Udbyderselvbetjening

Her kan I læse om jeres muligheder for at tilmelde drikkevarer, og hvordan I skal gøre det. I kan også læse om, hvordan I får fat i pantetiketter, og hvordan I skal betale for at have flasker og dåser i pantsystemet. 

Til sidst kan I læse om, hvordan I som importører og producenter kan få indflydelse på udviklingen af pantsystemet, og hvordan I bidrager til et af verdens bedste, cirkulært økonomiske genanvendelsessystemer for flasker og dåser. 

Udbyderportalen

Når I har tilmeldt jeres virksomhed pantsystemet, kan I bruge Udbyderportalen. På Udbyderportalen kan I bl.a. tilmelde ny emballage, bestille pantetiketter og rette jeres stamdata. Gå til Udbyderportalen

Tilmeld ny emballage

Hvis I vil tilmelde ny emballage, kan I gøre det her. Læs mere om emballagetilmelding.

Bestil nye pantetiketter

I kan bestille nye pantetiketter på Udbyderportalen. Læs mere om pantetiketter.

Salgsrapportering

Hvis I skal foretage den månedlige rapportering af virksomhedens salg, kan I gøre det på vores rapportering-side. Find mere information om rapportering ved engangsemballage og genpåfyldelige flasker.

Ret stamdata

Hvis I skal rette jeres stamdata, skal I gøre det på Udbyderportalen.

Gebyrblade

Gennemsnits- og tillægsgebyrer for 2025
Oversigt over gebyrerSe gebyrblad
Drifts- og tillægsgebyrer for 2025
Oversigt over gebyrerSe gebyrblad
Gennemsnits- og tillægsgebyrer pr. 1. april 2024
Oversigt over gebyrerSe gebyrblad
Drifts- og tillægsgebyrer pr. 1. april 2024
Oversigt over gebyrerSe gebyrblad
Gennemsnits- og tillægsgebyrer fra 1. januar-31. marts 2024
Oversigt over gebyrerSe gebyrblad
Drifts- og tillægsgebyrer fra 1. januar-31. marts 2024
Oversigt over gebyrerSe gebyrblad
Pantmærkning

Find information om hvordan I får pantmærke på jeres emballage og hvordan I kan skifte mærkningsform. I kan også finde information, hvis I selv vil trykke jeres pantmærke, eller hvis I ønsker købe selvklæbende pantetiketter.

 Læs mere
Rådgivning om cirkulær økonomi

Få inspiration emballagedesign og måder, I har indflydelse på pantsystemet. Læs også om jeres bidrag til et af verdens bedste genanvendelsessystemer.

 Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Her har vi samlet svarene på ofte stillet spørgsmål, som I måske også kan have gavn af at læse. Vi har inddelt spørgsmålene i emner, så I lettere kan finde den information, I har brug for.

Ændringer til jeres oplysninger om jeres virksomhed og drikkevarer
Hvad skal vi gøre, når vi har ændret vores emballages farve, form, materiale eller andet?

Hvis I vil rette oplysninger om de drikkevarer, I allerede har tilmeldt, skal I skrive til vores emballagetilmelding.

Vær opmærksom på, at ændringer til produktet kan have betydning for det gebyr, I skal betale for at have jeres drikkevare i pantsystemet.

I enkelte tilfælde kan ændringer til emballagen betyde, at I er nødt til at tilmelde drikkevaren igen med et nyt GTIN.

Hvad skal vi gøre, når vi flytter, skifter navn eller har andre ændringer til vores virksomhed?

I skal sikre, at vores oplysninger om jer, jeres virksomhed og de forskellige adresser, hvor I har aktiviteter altid er opdaterede.

Det kan I gøre ved at logge ind under Min konto på vores Udbyderportal og anmode om at få opdateret jeres oplysninger. Vi kontakter jer, hvis vi har spørgsmål til jeres ændringer.

Hvordan får jeg adgang til Udbyderportalen og Rapporteringsportalen?

