Har du spørgsmål om pant?

Vil du vide, hvornår vi fik pant på flasker og dåser i Danmark, eller hvordan man bygger en flaskeautomat? Eller skal du skrive en opgave om plastik? Fortvivl ikke. Her finder du svaret på (næsten) alt: 

Hvorfor er der pant på flasker og dåser?  

Vi har pant på flasker og dåser, fordi de så får en værdi, selvom de er tomme. For når de er penge værd, er der mindre risiko for, at folk smider dem ud eller i naturen. Når de i stedet bliver afleveret i flaskeautomaten, bliver de sorteret og genanvendt til nye flasker og dåser. På den måde bruger man også materialerne igen.  

Når man producerer en flaske eller dåse til drikkevarer fra bunden kræver det både råstoffer og energi. Plastik bliver lavet af råolie, som skal hentes op fra undergrunden. Aluminium til dåser bliver lavet af bauxit. Og glas bliver lavet af flodsand. Derfor er det godt nyt for jorden, at vi har et pantsystem, for så skal man ikke udvinde nye råstoffer, men kan bruge dem, der allerede er udvundet en gang.  

Når man genanvender flasker og dåser, sparer man ikke bare råstoffer. Man sparer også energi. Vidste du fx, at man sparer 95% energi ved at genanvende en dåse i stedet for at producere en ny fra bunden?  

Hvad er der pant på i Danmark?  

I Danmark er der pant på dåser, glasflasker og plastikflasker til øl, sodavand, kildevand, juice, saft, smoothies og most. Det er indholdet af flasken eller dåsen, som afgør, om der er pant på. 

Hvornår kom der pant på flasker og dåser? 

Der kom pant på glasflasker til øl og sodavand i 1942. 

 I 2002 kom der pant på dåser og plastikflasker med øl og sodavand. I 2009 på kildevand og ready to drink-produkter, og i 2019 på saft og juice.

Hvem bestemmer, hvad der er pant på? 

Det er Miljøministeriet, der beslutter, hvad der er pant på. Det er også dem, der beslutter, hvis der skal pant på noget nyt – fx kom der pant på flasker og dåser med saft, juice, smoothie og most i 2019.   

Hvorfor er der ikke pant på andet end drikkevarer?

Det er en politisk beslutning, hvad der omfattet af pantsystemet. Det er også politikerne, der beslutter, hvis der skal pant på noget nyt – fx kom der pant på flasker og dåser med saft, juice, smoothie og most i 2019. Det betyder, at endnu flere emballager til drikkevarer nu genanvendes i et closed loop til nye. Det sparer både på jordens råstoffer og udleder langt mindre CO2, når emballagernes fødevarekvalitet bevares. Læs mere om genanvendelse, miljø og klima.

Hvis det en dag blev besluttet, at Dansk Retursystem skal indsamle og sikre genanvendelse af andre produkter, vil det kræve udvikling af vores eksisterende processer, som jo i sagens natur er tilpasset drikkevareemballager. Så hvis du tænker, at pant på plastikposer, pizzabakker eller cigaretskodder ville være en god idé, skal du foreslå det til politikerne eller spørge i Miljøministeriet om fordele og ulemper.

 Hvad koster en flaskeautomat?  

Det er butikkerne, som køber og ejer flaskeautomaterne. Flaskeautomater er supermarkedernes ejendom, og vi producerer dem ikke.   

Hvis du vil vide, hvad det koster at købe en flaskeautomat, kan du kontakte nogle af de store automatfabrikanter og høre om priser, fx Tomra. Du kan også kontakte Coop eller Salling Group – måske kan de svare på, hvad det koster at købe og installere en flaskeautomat. 

Hvad sker der, når flaskerne og dåserne kommer ind i flaskeautomaten?

Når flasker og dåser med pant kommer ind i flaskeautomaten, er der en fotocelle, som aflæser form og pantmærke. Herfra kører flasken eller dåsen videre ud i flaskerummet, hvor den ender i en stor balje eller kar. Når alle kar i flaskerummet er ved at være fyldt op, giver butikken besked til Dansk Retursystem om, at de skal hente emballager.  

