Genanvendelse på højeste niveau sparer CO2

Klimaet forandrer sig i en sådan grad, at man i dag taler om en decideret klimakrise, og der er bred enighed om, at det er helt afgørende at reducere udledningen af drivhusgasser som fx CO2 markant.

Miljø & viden
artikel

Klimaet forandrer sig i en sådan grad, at man i dag taler om en decideret klimakrise, og der er bred enighed om, at det er helt afgørende at reducere udledningen af drivhusgasser som fx CO2 markant.

Det er vores forbrug og produktion, der resulterer i det, man kalder for de menneskeskabte klimaforandringer. Derfor er det også nødvendigt, at vi bruger langt færre ressourcer på en meget smartere måde. Det kan vi fx gøre ved at erstatte fossil energi med vedvarende energikilder og ved genbruge og genanvende produkter og materialer på højest mulige niveau i tråd med principperne om cirkulær økonomi.

Pantsystemet er et cirkulært økonomisk kredsløb, som sikrer genanvendelse af materialer på højeste niveau, det vil sige ’flaske til flaske’ og ’dåse til dåse’. For når det sker, kan jomfruelige råstoffer blive i jorden til gavn for både klimaet og miljøet.

Du kan læse mere om naturlige og menneskeskabte klimaforandringer samt konsekvenserne herved på hjemmesiderne DMI og Concito.

Medarbejdere med et ben i fremtiden

En moderne produktion kræver medarbejdere, der tror på fremtiden, og det gør Dansk Retursystems medarbejdere. De har siden 2015 efteruddannet og kompetenceudviklet sig for at være parate til at betjene maskinerne i den nye fabrik. Også kommende medarbejdere vil blive uddannet til procesoperatører og i vores interne uddannelsessystem.

Cirkulær økonomi: Sådan passer vi på vores ressourcer

Cirkulær økonomi kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt. Det sikrer, at ressourcernes værdi bevares, så de kan indgå i nye produkter eller omsættes i naturens kredsløb.

 Læs mere

Pantsystemet gør en forskel

Fødevareemballager skal leve op til en meget høj kvalitet. De må bl.a. ikke afgive en grim smag eller udgøre en sundhedsmæssig risiko fx fra tilsatte kemikalier. Derfor er de ofte fremstillet af helt nye råstoffer fra jorden. Men sådan behøver det ikke at være. Hvis emballager indsamles særskilt og ikke blandes med andet affald, kan de blive til nye. Sådan er det med pantdåser og -flasker i Danmark. De cirkuleres i deres helt eget kredsløb fra brugt til ny.

Når du afleverer en flaske eller dåse, er værdien således større end den pant, du får retur. Der er også gevinster for miljøet og klimaet. Udvinding og bearbejdning af råstoffer fra jorden belaster nemlig klimaet langt mere end at smelte brugte emballager om til nye. Hver gang en dåse eller flaske genanvendes, udledes der med andre ord mindre CO2. Samtidig er du med til at sikre, at jomfruelige råstoffer kan blive i jorden til gavn for naturen og de kommende generationer.

Hver eneste flaske og dåse, vi får retur, gør en forskel. Sammenlignet med at fremstille dåser ud af helt ny aluminium fra jorden, kræver det fx kun fem procent af energien at smelte brugte dåser om til nye. 95 procent af klimabelastningen undgås dermed, når dåser genanvendes på højeste niveau til nye via pantsystemet. Genanvendelse af plastflasker og glasflasker giver CO2-besparelser på op til henholdsvist 81 og 58 procent.

Closed loop giver de største besparelser

Brugte dåser og flasker kan genanvendes til mange forskellige produkter. Klimabesparelsen er imidlertid størst, når de bliver til nye drikkevareemballager i et closed loop. Det kan du læse mere om i den livscyklusanalyse, som DTU har udarbejdet for Miljø- og Fødevareministeriet.

Closed loop: Brug materialerne igen og igen

Tomme dåser og flasker bliver til nye, når de indsamles og genanvendes i et lukket kredsløb, et closed loop, som pantsystemet. Det sparer råstoffer og udleder mindre CO2.

 Læs mere

Sparer 400.000 ton

Hvert år sender pantsystemet over en milliard flasker og dåser til genanvendelse på højeste niveau til nye drikkevareemballager. Det sparer klimaet for godt 150.000 ton CO2 svarende til 9.000 danskeres årlige udledning. År for år har vi sendt flere emballager til genanvendelse til gavn for klimaet. På tre år er det samlet set blevet til besparelse på mere end 400.000 ton CO2.

I regnskabet indgår både besparelsen ved at jomfruelige råstoffer bliver i jorden, og den udledning der er forbundet med at indsamle og genanvende emballagerne. Enhver dåse og flaske gør en forskel, og derfor arbejder vi løbende på at få så mange emballager retur som muligt.

Klimaeffektiv drift

Udover at sikre højeste kvalitet i genanvendelsen af så mange flasker og dåser som muligt arbejder vi målrettet på at reducere klimabelastningen fra vores drift. Vi sætter løbende reduktionsmål og følger udviklingen via vores klimaregnskab. Siden 2014 har vi foreløbig reduceret CO2-udledningen per emballage med 35 procent.

GenanvendelseKlimaMiljø

Har du spørgsmål?

Hanne Svenningsen
Miljøchef+45 43 32 34 33Kontakt via e-mail