Hurtigere pantudbetaling
Fremover udbetales pant fra Dansk Retursystem til butikker og andre virksomheder op til 14 dage hurtigere.
Er din virksomhed tilmeldt? - Tilmeld din virksomhed
Book afhentning af pant og bestil materialer
Få svar på dine spørgsmål, søg håndterings-godtgørelse mm.
Her kan du bl.a. bestille nye pantmærker og tilmelde ny emballage.
Klima og miljø er rykket helt frem på dagsordenen – også indenfor sportens verden. Vi skal alle tage mere ansvar i kampen for klimaet, og derfor er Join2Recycle et fantastisk initiativ, som er håndgribeligt – også for de helt unge medlemmer i vores idrætsforeninger.

Er I klar til at give jeres foreningsliv ekstraordinær mening? Velkommen til Join2Recycle med DIF – et enestående initiativ, der giver jer mulighed for at gøre en positiv forskel for miljøet og støtte et formål, som I brænder for!
Join2Recycle er et plug and play-koncept, som hjælper med at få sorteret flasker og dåser fra andet affald, så de kan pantes og genanvendes til nye. Udover klimagevinsten er der også en gevinst i at få synliggjort de mange penge, som det hurtigt bliver til, når flasker og dåser fra de mange idrætshaller og -anlæg pantes. Penge der kan komme jeres forening til gode eller gå til et godt formål.
I får gratis pantbokse, plakater og pantpiktogrammer, når I tilmelder jer, så det bliver synligt og nemt at få panten sorteret fra andet affald.
Det er nemt for jeres forening at blive en del af Join2Recycle-bevægelsen! Bare tilmeld jeres forening og begynd at inspirere medlemmerne til at tage del i jeres pantindsamling. Jo flere foreninger der tilmelder sig, desto større betydning har det for vores klima og miljø – samtidig med at pengene for panten kan komme jer eller andre til gode.


Her finder I inspiration til alt fra pant-stemmebokse til basketballnet. Det kan være en oplagt aktivitet, at bygge jeres egne indsamlingsløsninger til panten når I fx har en event. Klik og se nogle af de kreative løsninger.

Aqua d’Or havde ved DHL-stafetten i 2021 taget deres pantbokse og et par små basketnet med, så pantafleveringen blev lidt sjovere for deltagerne. Måske I kan bruge ideen hos jer?

Nørre Aaby efterskole havde bygget en pantstemmeboks ud af et skab. Den afstemning, som fik flest flasker og dåser vandt den samlede donation. Brug gerne idéen hos jer …


To huller, to kasser og en hylde det var, hvad der skulle til i Dragør Golfklub. De oplevede, at panten havnede i skraldespanden og satte derfor ind med denne geniale løsning på deres eksisterende skraldespande. Måske I kan bruge ideen på jeres udearealer?

Med nogle brædder, et hul til flasker og dåser og lidt maling, kan I få skabt en helt unik ‘flaskeautomat’.
Vi har samlet en række elementer, så I nemt kan få jeres forening med ombord i Join2Recycle.

Her er nogle tekster, som I frit kan downloade og benytte i jeres markedsføring af jeres Join2Recycle indsamling. Måske I har et nyhedsbrev, en nyhedsmail eller benytter jer af fx Instagram eller Facebook, så kan I med fordel lægge noget op her. Download og tilpas det I kan bruge og husk at tagge @danskretursystem og @DIF, så vi kan hjælpe jer med at sprede budskabet.
Har I spørgsmål til Join2Recycle?
I kan altid kontakte os, hvis I har spørgsmål til projektet, gode idéer, som I gerne vil dele eller noget helt tredje. Vi er klar med svar på join2recycle@pant.dk
Fremover udbetales pant fra Dansk Retursystem til butikker og andre virksomheder op til 14 dage hurtigere.
EU har vedtaget et direktiv, som træder i kraft den 3. juli: Plastiklåg skal sidde fast på flasken.
Mandag den 5. februar blev det første spadestik til Dansk Retursystems nye pantfabrik i Fredericia taget af borgmester Steen Wrist og adm. direktør Lars Krejberg Petersen. Når fabrikken står klar i udgangen af 2025, skal den håndtere alle de flasker og dåser, der pantes vest for Storebælt – i højsæsonen 3,5 mio. om dagen.
Når byggeriet af Dansk Retursystems nye, højteknologiske pant-fabrik i Fredericia går i gang, bliver det med den vestjyske entreprenørvirksomhed Gråkjær som totalentreprenør på byggeriet. Fabrikken på ca. 12.000 m2 skal opføres på Bundgårdsvej 6, og når den står klar i udgangen af 2025, vil den kunne håndtere over 2,5 millioner flasker og dåser om dagen.
I Dansk Retursystem sender vi de indsamlede flasker og dåser til genanvendelse. Der er et minimalt tab i processen og hovedparten (96%) genanvendes i et flaske-til-flaske-loop eller dåse-til-dåse-loop, resten sendes til anden form for genanvendelse. Flaske-til-flaske og dåse-til-dåse er det højeste genanvendelsesniveau. Her bevares materialernes høje fødevareværdi, og de kan blive til nye flasker og dåser igen og igen. Vi kalder det også ”flergangsgenanvendelse”.