Dansk Retursystems chauffører henter hver dag 4 mio. tomme flasker og dåser i butikker, pantstationer, kantiner og restauranter landet over. Det bliver til 1,4 mia. om året.

Hvad skal jeg gøre med de dåser uden pant, jeg har købt i Tyskland?  

Der er ikke pant på de dåser, du køber i grænsebutikkerne i Tyskland. Men hvis du vil gøre noget godt for miljøet, kan du godt aflevere dem alligevel. Du får ingen penge for dem, men de bliver genanvendt. Det sparer på klodens råstoffer, og det sparer energi og udledning af CO2. 

Det er op til det enkelte supermarked, om de vil tage imod dåser uden pant. Det er ikke i alle supermarkeder, du kan aflevere tyske dåser. Men hvis du bor i nærheden af en pantstation, kan du altid aflevere dåser uden pant der. 

Hvorfor kan jeg ikke aflevere fx shampooflasker i flaskeautomaten?  

Hvorfor er der ikke bare pant på alle plastikflasker, så du kan aflevere dem i flaskeautomaten, og de kan blive genanvendt til nye flasker? Det er der faktisk et par gode grunde til.  

For det første har politikerne bestemt, at der kun er pant på flasker og dåser, der indeholder bestemte drikkevarer som øl, sodavand, saft og kildevand.  
 
For det andet er der meget skrappe regler for flasker og dåser med drikkevarer. Det betyder, at hvis der var pant på fx shampooflasker, så skulle de have deres eget pantsystem. De kan ikke blive blandet samme med flasker og dåser til drikkevarer, for så kan de flasker og dåser ikke blive brugt til at lave nye flasker og dåser til drikkevarer igen.  

Man kan også sige det på en anden måde: En colaflaske kan godt blive til en shampooflaske. Men en shampooflaske kan aldrig blive smeltet om til en colaflaske. Det ville nemlig ikke være sikkert at drikke af den, da man kunne få kemikalier fra shampooen i kroppen.  

Når man laver drikkeflasker og dåser om til nye drikkeflasker og dåser og på den måde genanvender materialerne igen og igen, hedder det et closed loop (et lukket kredsløb).  

Ville det ikke være bedst, hvis man slet ikke brugte plastik?  

Du har sikkert hørt om plastikøer i verdenshavene og om havdyr, som har plastik i maven. Og måske undrer du dig over, at man ikke bare forbyder plastik, hvis det er så slemt.  

Men plastik er et materiale, som har mange kvaliteter. Det er fx godt at opbevare mad i, så vi undgår madspild. Og hvis vi bare genanvender det i stedet for at smide ud, så skader plastikken ikke miljø og klima.  

Hvordan fremstiller man flasker og dåser? 
Plastikflasker 

En flaske af plastik er hovedsagelig lavet af råolie, som bliver hentet op fra havbunden og raffineret i store anlæg i fx Norge, Sverige og Tyskland. Den meste råolie i verden bliver brugt til benzin og andre brændstoffer, og kun 5 procent går til at producere plastik. Til 1 kilo plastik skal man bruge 2 kilo råolie. Verden har kun en vis mængde råolie, som ikke bare kan fornys. Det tager mellem 10 og 60 millioner år at danne råolie i jorden. 

Dåser 

En dåse er lavet af aluminium. Det er et metal, som primært består af bjergarten bauxit, der findes i fx Australien, Brasilien, Kina og USA. Otte procent af jordskorpen består af bauxit, så der er rigeligt af det, men for at få et kilo aluminium skal man udgrave fire gange så meget bauxit. Det omdanner man til aluminium i en kemisk proces.  

Glasflasker 

Glas til flasker er skabt af fint flodsand fra fx Belgien. Det smelter man ved høje temperaturer med kalk og soda, så glasset holder bedre. Man bruger 1,2 kilo råstoffer til at producere 1 kilo glas. 

Hvad sker der med flasker og dåserne, når de kommer ind på Dansk Retursystems fabrikker?

Når flaskerne og dåserne kommer til dansk Retursystems fabrikker, bliver de sorteret i glas, aluminium og plastik. Dåser og plastikflasker bliver mast sammen i store baller. Ofte sidder etiket, låg og ring stadig på, og det er godt, for det kan også genanvendes.  

