I Dansk Retursystem sender vi de indsamlede flasker og dåser til genanvendelse. Der er et minimalt tab i processen og hovedparten (96%) genanvendes i et flaske-til-flaske-loop eller dåse-til-dåse-loop, resten sendes til anden form for genanvendelse. Flaske-til-flaske og dåse-til-dåse er det højeste genanvendelsesniveau. Her bevares materialernes høje fødevareværdi, og de kan blive til nye flasker og dåser igen og igen. Vi kalder det også ”flergangsgenanvendelse”.
Hvor meget bliver genanvendt?
I Danmark kommer 93 % af alle solgte flasker og dåser retur og bliver genanvendt i pantsystemet. Det er vores returprocent, og den er blandt verdens højeste. Af de 93 % bliver 97 % genanvendt, heraf 99,7 % genanvendt i flaske-til-flaske-loop.
Det er forskelligt for emballagetyperne hvor stor en del, der går i flaske-til-flaske loop:
Plast: 94 % genanvendes, heraf 93 % i flaske-til-flaske
Glas: 98 % genanvendes, heraf >99 % i flaske-til-flaske
Dåser: 98 % genanvendes, heraf >99 % i dåse-til-dåse
Flaske-til-flaske loop
Når flasker – eller dåser for den sags skyld – genanvendes i et flaske-til-flaske loop, er det på det højeste niveau af genanvendelse, hvor materialernes høje fødevareværdi bevares, og de kan blive til nye flasker igen og igen.
Der er særligt høje krav til fødevareemballager, og derfor er det vigtigt, at flaskerne ikke blandes med andre materialer, fx andre plastemballager der har været ikke-fødevarer i, som fx shampoo eller husholdningssprit.
Vi kalder det ”flergangsgenanvendelse”, og i processen bliver materialerne på samme høje kvalitetsniveau, hvor de ikke bliver downcyclet undervejs. Det betyder, at materialet kan genanvendes mange gange.
Genanvendelse til andre produkter
Der er en lille del af emballagerne, der ikke kan genanvendes i flaske-til-flaske loop. For plast er det tal højere end for de andre produkter og det skyldes især, at der også er flasker i materialer som PP-plast eller PE-plast, som i dag ikke kan genanvendes til nye drikkevareflasker. De bliver i stedet genanvendt til andre højkvalitetsprodukter.
Det samme gælder for låg og labels fra plastflasker eller kapsler fra glasflasker, som heller ikke bliver genanvendt til emballager, men vi arbejder på at lukke kredsløbet for låg, så de også kan blive til nye igen. Labels og låg er primært lavet at plasttyper som PP og PE, mens selve flasken i langt de fleste tilfælde er plasttypen PET.
Da vi kun indsamler drikkevareemballager i høj kvalitet, er tabet i både sorterings- og genanvendelsesprocesserne meget lave. Men der vil altid være en lille smule tab i processen – ligesom den dej, der er tilbage i skålen, når man bager. Tab er fx det støv, der dannes, når plast og glas neddeles, men selv de andele, arbejder genanvendelsesanlæggene på også at få genanvendt. Det kan også være den lak af plast, der er på indersiden af dåsen, eller limen fra en label på dåsen, som brændes og kan tage en smule aluminium fra dåsen med i processen.
Vi har fokus på, at tabet håndteres korrekt, fx at der er filtre på alle processer så støv opsamles, og at det tabte materiale så vidt muligt bliver til energiudnyttelse.
Designet til cirkulær genanvendelse
Det lille tab i pantsystemets processer skyldes, at flasker og dåser i høj grad er designet til cirkulær genanvendelse, og vi rådgiver producenterne om, hvordan de kan designe emballagerne bedst muligt i forhold til genanvendelse, ligesom der er cirkulærøkonomiske gebyr på de elementer, der gør genanvendelsen sværere.
Desuden har vi en meget høj kvalitet i sorteringen på vores to fabrikker, så det er de rene materialer, vi sender til genanvendelse hos de oparbejdere, vi samarbejder med. Oparbejderne er dem, der sørger for, at vores materialer bliver til nye flasker eller dåser, og vi samarbejder med de bedste i Danmark og Europa, som kan dokumentere, at vores materialer bliver til nye flasker eller dåser.
Aftaler med oparbejdere
Flasker og dåser bliver genanvendt hos oparbejdere i Danmark og Europa, som vi har indgået samarbejdsaftaler med. Fælles for anlæggene er, at de er specialister i at genanvende emballagerne på højeste kvalitetsniveau, og udover kvalitet i genanvendelsen, indgår også salgspris og afstand til anlægget som udvælgelseskriterier for indgåelse af en aftale. Desuden indeholder aftalerne med oparbejderne gensidige krav, fx om sporbarhed, tilladelser og udveksling af kvalitetsdata. Ofte er der tale om længerevarende samarbejder.
