Kasper Schmidt bliver ny CEO i Dansk Retursystem

Dansk Retursystem henter Kasper Schmidt som ny administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S og tiltræder 1. august hos Dansk Retursystem, som driver det danske pant- og retursystem. Her afløser han Lars Krejberg Petersen, der har ønsket at fratræde i 2024.

Pant-markedet har stabiliseret sig efter år med vild vækst

Efter flere år med vækst i antallet af flasker og dåser, der kom retur i pantsystemet, er der i 2023 kommet 2 mia. flasker og dåser retur, hvilket er lige så meget som året før. Også returprocenten på 92 er den samme. Dermed ser de senere års vækst ud til nu at have stabiliseret sig på et højt niveau. Det fremgår af Dansk Retursystems årsrapport.

Hurtigere pantudbetaling

Fremover udbetales pant fra Dansk Retursystem til butikker og andre virksomheder op til 14 dage hurtigere.

Ny fabrik skal fremtidssikre pantsystemet

Mandag den 5. februar blev det første spadestik til Dansk Retursystems nye pantfabrik i Fredericia taget af borgmester Steen Wrist og adm. direktør Lars Krejberg Petersen. Når fabrikken står klar i udgangen af 2025, skal den håndtere alle de flasker og dåser, der pantes vest for Storebælt – i højsæsonen 3,5 mio. om dagen.

Ny pantfabrik opføres af entreprenør fra Holstebro

Når byggeriet af Dansk Retursystems nye, højteknologiske pant-fabrik i Fredericia går i gang, bliver det med den vestjyske entreprenørvirksomhed Gråkjær som totalentreprenør på byggeriet. Fabrikken på ca. 12.000 m2 skal opføres på Bundgårdsvej 6, og når den står klar i udgangen af 2025, vil den kunne håndtere over 2,5 millioner flasker og dåser om dagen.

Bedste arbejdsplads til inklusion 

Dansk Retursystem modtager prisen som ‘Danmarks bedste arbejdsplads til inklusion’ af Great Place To Work. Virksomhedens fokus på mangfoldighed og inklusion har ført til en mangfoldighedskultur, der giver plads til mange forskellige medarbejder.

Ny bestyrelsesformand

Carsten Ørnbo, CEO for Peter Justesen Company A/S, er ny bestyrelsesformand i Dansk Retursystem. Han overtager posten efter Thomas Dalsgaard, der har valgt at stoppe efter seks år som formand. Carsten Ørnbo blev af en enig bestyrelse valgt på Dansk Retursystems årlige generalforsamling, der fandt sted den 31. marts 2023.

2 mia. pantet i 2022

Mængderne af pantflasker og -dåser, der kom retur i pantsystemet, har sat ny rekord i 2022 og for første gang rundet 2 milliarder. Det svarer til, at stort set hver dansker hver dag panter en flasker eller dåse.