Ny pantstation i Vejle

Onsdag den 1. februar 2023 åbner Vejles første Pantstation. Pantstationen er beliggende på Voervej 16, 7120 Vejle Øst. Lige ved det nye Ressourcecenter Vejle.

Design er nøglen til cirkulær økonomi

En forudsætning for at holde ressourcer i kredsløb via genbrug eller genanvendelse er produktdesignet. Det handler blandt andet om valg af gode materialer og om at undgå miljø- og sundhedsproblematisk kemi. I pantsystemet er der frit emballagevalg, men det kan bedst betale sig miljømæssigt og økonomisk at designe flasken eller dåsen til cirkulær økonomi.

99,7% af de indsamlede flasker og dåser i 2024 er blevet genanvendt til nye i closed loop

Klare og transparente PET-flasker med små etiketter, aluminiumdåser uden labels og glasflasker fri for keramik er eksempler på emballager, der let kan genanvendes til nye flasker og dåser, når de kommer retur via pantsystemet. Samtidig er de også billigst – eller ligefrem gratis – at tilmelde.

Hvorfor er designet vigtigt?
Brugte flasker og dåser med pant kan genanvendes eller genbruges til mange forskellige formål, men det er bedst, at de bliver i drikkevareloopet. Genanvendes PET-flasker fx til andre fødevareemballager, rengøringsmidler eller kuglepenne, går flaskekvaliteten nemlig tabt. Og så skal der udvindes nye råstoffer fra jorden til at fremstille nye drikkevareflasker ud af. Derfor sikrer Dansk Retursystem, at flasker og dåser så vidt muligt genanvendes til nye flasker og dåser.

En vigtig forudsætning for ’flaske til flaske’ og ’dåse til dåse’ er et cirkulært økonomisk design. For ikke alle dåser og flasker kan blive til nye. Det gælder fx ståldåser, keramikflasker og plastflasker af PP- eller PE-plast. En af forklaringerne er, at det ikke er teknisk muligt i dag. Og så er der designtiltag, som gør det mere vanskeligt at sikre loopet. Derfor er det også dyrere at tilmelde disse typer af emballager i pantsystemet. Se gebyrsatserne nedenfor.

Det gode design betaler sig
Udover at sikre genanvendelse på højeste niveau i et flaske-til-flaske- eller dåse-til-dåse-loop, kan cirkulært økonomisk design også betale sig økonomisk. Det gør nemlig emballagen billigere eller ligefrem gratis at tilmelde pantsystemet. I de senere år har gebyrerne for en lang række emballager været meget lave, da indtægter fra salg af materialer til genanvendelse har dækket de udgifter, Dansk Retursystem har til blandt andet at indsamle og sortere emballagerne. Hvert år beregnes og varsles gebyrsatserne for det kommende år og godkendes af Miljøministeriet.

Få råd og vejledning
For at hjælpe producenter og importører på vej til cirkulært økonomiske design af flasker og dåser har Dansk Retursystem i mange år udarbejdet en designguide, som løbende opdateres og frit kan anvendes af såvel emballageproducenter som andre aktører. Nederst her på siden kan I desuden bruge en gebyrsimulator, som også afspejler, hvad gebyret bliver, hvis I fx vælger et mindre cirkulært designtiltag.

Læs mere om vores flaske-til-flaske loop

Prøv vores gebyrsimulator – fortæl os om emballagen

nettoindhold i liter

indtast fx 0.5

Se prisen for emballagen i pantsystemet

Udfyld oplysninger om en flaske eller dåse til venstre for at  se, hvad det koster at have netop denne flaske eller dåse i pantsystemet.

Se også hvordan det påvirker prisen, når man træffer andre valg. Fx ved at anvende en kapsel i stedet for en patentprop som flaskens lukning. Eller en klar plast i stedet for eksempelvis grøn plast som det primære materiale.

Leg med de forskellige muligheder her, inden I træffer jeres endelig valg, og se, hvordan emballagens design påvirker muligheden for genanvendelse og dermed prisen for at have emballagen i pantsystemet.

Læs mere om Emballagedesign der kan mærkes på bundlinjen og i vores online Designguide.

Udgifter ved at have drikkevarer i pantsystemet

Det fælles, danske pantsystem er blandt andet finansieret af gebyrer, som producenter og importører skal betale. Gebyrerne bygger på princippet om, at enhver flaske og dåse skal bære sine egne omkostninger.

Det betyder, at producenter og importører betaler gebyrer for hver enkelt flaske eller dåse, de sælger, udleverer eller på anden måde overdrager på det danske marked.