I Danmark kommer 92 % af alle solgte flasker og dåser retur og bliver genanvendt i pantsystemet. Det er vores returprocent, og den er blandt verdens højeste. Af de 92 % bliver 97 % genanvendt, heraf 99,7 % genanvendt i flaske-til-flaske/dåse-til-dåse-loop.
Det er forskelligt for emballagetyperne, hvor stor en del der går i flaske-til-flaske og dåse-til-dåse loop:

Når flasker – eller dåser for den sags skyld – genanvendes i et flaske-til-flaske loop, er det på det højeste niveau af genanvendelse, hvor materialernes høje fødevareværdi bevares, og de kan blive til nye flasker igen og igen.
Der er særligt høje krav til fødevareemballager, og derfor er det vigtigt, at flaskerne ikke blandes med andre materialer, fx andre plastemballager der har været ikke-fødevarer i, som fx shampoo eller husholdningssprit.
Vi kalder det ”flergangsgenanvendelse”, og i processen bliver materialerne på samme høje kvalitetsniveau, hvor de ikke bliver downcyclet undervejs. Det betyder, at materialet kan genanvendes mange gange.
Der er en lille del af emballagerne, der ikke kan genanvendes i flaske-til-flaske loop. For plast er det tal højere end for de andre produkter og det skyldes især, at der også er flasker i materialer som PP-plast eller PE-plast, som i dag ikke kan genanvendes til nye drikkevareflasker. De bliver i stedet genanvendt til andre højkvalitetsprodukter.
Det samme gælder for låg og labels fra plastflasker eller kapsler fra glasflasker, som heller ikke bliver genanvendt til emballager, men vi arbejder på at lukke kredsløbet for låg, så de også kan blive til nye igen. Labels og låg er primært lavet at plasttyper som PP og PE, mens selve flasken i langt de fleste tilfælde er plasttypen PET.
Læs mere om materialerne: Plast, glas og aluminium.
Da vi kun indsamler drikkevareemballager i høj kvalitet, er tabet i både sorterings- og genanvendelsesprocesserne meget lave. Men der vil altid være en lille smule tab i processen – ligesom den dej, der er tilbage i skålen, når man bager. Tab er fx det støv, der dannes, når plast og glas neddeles, men selv de andele, arbejder genanvendelsesanlæggene på også at få genanvendt. Det kan også være den lak af plast, der er på indersiden af dåsen, eller limen fra en label på dåsen, som brændes og kan tage en smule aluminium fra dåsen med i processen.
Vi har fokus på, at tabet håndteres korrekt, fx at der er filtre på alle processer så støv opsamles, og at det tabte materiale så vidt muligt bliver til energiudnyttelse.
Det lille tab i pantsystemets processer skyldes, at flasker og dåser i høj grad er designet til cirkulær genanvendelse, og vi rådgiver producenterne om, hvordan de kan designe emballagerne bedst muligt i forhold til genanvendelse, ligesom der er cirkulærøkonomiske gebyr på de elementer, der gør genanvendelsen sværere.
Desuden har vi en meget høj kvalitet i sorteringen på vores to fabrikker, så det er de rene materialer, vi sender til genanvendelse hos de oparbejdere, vi samarbejder med. Oparbejderne er dem, der sørger for, at vores materialer bliver til nye flasker eller dåser, og vi samarbejder med de bedste i Danmark og Europa, som kan dokumentere, at vores materialer bliver til nye flasker eller dåser.

