Har du spørgsmål om pant?

Vi har pant på flasker og dåser, fordi de så får en værdi, selvom de er tomme. For når de er penge værd, er der mindre risiko for, at folk smider dem ud eller i naturen. Når de i stedet bliver afleveret i flaskeautomaten, bliver de sorteret og genanvendt til nye flasker og dåser. På den måde bruger man også materialerne igen.  

Når man producerer en flaske eller dåse til drikkevarer fra bunden kræver det både råstoffer og energi. Plastik bliver lavet af råolie, som skal hentes op fra undergrunden. Aluminium til dåser bliver lavet af bauxit. Og glas bliver lavet af flodsand. Derfor er det godt nyt for jorden, at vi har et pantsystem, for så skal man ikke udvinde nye råstoffer, men kan bruge dem, der allerede er udvundet en gang.  

Når man genanvender flasker og dåser, sparer man ikke bare råstoffer. Man sparer også energi. Vidste du fx, at man sparer 95% energi ved at genanvende en dåse i stedet for at producere en ny fra bunden?  

I Danmark er der pant på dåser, glasflasker og plastikflasker til øl, sodavand, kildevand, juice, saft, smoothies og most. Det er indholdet af flasken eller dåsen, som afgør, om der er pant på. 

Der kom pant på glasflasker til øl og sodavand i 1942. 

 I 2002 kom der pant på dåser og plastikflasker med øl og sodavand. I 2009 på kildevand og ready to drink-produkter, og i 2019 på saft og juice.

Det er Miljøministeriet, der beslutter, hvad der er pant på. Det er også dem, der beslutter, hvis der skal pant på noget nyt – fx kom der pant på flasker og dåser med saft, juice, smoothie og most i 2019.   

Det er en politisk beslutning, hvad der omfattet af pantsystemet. Det er også politikerne, der beslutter, hvis der skal pant på noget nyt – fx kom der pant på flasker og dåser med saft, juice, smoothie og most i 2019. Det betyder, at endnu flere emballager til drikkevarer nu genanvendes i et closed loop til nye. Det sparer både på jordens råstoffer og udleder langt mindre CO2, når emballagernes fødevarekvalitet bevares. Læs mere om genanvendelse, miljø og klima.

Hvis det en dag blev besluttet, at Dansk Retursystem skal indsamle og sikre genanvendelse af andre produkter, vil det kræve udvikling af vores eksisterende processer, som jo i sagens natur er tilpasset drikkevareemballager. Så hvis du tænker, at pant på plastikposer, pizzabakker eller cigaretskodder ville være en god idé, skal du foreslå det til politikerne eller spørge i Miljøministeriet om fordele og ulemper.

Restauranter, caféer, barer mv., som serverer mad og drikke til forbrug på serveringsstedet, opfattes som et lukket salgssted.  Det vil sige, at drikkevarerne er tiltænkt at skulle drikkes på stedet, og at man tager ikke den tomme flaske med sig. Af den årsag er restauranter, caféer, barer ikke forpligtet til at tage tomme pantmærkede flaske og dåser retur og udbetale pant.

Det er butikkerne, som køber og ejer flaskeautomaterne. Flaskeautomater er supermarkedernes ejendom, og vi producerer dem ikke.   

Hvis du vil vide, hvad det koster at købe en flaskeautomat, kan du kontakte nogle af de store automatfabrikanter og høre om priser, fx Tomra. Du kan også kontakte Coop eller Salling Group – måske kan de svare på, hvad det koster at købe og installere en flaskeautomat. 

Når flasker og dåser med pant kommer ind i flaskeautomaten, er der en fotocelle, som aflæser form og pantmærke. Herfra kører flasken eller dåsen videre ud i flaskerummet, hvor den ender i en stor balje eller kar. Når alle kar i flaskerummet er ved at være fyldt op, giver butikken besked til Dansk Retursystem om, at de skal hente emballager.  

Dansk Retursystems chauffører henter hver dag 5,4 mio. tomme flasker og dåser i butikker, pantstationer, kantiner og restauranter landet over. Det bliver til 2 mia. om året.

Se filmen om flaskens rejse her

Der er ikke pant på de dåser, du køber i grænsebutikkerne i Tyskland. Men hvis du vil gøre noget godt for miljøet, kan du godt aflevere dem alligevel. Du får ingen penge for dem, men de bliver genanvendt. Det sparer på klodens råstoffer, og det sparer energi og udledning af CO2. 