Ny pantstation i Aarhus

Onsdag den 31. august åbnede den nye pantstation i Aarhus. Pantstationen er beliggende på Lystrupvej 190 i Risskov.

Projekt 100% Retur

Vi er ikke i mål endnu

For næsten 25 år siden gik bryggerierne sammen om at etablere vores allesammens Dansk Retursystem. Sidenhen er der løbet en hel del øl, vand, saft og juice gennem flaskeautomaterne. Hele 20 milliarder flasker og dåser er det faktisk blevet til. Det er så mange, at vi danskere i år kan kåre os selv som verdensmestre i pant med en returprocent på 92%.

Der mangler stadig 7%, og derfor har vi sammen med de danske bryggerier og producenter startet Projekt 100% Retur – et initiativ, der gerne skal samle alle de projekter, der lige går den ekstra mil for at få de sidste 160 mio. flasker og dåser retur.

Her kan du se nogle af projekterne, der er i gang. Flere vil komme til.

Et velfortjent TAK

Kære danskere, vi skylder jer en stor tak. I er nemlig årsagen til pantsystemets succes. I har pantet i næsten 25 år og sørget for, at 20 milliarder flasker og dåser er blevet genanvendt, så jeres klistrede fingre har ikke været forgæves! For I har været med til at spare klimaet for unødvendig brug af naturressourcer og udledning af C02. Det skylder vi jer en tak for.

Vil du være en del af Projekt 100% Retur?

Hvis du har en idé til, hvordan vi kan få samlet endnu mere pant sammen, så meld din idé ind her og hjælp de sidste 7% retur.

Seje unge slog rekord i Danmarks Pantindsamling 2024

Den 3. februar løb Danmarks Indsamling store TV-show over skærmen og forud for denne dag havde mere en 20.000 elever fra efterskoler, friskoler, frie fagskoler og gymnasier samlet pant ind til fordel for verdens sultne børn. Det blev til mere end 612.000 kr. , som nu kommer underernæret børn til gode – samtidig med, at de har passet på vores klima og miljø ved at pante deres tomme flasker og dåser. Måske I også vil være med i Danmarks Pantindsamling næste år og gøre en forskel?

Hvad sker der egentlig med min flaske?

Du kender det sikkert: Du panter dine flasker og dåser, hører ‘crusjh’-lyden fra flaskeautomaten og tænker, “gad vide hvad der egentligt sker på den anden side af flaskeautomaten?” Det kan du får svar på ved at se vores film om flaskens rejse.

25934717438
emballager
emballager

Estimeret antal flasker og dåser afleveret siden 2002

Pant-for-Pant hjælper både din virksomhed og hjemløse

Pant-for-Pant er en nonprofit flaskeindsamlingsservice, der giver socialt udsatte et konkret arbejde ved, at firmaer, institutioner, organisationer og private donerer deres flaskepant.

Mere end 170 millioner flasker og dåser mangler at komme retur – hjælp os med at få al pant retur

Hvor god er du til at samle pant?

Danskerne blev sidste år kåret som verdensmestre i pant med en returprocent på hele 92%. Ikke mindre en 2,1 mia. flasker og dåser kom gennem pantsystemet. Og det er vi rigtig stolte af. Men hvor god er du til at samle pant? Kan du mon få 200 point på 45 sekunder?

519.274 gode gerninger – også for klimaet i 2023

Danmarks Indsamling, som repræsenterer 12 humanitære organisationer, som sammen med Danmarks Radio hvert år går sammen for at samle ind penge ind og dermed hjælpe mennesker i nogle af verdens fattigste lande – rakte i år ud til os pga. vores Join2Recycle-koncept. Kunne vi sammen få bl.a. efterskoler, friskoler og højskoler til at samle pant ind til verdens sårbare børn i januar? Ja, det har de unge vist tydeligt bevist var muligt. De fik samlet pant ind for hele 519.274 kr. Det er helt fantastisk – ikke mindst for verdens sårbare børn, men også for klimaet.

Pant-piktogrammer gør affaldssortering nemmere

Nu bliver det lettere at sortere en sodavandsflaske eller en dåseøl med pant i den rigtige spand. Vi har udviklet pant-piktogrammer, som nu er blevet en del af det officielle piktogramsystem til affaldssortering, og dermed kan sættes på de beholdere, der indsamles pant i.

Ny Pant-app

Dansk Retursystem har udviklet en ny Pant-app til udbetaling af pant på landets pantstationer.