Job & karriere

Læs om vores kultur, menneskesyn og forskellige afdelinger, samt find hvilke ledige stillinger vi har har slået op.

En mangfoldig arbejdsplads

Drømmer du om at arbejde i en miljøvirksomhed– vi er 377 kolleger indenfor en mangfoldighed af jobtyper. Du møder en åben og ærlig tone med gode kolleger og mulighed for faglig og personlig udvikling.

I Dansk Retursystem tager vi vores samfundsmæssige ansvar alvorligt. Vi er en mangfoldig arbejdsplads – og vi er eksempelvis bredt repræsenteret med mange nationaliteter. Vi har en bred aldersfordeling og fokus på ligestilling. Vi er stolte over at vi giver mulighed for at gøre en forskel, uanset hvem man er, og hvor man kommer fra. Som  rummelig arbejdsplads,  rækker vi også  ud til medborgere, som har handicap, flygtningestatus,  er krigsveteran eller andre årsager, fordi den enkelte persons ressourcer ikke kun bliver en gevinst for os, men for samfundet. Derfor samarbejder vi også om uddannelse af elever og lærlinge.

Kunne du tænke dig at blive en del af teamet? Se hvilke ledige stillinger vi har i Dansk Retursystem. Det er også altid muligt at søge uopfordret.

Vi er en mangfoldig virksomhed

Mød vores kollega

Hvordan ser en hverdag ud for vores kollegaer i Dansk Retursystem? Og hvad karakteriserer Dansk Retursystem som arbejdsplads. Hver måned zoomer vi ind på en ny kollega for at høre om deres hverdag hos Dansk Retursystem

En renere natur og bedre udnyttelse af ressourcer

Dansk Retursystem indsamler danskernes brugte dåser og flasker og sørger for, at de genanvendes og laves til nye emballager. Vi arbejder med at sikre den højst mulige returprocent for at bidrage til en renere natur og bedre udnyttelse af ressourcer. Konceptet udvikles konstant i et tæt samspil med interessenterne og med et skarpt fokus på innovative, miljørigtige og omkostningseffektive løsninger.

Hvis du er nysgerrig på vores organisation og vil vide mere, kan du læse mere om os, vores CSR, politikker og hvilken størrelse vi er under ‘Om os‘.

Job i administrative funktioner

I administrationen arbejder vi hver dag for at gøre en forskel for klimaet og miljøet, og det gør vi sammen.

 Læs mere
Job som chauffør

Jobbet som lastbilchauffør ved Dansk Retursystem er blandt andet lig med gode kollegaer, faste arbejdstider, grøn kørsel og en god personaleforening.

 Læs mere
Job i vores produktion

I produktionen har vi mange forskellige arbejdsopgaver, bl.a. betjening af optællingsmaskiner og komprimeringsanlæg, tømning og læsning af trailer og kvalitetssikring.

 Læs mere
Praktikanter, elever mm.

Er du nysgerrige på praktik eller elevpladser i Dansk Retursystem, så kan du læse mere her.

 Læs mere

Certificeret for andet år i træk

I 2021 blev Dansk Retursystem certificeret som en god arbejdsplads første gang gennem Great Place to Work, og i 2022 blev vi gencertificerede. I Dansk Retursystem er det vigtigt, at alle medarbejdere er glade for at gå på arbejde, og derfor har certificeringen også stor værdi for os som arbejdsplads. 88% af medarbejderne synes at det er et rigtig godt sted at være.

Vi holder til forskellige steder i Danmark

Taastrup
Erik Husfeldts vej 1
2630 Taastrup

Løsning nær Horsens
Lundagervej 43 og 4
8723 Løsning

Svenstrup nær Ålborg
Jellingvej 16
9320 Svenstrup