Det er op til det enkelte supermarked, om de vil tage imod dåser uden pant. Det er ikke i alle supermarkeder, du kan aflevere tyske dåser. Men hvis du bor i nærheden af en pantstation, kan du altid aflevere dåser uden pant der. 

Hvorfor er der ikke bare pant på alle plastikflasker, så du kan aflevere dem i flaskeautomaten, og de kan blive genanvendt til nye flasker? Det er der faktisk et par gode grunde til.  

For det første har politikerne bestemt, at der kun er pant på flasker og dåser, der indeholder bestemte drikkevarer som øl, sodavand, saft og kildevand.  
 
For det andet er der meget skrappe regler for flasker og dåser med drikkevarer. Det betyder, at hvis der var pant på fx shampooflasker, så skulle de have deres eget pantsystem. De kan ikke blive blandet samme med flasker og dåser til drikkevarer, for så kan de flasker og dåser ikke blive brugt til at lave nye flasker og dåser til drikkevarer igen.  

Man kan også sige det på en anden måde: En colaflaske kan godt blive til en shampooflaske. Men en shampooflaske kan aldrig blive smeltet om til en colaflaske. Det ville nemlig ikke være sikkert at drikke af den, da man kunne få kemikalier fra shampooen i kroppen.  

Når man laver drikkeflasker og dåser om til nye drikkeflasker og dåser og på den måde genanvender materialerne igen og igen, hedder det et closed loop (et lukket kredsløb).  

Du har sikkert hørt om plastikøer i verdenshavene og om havdyr, som har plastik i maven. Og måske undrer du dig over, at man ikke bare forbyder plastik, hvis det er så slemt.  

Men plastik er et materiale, som har mange kvaliteter. Det er fx godt at opbevare mad i, så vi undgår madspild. Og hvis vi bare genanvender det i stedet for at smide ud, så skader plastikken ikke miljø og klima.  

Plastikflasker 

En flaske af plastik er hovedsagelig lavet af råolie, som bliver hentet op fra havbunden og raffineret i store anlæg i fx Norge, Sverige og Tyskland. Den meste råolie i verden bliver brugt til benzin og andre brændstoffer, og kun 5 procent går til at producere plastik. Til 1 kilo plastik skal man bruge 2 kilo råolie. Verden har kun en vis mængde råolie, som ikke bare kan fornys. Det tager mellem 10 og 60 millioner år at danne råolie i jorden. 

Dåser 

En dåse er lavet af aluminium. Det er et metal, som primært består af bjergarten bauxit, der findes i fx Australien, Brasilien, Kina og USA. Otte procent af jordskorpen består af bauxit, så der er rigeligt af det, men for at få et kilo aluminium skal man udgrave fire gange så meget bauxit. Det omdanner man til aluminium i en kemisk proces.  

Glasflasker 

Glas til flasker er skabt af fint flodsand fra fx Belgien. Det smelter man ved høje temperaturer med kalk og soda, så glasset holder bedre. Man bruger 1,2 kilo råstoffer til at producere 1 kilo glas. 

Når flaskerne og dåserne kommer til dansk Retursystems fabrikker, bliver de sorteret i glas, aluminium og plastik. Dåser og plastikflasker bliver mast sammen i store baller. Ofte sidder etiket, låg og ring stadig på, og det er godt, for det kan også genanvendes.  

Ballerne med plast eller aluminium bliver solgt videre til fabrikker i udlandet, de såkaldte oparbejdere.  

Aluminiumsdåserne bliver smeltet og lavet til nogle tynde plader, som ligner den aluminiumsfolie, man kan bruge til at dække mad med eller pakke madpakker ind i. Aluminiumspladerne bliver brugt til nye dåser.  

Plasten fra flaskerne bliver skåret i små stykker, og i den del af processen kan oparbejderne adskille den type plast, som etiket, låg og ring er lavet af, fra PET, som flasken er lavet af. PET-materialet kan laves til nye flasker, mens låg/ring kan laves til fx legetøj. Vi håber en dag også at kunne genanvende låg/ring til nye låg og ringe, men det er endnu ikke muligt.  

Kun PET fra flasker og aluminium fra dåser, hvor det kan bevises, at der har været drikkevarer i, må laves om til nye drikkevare-emballager. Derfor er det rigtigt godt at genanvende flasker og dåser i pantsystemet. Ud over at spare nye råstoffer, sparer det en masse CO2. 

Antallet af dåser og flasker med pant, som bliver afleveret, stiger år for år. I 2022 var tallet 2 mia. – det svarer til over 5,4 mio. om dagen. 