Genpåfyldelige flasker indgår som en del af et samlet pantsystem
Genanvendelige og genpåfyldelige flasker i ét samlet pantsystem
I pantsystemet bliver tomme flasker og dåser genanvendt eller genbrugt i lukkede kredsløb. De genanvendelige flasker og dåser bliver samlet ind, sorteret og smeltet om til nye flasker og dåser, mens der findes et tilsvarendende kredsløb for genpåfyldelige flasker som fx de klassiske grønne ølflasker. Når de genpåfyldelige flasker er pantet, kommer de tilbage til producenten, som vasker og fylder dem på ny. Der er frit valg med hensyn til om producenter vælger en emballage, der er genanvendelig eller genpåfyldelig.
I Danmark har vi nogle af Europas højeste returprocenter, fordi danskerne er så gode til at pante. Returprocenten er et udtryk for, hvor mange af de solgte emballager med pant, der kommer retur til genbrug eller genanvendelse. Returprocenten offentliggøres hvert år, og for de genpåfyldelige flasker skal der sikres en returprocent på mindst 98. Der er også et krav i pantbekendtgørelsen om, at mindst 90 % af de indsamlede engangsemballager skal genanvendes. Det samme gælder for genpåfyldelige flasker, der fx er blevet for slidte til at blive genpåfyldt og derfor skal kasseres.
Besøg Dansk Retursystem
Kom på skolebesøg hos Dansk Retursystem og oplev vores flotte fabrik i Høje Taastrup på Sjælland. Måske det var noget for dig og din klasse?
Kom på virksomhedsbesøg og lær om genbrug og genanvendelse på den anden side af flaskeautomaten
Eleverne lytter til et lyttespil
Book en spændende besøgsdag hos Dansk Retursystem: Tilbud for elever i 4.-9. klasse
Hos os vil du og din klasse opdage, hvad der sker med de flasker og dåser, som I panter. Vores skræddersyede program er designet til grundskoleelever og vil guide jer gennem alle trinene i genanvendelsen. I får mulighed for at udforske processerne på vores fabrik og se, hvordan flasker og dåser bliver indsamlet og sorteret, før de sendes til genanvendelse.
Under skolebesøget, som varer ca. to en halv time, lærer eleverne om de utrolige fordele, der er ved at genbruge og genanvende. De bliver inspireret og får forståelse for, hvordan de bidrager til en bæredygtig fremtid gennem leg og i dialog med vores guider, der forklarer jer alt om processerne og svarer på spørgsmål.
Oplev det hele på nært hold! Tilmeld din klasse til en spændende besøgsdag, hvor I ikke bare lærer om os, men også bliver begejstrede for genbrug og genanvendelse. Tjek kalenderen, indsend formularen, så hører I fra os.
Kom ind i Returkampen!
Vi har også et tilbud til undervisningen i særligt naturfag. Det er tilpasset de enkelte klassetrin i grundskolen og udviklet i samarbejde med Forstå.dk (Lindhardt og Ringhof Uddannelse og Egmont). Vi kalder det Returkampen. Er du nysgerrig, så se vores tilbud her, som er helt gratis.
Find en besøgsdato, som passer jer. Vi har max plads til 30 elever
Et skolebesøg tager ca. 2 ½ time og ligger alle ledige dage fra kl. 9.30-12.00
Book et skolebesøg
Tjek kalenderen ovenfor og find vores ledige tider, før du sender jeres ønske om skolebesøg. Så er der størst chance for, at vi har en ledig dag til jer.
Vendespil om genbrug og genanvendelse
Spørgsmål til besøg?
Lær om processerne gennem spil
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores tilbud om skolebesøg påvisit@danskretursystem.dk
Læringskoncept: Returkampen
Plug and play læringskoncept tilpasset alle klassetrin i grundskolen
Sammen med Forstå.dk (Lindhardt og Ringhof Uddannelse og Egmont) har vi udviklet Returkampen, som I kan arbejde med i klassen og tilgås via Uni-Login.
Returkampen er et læringsforløb om genbrug og genanvendelse. Det er tilpasset de enkelte klassetrin i grundskolen og udviklet i samarbejde med Forstå.dk (Lindhardt og Ringhof Uddannelse og Egmont). Læs mere om de enkelte forløb og kom ind i kampen om et bedre klima.
Bliv mester i genanvendelse
Indskoling 1. – 3. klasse
Eleverne skal bl.a. prøve at sortere flasker og dåser, så de havner det rigtige sted, opfinde smarte løsninger til at genanvende ting derhjemme – og måske endda opfinde et genanvendelsessystem hjemme hos dem selv. Husk, I skal bruge jeres Uni-login.