Jeres juridisk ansvarlige kan tilføje og fjerne rettigheder til at handle på vegne af jeres virksomhed under Min konto på vores Udbyderportal.  

Rettighederne gælder både på Udbyderportalen, Rapporteringsportalen og ved generel kontakt til os.

For at beskytte jeres forretningsoplysninger giver vi aldrig oplysninger om jeres virksomhed eller jeres virksomheds produkter til personer, som ikke er oprettet som kontaktpersoner eller fremgår som en del af jeres ansvarlige ledelse i CVR-registeret.

Nedenfor finder I en liste over typer af kontaktpersoner, I kan vælge imellem.

Primær kontaktperson

Jeres primære kontaktperson skal have fuldmagt til handle på vegne af jeres ledelsesansvarlige i alle forhold hos os. Dvs. den primære kontaktperson er juridisk ansvarlig for virksomhedens handlinger i forhold pantsystemet.

Derfor er det også kun et medlem af jeres ansvarlige ledelse (fx bestyrelsesmedlem, administrerende direktør eller ejere), som kan tildele rettigheder som primær kontaktperson.

  • Kan ændre jeres virksomheds stamdata – herunder afmelde jeres virksomhed som udbyder af pantpligtige drikkevarer
  • Kan tildele ansvarsområder i forhold til pantsystemet til andre kontaktpersoner

Ansvarlig for pantetiketter 

  • Kan bestille pantetiketter

Ansvarlig for Emballagetilmelding

  • Kan tilmelde nye drikkevarer
  • Kan få oplysninger om jeres drikkevarer
  • Kan få adgang til trykfiler med pantmærker, når I har licens til vores varemærke – pantmærket

Ansvarlig for salgsrapportering

  • Kan rapportere salg af produkter
  • Kan få oplysninger om jeres salgs- og evt. returrapporteringer
  • Kan anmode om at ændre tidligere indsendte rapporteringer
Hvad skal vi gøre, hvis vores drikkevare er registreret forkert hos jer?

I kan se på jeres emballagetilmeldingsbevis, hvordan jeres emballage er registreret hos os. Vi opfordrer jer til altid at sikre, at oplysningerne er korrekte, Hvis I laver ændringer til emballagen, har vi brug for at få det at vide.

Inden I modtager emballagetilmeldingsbeviset, vil I altid have modtaget en oversigt over de oplysninger, vi har modtaget fra jer. På oversigten kan I også se de rettelser, vi måske har lavet til jeres oplysninger under vores sagsbehandling.

Oversigten sendes til jer på mail i forbindelse med tilmeldingen af emballagen.

Sådan bruger vi oplysningerne

Oplysningerne på emballagetilmeldingsbeviset bliver både brugt til:

  • at sikre korrekt pantudbetaling til jeres kunder og til forbrugerne
  • at sikre den mest effektive genanvendelse af jeres emballages materialer
  • grundlag for det beløb, vi opkræver jer, når I markedsfører produktet
Sådan kan I ændre oplysningerne

Vi opfordrer jer til, at I kontakter os, hvis I er uenige i det, I ser på oversigten. Hvis vi ikke hører fra jer inden for 14 kalenderdage, efter vi har afsendt oversigten, regner vi med, at de er korrekte. I kan altid ændre oplysningerne om emballagen fremadrettet ved at skrive til os på mail. Oplysningerne vil gælde fra det tidspunkt, vi modtager henvendelsen fra jer.

For mellemhandlere og distributører
Hvornår skal vi tilmeldes som mellemhandler eller distributør?

Mellemhandler

Mellemhandlere skal være tilmeldt, hvis I sælger genpåfyldelige flasker til butikker og andre, hvor forbrugerne typisk tager flasker med sig, når de har købt flasken.