Ballerne med plast eller aluminium bliver solgt videre til fabrikker i udlandet, de såkaldte oparbejdere.  

Aluminiumsdåserne bliver smeltet og lavet til nogle tynde plader, som ligner den aluminiumsfolie, man kan bruge til at dække mad med eller pakke madpakker ind i. Alumiumspladerne bliver brugt til nye dåser.  

Plasten fra flaskerne bliver skåret i små stykker, og i den del af processen kan oparbejderne adskille den type plast, som etiket, låg og ring er lavet af, fra PET, som flasken er lavet af. PET-materialet kan laves til nye flasker, mens låg/ring kan laves til fx legetøj. Vi håber en dag også at kunne genanvende låg/ring til nye låg og ringe, men det er endnu ikke muligt.  

Kun PET fra flasker og aluminium fra dåser, hvor det kan bevises, at der har været drikkevarer i, må laves om til nye drikkevare-emballager. Derfor er det rigtigt godt at genanvende flasker og dåser i pantsystemet. Ud over at spare nye råstoffer, sparer det en masse CO2. 

Hvor mange flasker og dåser med pant bliver afleveret om året? 

Antallet af dåser og flasker med pant, som bliver afleveret, stiger år for år. I 2019 var tallet 1,4 mia. – det svarer til 4 mio. om dagen. 

Hvad med de 10 procent, som ikke bliver afleveret? 

9 ud af 10 tomme flasker og dåser med pant bliver afleveret til genanvendelse. Der mangler altså 1 ud af 10. Vi vil rigtig gerne have de sidste 10 procent med, men der vil nok altid være nogle dåser og flasker, som ikke bliver afleveret. Det kan være fordi, de går i stykker eller bliver mast.  
I Dansk Retursystem forsøger vi hele tiden at finde måder, så det bliver lettere at aflevere flasker og dåser, når man fx er på farten, til sport eller i skole.

Hvad er pantsystemet?  

Pantsystemet gør, at du betaler penge for flasken eller dåsen, når du køber fx en sodavand – og at du får pengene igen, når du afleverer den i flaskeautomaten. Vi har et af verdens bedste pantsystemer i Danmark, hvor 9 ud af 10 flasker og dåser med pant kommer retur. Hver dag bliver der indsamlet 4 mio. flasker og dåser, som danskerne afleverer i flaskeautomater eller på pantstationer. På Dansk Retursystems fabrikker sorterer vi flasker og dåser og sender materialerne til genanvendelse, så de kan blive til nye flasker og dåser. På den måde sparede vi sidste år 143.950 tons CO2.  

I dag er de produkter, der er omfattet af pantsystemet, flasker og dåser af plastik, glas og aluminium. Det er produkter, der kan indeholde drikkevarer, og som alle kan komme ind i en flaskeautomat. Hvis der kom pant på fx engangsbestik, så skulle alle flaskeautomater bygges om, så de kunne tage imod engangsbestik også, eller der skulle opfindes et helt nyt system til det. Begge dele ville være meget dyrt. 

De produkter, der er i pantsystemet i dag, er lette at sortere, så de kan sendes til genanvendelse. Det skyldes bl.a., at materialerne er rene og ikke blandet med andet. Det gælder ikke for fx en mælkekarton, der består af både pap og plastik. Derfor vil det være en helt anden proces, hvis en mælkekarton skulle sorteres og sendes til genanvendelse.

Hvem er Dansk Retursystem? 

Dansk Retursystem er den virksomhed, som driver det danske pantsystem. Det betyder, at det er Dansk Retursystem, som henter flasker og dåser i butikkerne og på pantstationerne. Det er også Dansk Retursystem, som står for fabrikken, hvor flaskerne og dåserne bliver sorteret og mast sammen, inden de bliver sendt videre, så de kan blive til nye flasker og dåser.  

Det er Miljø- og Fødevareministeriet, som giver Dansk Retursystem lov til at drive pantsystemet, og det gør de for en periode på tre år ad gangen.  

Dansk Retursystem har drevet det danske pantsystem siden 2002. Men vi gør det ikke alene, og det er i høj grad danskernes fortjeneste, at ni ud af ti flasker og dåser med pant kommer retur, og at vi dermed har en af verdens højeste returprocenter.