Mere end 9 ud af 10 tomme flasker og dåser med pant bliver afleveret til genanvendelse. Men vi mangler stadig de sidste 8% – og dem vil vi rigtig gerne have med. Men der vil nok altid være nogle dåser og flasker, som ikke bliver afleveret. Det kan være fordi, de går i stykker eller bliver mast.  
I Dansk Retursystem forsøger vi hele tiden at finde måder, så det bliver lettere at aflevere flasker og dåser, når man fx er på farten, til sport eller i skole. Læs om Join2Recycle, som er et tilbud vi har til uddannelsesinstitutioner og sportsklubber.

Pantsystemet betyder, at du betaler penge for flasken eller dåsen, når du køber fx en sodavand, og får pengene igen, når du afleverer den i flaskeautomaten. Danmark har et af verdens bedste pantsystemer i Danmark, hvor mere end 9 ud af 10 flasker og dåser med pant kommer retur. Hver dag bliver der indsamlet 5,4 mio. flasker og dåser fra flaskeautomater og pantstationer. På Dansk Retursystems fabrikker sorterer vi flasker og dåser og sender materialerne til genanvendelse, så de kan blive til nye flasker og dåser. På den måde sparede vi sidste år 223.000 tons CO2.  

Pantsystemet handler kun om flasker og dåser lavet af plastik, glas og aluminium, hvor der har været drikkevarer i. Flasker og dåser er derfor ikke blandet sammen med alt muligt andet, så materialerne er lette at sortere og sende til genanvendelse.

Hvis der fx kom pant på mælkekartoner, ville det være en anden proces. For mælkekartoner består af både pap og plastik. Hvis der kom pant på fx engangsbestik, skulle alle flaskeautomater også bygges om, eller man skulle opfinde et nyt system.

Dansk Retursystem er den virksomhed, som driver det danske pantsystem. Det betyder, at det er Dansk Retursystem, som henter flasker og dåser i butikkerne og på pantstationerne. Det er også Dansk Retursystem, som står for fabrikken, hvor flaskerne og dåserne bliver sorteret og mast sammen, inden de bliver sendt videre, så de kan blive til nye flasker og dåser.  

Det er Miljøministeriet, som giver Dansk Retursystem lov til at drive pantsystemet, og det gør de for en periode på tre år ad gangen.  

Dansk Retursystem har drevet det danske pantsystem siden 2002. Men vi gør det ikke alene, og det er i høj grad danskernes fortjeneste, at ni ud af ti flasker og dåser med pant kommer retur, og at vi dermed har en af verdens højeste returprocenter. 

Pant som begreb blev introduceret i Danmark i slutningen af 1800-tallet, hvor nogle mejerier havde pant på deres mælkeflasker.

Pantsystemet går tilbage til 1922, hvor bryggerierne i Danmark satte panten i system ved at indgå en frivillig aftale om at benytte en fælles flaske til øl i stedet for bryggeriernes egne navnemærkede flasker. Flasken blev i 1949 erstattet af en mere robust 33 cl flaske, der var bedre egnet til at blive genbrugt. Baggrunden for panten var begge gange en verdenskrig, der førte til ressourceknaphed, så panten var nødvendig for at sikre, at emballagen kom retur.

I 1991 og 1993 kom de første plastikflasker i form af genpåfyldelige 50 cl og 150 cl plastflasker til sodavand. De er siden udfaset.

I 2002 bliver der ved lov indført frit emballagevalg i Danmark, så producenterne selv kan vælge, om de vil bruge glas, plast eller aluminium til deres drikke. Samtidig bliver det et lovkrav, at emballagerne skal indsamles via et pantbaseret retursystem.

Dansk Retursystem blev stiftet i 2000 i samarbejde med bryggerierne og dagligvarehandlen, og i 2002 begynder indsamlingen af engangsemballage med pantmærke på.

Dengang som nu indsamler Dansk Retursystem engangsemballagerne, sorterer dem og sender materialerne til genanvendelse. Bryggerierne indsamler de genpåfyldelige flasker, og sørger for at de bliver vasket og genpåfyldt. Hvor der i starten var flest genpåfyldelige flasker, udgør engangsemballager i dag ca. 90% af den samlede mængde.

Der er politisk bestemt, hvilke drikkevarer, der er pant på. I 2005 kom der pant på alkoholsodavand og energidrikke, og i 2008 på kildevand og ready-to-drink-produkter. Senest er der i 2019 kommet pant på juice, saft, most og smoothie.