I pantsystemet bliver tomme flasker og dåser genanvendt eller genbrugt i lukkede kredsløb. De genanvendelige flasker og dåser bliver samlet ind, sorteret og smeltet om til nye flasker og dåser, mens der findes et tilsvarendende kredsløb for genpåfyldelige flasker som fx de klassiske grønne ølflasker. Når de genpåfyldelige flasker er pantet, kommer de tilbage til producenten, som vasker og fylder dem på ny. Der er frit valg med hensyn til om producenter vælger en emballage, der er genanvendelig eller genpåfyldelig.
I Danmark har vi nogle af Europas højeste returprocenter, fordi danskerne er så gode til at pante. Returprocenten er et udtryk for, hvor mange af de solgte emballager med pant, der kommer retur til genbrug eller genanvendelse. Returprocenten offentliggøres hvert år, og for de genpåfyldelige flasker skal der sikres en returprocent på mindst 98. Der er også et krav i pantbekendtgørelsen om, at mindst 90 % af de indsamlede engangsemballager skal genanvendes. Det samme gælder for genpåfyldelige flasker, der fx er blevet for slidte til at blive genpåfyldt og derfor skal kasseres.
Kom på skolebesøg hos Dansk Retursystem og oplev vores flotte fabrik i Høje Taastrup på Sjælland. Måske det var noget for dig og din klasse?

Kom på virksomhedsbesøg og lær om genbrug og genanvendelse på den anden side af flaskeautomaten

Hos os vil du og din klasse opdage, hvad der sker med de flasker og dåser, som I panter. Vores skræddersyede program er designet til grundskoleelever og vil guide jer gennem alle trinene i genanvendelsen. I får mulighed for at udforske processerne på vores fabrik og se, hvordan flasker og dåser bliver indsamlet og sorteret, før de sendes til genanvendelse.
Under skolebesøget, som varer ca. to en halv time, lærer eleverne om de utrolige fordele, der er ved at genbruge og genanvende. De bliver inspireret og får forståelse for, hvordan de bidrager til en bæredygtig fremtid gennem leg og i dialog med vores guider, der forklarer jer alt om processerne og svarer på spørgsmål.
Oplev det hele på nært hold! Tilmeld din klasse til en spændende besøgsdag, hvor I ikke bare lærer om os, men også bliver begejstrede for genbrug og genanvendelse. Tjek kalenderen, indsend formularen, så hører I fra os.
Kom ind i Returkampen!
Vi har også et tilbud til undervisningen i særligt naturfag. Det er tilpasset de enkelte klassetrin i grundskolen og udviklet i samarbejde med Forstå.dk (Lindhardt og Ringhof Uddannelse og Egmont). Vi kalder det Returkampen. Er du nysgerrig, så se vores tilbud her, som er helt gratis.
Tjek kalenderen ovenfor og find vores ledige tider, før du sender jeres ønske om skolebesøg. Så er der størst chance for, at vi har en ledig dag til jer.


Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores tilbud om skolebesøg på visit@danskretursystem.dk
Returkampen er et læringsforløb om genbrug og genanvendelse. Det er tilpasset de enkelte klassetrin i grundskolen og udviklet i samarbejde med Forstå.dk (Lindhardt og Ringhof Uddannelse og Egmont). Læs mere om de enkelte forløb og kom ind i kampen om et bedre klima.
Dansk Retursystem modtager prisen som ‘Danmarks bedste arbejdsplads til inklusion’ af Great Place To Work. Virksomhedens fokus på mangfoldighed og inklusion har ført til en mangfoldighedskultur, der giver plads til mange forskellige medarbejder.
Carsten Ørnbo, CEO for Peter Justesen Company A/S, er ny bestyrelsesformand i Dansk Retursystem. Han overtager posten efter Thomas Dalsgaard, der har valgt at stoppe efter seks år som formand. Carsten Ørnbo blev af en enig bestyrelse valgt på Dansk Retursystems årlige generalforsamling, der fandt sted den 31. marts 2023.