Hver eneste dag panter vi danskerne mere end 5 millioner flasker og dåser. Det svarer til ca. 92% af vores samlede mænge pant, men hvor bliver de sidste 8% af? I dette forløb skal dine elever komme med deres bud på, hvordan vi spreder ordet og rammer de 100%. Husk, I skal bruge jeres Uni-login.
Skoleklasser over hele landet redder tomme flasker og dåser fra skraldespandene og naturen. Hvis dine elever er med, kan de både samle penge sammen til et godt formål og samtidig gøre planeten en tjeneste. Husk, I skal bruge jeres Uni-login.
I kan booke et gratis skoleværksted på Experimentarium (i skal kun betale entre). Titlen på værkstedet er “Sorter noget mer'” – her dykker I ned i værdien af skrald og bliver skarpere på materialesammensætning og genanvendelse.
Dansk Retursystem modtager prisen som ‘Danmarks bedste arbejdsplads til inklusion’ af Great Place To Work. Virksomhedens fokus på mangfoldighed og inklusion har ført til en mangfoldighedskultur, der giver plads til mange forskellige medarbejder.
Carsten Ørnbo, CEO for Peter Justesen Company A/S, er ny bestyrelsesformand i Dansk Retursystem. Han overtager posten efter Thomas Dalsgaard, der har valgt at stoppe efter seks år som formand. Carsten Ørnbo blev af en enig bestyrelse valgt på Dansk Retursystems årlige generalforsamling, der fandt sted den 31. marts 2023.
Mængderne af pantflasker og -dåser, der kom retur i pantsystemet, har sat ny rekord i 2022 og for første gang rundet 2 milliarder. Det svarer til, at stort set hver dansker hver dag panter en flasker eller dåse.
Vi har effektiviseret pantsystemet, så det nu går i nul. På den måde viser vi, at cirkulær økonomi både er rentabelt og til gavn for klima og miljø
Ny fabrik på vej i Fredericia
Dansk Retursystem har købt en grund på Bundgårdvej, hvor der skal bygges en ny pant-fabrik.
Vejledende illustration af ERIK Arkitekter
Det er forventningen, at det færdige anlæg kommer til at beskæftige cirka 150 medarbejdere og at byggeriet står klar i udgangen af 2025.
Lars Krejberg Petersen, administrerende direktør i Dansk Retursystem.
Dansk Retursystem vil samle logistik og produktion i Vestdanmark på ny beliggenhed i Fredericia
Derfor har vi købt en 70.249 kvadratmeter stor grund på Bundgårdsvej af Fredericia Kommune, hvor vi vil bygge en moderne pant-fabrik, der kan tage imod de ca. 1 mia. tomme flasker og dåser, der hvert år kommer retur vest for Storebælt. Vi har i dag en lignende fabrik i Høje Taastrup, der håndterer tilsvarende mængder øst for Storebælt. På fabrikken sorteres de indsamlede flasker og dåser, og materialerne sendes til genanvendelse.
Grunden i Fredericia er valgt, fordi den ligger centralt i forhold til infrastrukturen med både motorvejsnet og jernbane. Desuden har vi allerede et godt samspil med de lokale uddannelsesmuligheder, hvor fx i forhold til uddannelser til industri- og procesoperatør.
Dansk Retursystem er en stolt genanvendelsesvirksomhed, som lægger vægt på uddannelse af vores medarbejdere og at vi kan rumme medarbejdere med særlige behov. De principper vil vi fortsætte på fabrikken i Fredericia.
Det er forventningen, at det færdige anlæg kommer til at beskæftige cirka 150 medarbejdere, primært produktionsmedarbejdere og chauffører. Byggeriet kommer i EU-udbud og skal efter planen stå klar i udgangen af 2025.
Se flaskens rejse – i filmen kan du bl.a. se, hvad der foregår på en pant-fabrik.
Fakta om fabrikken
Dansk Retursystem bygger en ny, moderne pant-fabrik i Fredericia, hvor vi samler logistik og produktion, der er i dag er placeret på to forskellige grunde i Hedensted.
Den nye fabrik skal tage imod de ca. 1 mia. tomme flasker og dåser, der hvert år kommer retur vest for Storebælt. På fabrikken sorteres de indsamlede flasker og dåser, og materialerne sendes til genanvendelse.
Fabrikken forventes at stå klar i udgangen af 2025 og kommer til at beskæftige ca. 150 medarbejdere, primært produktionsmedarbejdere og chauffører.
Kort om Dansk Retursystem
Hver dag pantes over 5 mio. flasker og dåser i Danmark – det svarer til, at stort set alle danskere hver dag panter en flaske eller dåse. Dansk Retursystem sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver indsamlet, sorteret og genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for 210.000 tons CO2 årligt. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit.
Onsdag den 1. februar 2023 åbner Vejles første Pantstation. Pantstationen er beliggende på Voervej 16, 7120 Vejle Øst. Lige ved det nye Ressourcecenter Vejle.