen i Dansk Retursystem. Efter endt praktik var der ikke mulighed for fast stilling i afdelingen, men jeg blev i stedet tilbudt en stilling i Teknisk Service. Nu er jeg rykket videre til Kundeservice, hvor jeg efterhånden har været ansat i snart syv år.

Hvordan ser din arbejdsdag ud?

Min primære opgave er at hjælpe vores kunder med de problemer, udfordringer eller spørgsmål, som de måtte have. Ringer en frustreret eller vred kunde ind, så skal jeg være klar til at håndtere henvendelsen professionelt og finde en løsning, hvor alle bliver tilfredse. Vi er rigtig gode i afdelingen til at tale sammen om de konflikter, der kan opstå. På den måde sparrer vi med hinanden, så vi er proaktive og kan handle før noget går galt. Vi prioriterer samarbejde og arbejdsglæde højt i vores team, og på den måde giver vi også vores kunder den bedste service.

Udover at besvare kundehenvendelser så sidder jeg også med en del andre backoffice-opgaver, der skal løses, når der ikke er for travlt på telefonen, og det giver god en afveksling i opgaverne i løbet af dagen. Vi er alle fagligt stærke i teamet, og besidder hver især nogle kompetencer, som vi også får mulighed for at sætte i spil.

Hvad er det bedste ved dit job?

At arbejde hos Dansk Retursystem er ikke bare et arbejde – vi er en miljøvirksomhed, der alle bidrager til at gøre en forskel – og den tanke betyder meget for mig. Derudover betyder sammenholdet og de gode kollegaer rigtig meget. Har du brug for hjælp, så er der altid en kollega lige i nærheden, som står klar til at hjælpe. Når du er ansat i kundeservice, så har du en stor kontaktflade, ikke kun ud af huset, men også på tværs af afdelinger i hele organisationen, og det værdsætter jeg meget.

Hvilket råd vil du give en, som overvejer at søge job hos Dansk Retursystem?

Jeg vil til enhver tid anbefale andre at søge ind i Dansk Retursystem, vi er uhøjtidelige og gode til at tage godt imod nye kollegaer – og så har vi det bare sjovt sammen..

Læs andre portrætter

HR Business Partner Berit Eschricht
HR Business Partner Berit Eschricht

Sådan arbejder vi med mangfoldighed i Dansk Retursystem

Sådan arbejder vi med mangfoldighed i Dansk Retursystem