Mellemhandlere som udelukkende sælger engangsemballager, og mellemhandlere som udelukkende sælger deres genpåfyldelige flasker til restauranter, kantiner, hoteller og lign. og ikke samtidigt producerer eller importerer produkterne, skal altså ikke være tilmeldt pantsystemet.

Det er meget sjældent, man som mellemhandler har brug for at tilmelde sig pantsystemet. Kontakt os altid på telefon: +45 43 32 32 32, tryk 3, forud for tilmelding, så vi kan vurdere, om I skal være tilmeldt pantsystemet.

Distributør

Centrallagre og lignende virksomheder, der distribuerer drikkevarer i emballager til egne butikker. Eller som modtager tomme emballager til drikkevarer fra de butikker, og som ikke samtidig er mellemhandler, skal tilmeldes pantsystemet. Det skal I for at kunne rapportere både salgs- og returmængder af genpåfyldelige emballager samt salg af engangsemballager.

Hvordan skal vi rapportere som mellemhandler eller distributør?

Om mellemhandler eller distributør skal I rapportere salg af genpåfyldelige flasker, så vi kan udbetale håndterings-godtgørelse til butikker for at sortere genpåfyldelige flasker.

Distributører skal desuden rapportere salg af engangsemballager.

Mellemhandlere, som udelukkende sælger engangsemballage, skal altså ikke være registreret hos os.

Læs mere i vores manual om tilmelding og rapportering for mellemhandlere og distributører her.

Kan vi få håndterings-godtgørelse som mellemhandler eller distributør? 

Mellemhandlere og distributører kan som hovedregel ikke få håndteringsgodtgørelse. Kun når de fungerer som en dagligvarebutik med et bredt varesortiment, er det evt. muligt at søge håndterings-godtgørelse.

Læs om håndterings-godtgørelse her.

Alt om pant
Hvad er pantsatserne for engangsemballager?
  • Pant A = 1 krone (glasflasker og metaldåser under 1 liter)
  • Pant B = 1,50 krone (plastflasker og plastdåser under 1 liter)
  • Pant C = 3 kroner (alle flasker og metaldåser med 1-20 liter)
Hvad er pantsatserne for genpåfyldelige flasker?
Hvordan bliver panten udbetalt til vores kunder og forbrugere?
  • Glasflasker under og lig med ½ liter = 1 krone
  • Glasflasker over ½ liter = 3 kroner
  • Plastflasker under 1 liter = 1,50 kroner
  • Plastflasker over 0,99 liter = 3 kroner

Vi vil opkræve pant fra jer i forhold til jeres engangsemballages materiale og nettoindhold. Panten vil vi opbevare for jer, så vi kan udbetale den på jeres vegne, det sted hvor drikkevaren returneres. Det gælder uanset om emballagen afleveres i en flaskeautomat, på pantstationer eller ad andre afleveringskanaler.

Ved genpåfyldelige flasker står I selv for pantudbetalingen til forbrugerne.

Hvornår skal vi opkræve pant fra vores kunder?

I skal opkræve pant hos jeres kunder for pantpligtige drikkevarer, som I sælger på det danske marked.

Hvad sker der med den pant, som ikke bliver udbetalt til forbrugerne?

Den indgår i driften af Dansk Retursystem, som er non-profit. Vi får indtægter fra tre kilder:

  • Salg af materialet fra flasker og dåser til de virksomheder, som forarbejder materialerne og fremstiller nye emballager.
  • De gebyrer producenter og importører betaler for at sende en flaske eller dåse med pant på markedet. Gebyret afhænger af emballagens størrelse og af, hvor let eller svær den er at genanvende.
  • Overskudspant fra de flasker og dåser med pant, som ikke er kommet retur.

Dansk Retursystem er en cirkulær økonomisk drevet virksomhed. Udover at sørge for at genanvende drikkevareemballager, arbejder vi for en mere effektiv drift af pantsystemet. Målet er, med tiden, at blive en fuldt cirkulær økonomisk drevet virksomhed og dermed verdens bedste pantsystem.