
Join2Recycle
Et gratis tilbud, der skal få flere danskere til
at pante deres flasker og dåser,
så de bliver genanvendt til nye igen

Gratis pantboks: Sådan kommer I i gang
- Find en eller flere ansvarlige på skolen/i foreningen, som bliver pantambassadør fx et miljø- eller bæredygtighedsudvalg og tilmeld jer Join2Recycle
- Vælg et formål, som panten skal gå til og opsæt indsamlingsbokse, pantpiktogrammer og plakater i jeres fællesområder og kommuniker om indsamlingen til jeres venner, så alle ved I samler ind
- Tøm og aflever de tomme flasker og dåser på en pantstation eller i nærmeste flaskeautomat. Måske I har en kantine, som har afhentningsaftale med os, som I kan samarbejde med eller måske I har valgt en NGO, som kan hente panten hos jer?
- Brug pengene på en sjov aktivitet, et økonomisk bidrag eller til et godt formål.
- OBS! Er I en idrætsforening under DIF? Så tilmeld jer her.
Join2Recycle er et plug and play-koncept, som hjælper med at få sorteret dåser og flasker fra andet affald, så de kan pantes og genanvendes til nye.

Tjen penge til klubkassen og gør noget godt for miljøet
Dåser og flasker hører hverken til i skraldespanden eller naturen. Vi har gennem de seneste år samlet erfaringer fra flere uddannelsesinstitutioner, som har haft succes med at finde nye metoder og løsninger til indsmaling af pant. De nudger eleverne til at blive mere miljøbevidste samtidig med, at der bliver samlet penge ind, som ellers ville være gået tabt. Penge, nogle skoler eller foreninger giver videre til NGO’er eller kommer eleverne eller medlemmerne til gode gennem sociale arrangementer, nyt træningsudstyr, drift eller lignende.
Unge er miljøbevidste… men også magelige
Undersøgelserne viser , at 15-30-årige er mere tilbøjelige end andre aldersgrupper til at smide panten i skraldespanden eller stille den tilfældigt på gaden. I en undersøgelse blev der fundet pantflasker i hele 55 % af skraldespandene på en række sjællandske uddannelsesinstitutioner. Dåser og flasker, der kunne være blevet til nye igen til gavn for klima og miljø.
Flere uddannelsesinstitutioner vil gerne genanvende
Hver måned modtager vi henvendelser fra bl.a. efterskoler og gymnasier, som også oplever problemet med pant i skraldespandene på og omkring skolen. Det problem kan vi nu afhjælpe via vores koncept Join2Recycle, som er gratis for skoler, foreneinger og uddannelsesinstitutioner at være med i.
“Vi var frustrerede over, at vi havde en del pant i skraldespandene på skolen, og eleverne virkede ligeglade. Derfor bakkede skolen op om Dansk Retursystems initiativ Join2Recycle, og det har allerede vist sig at være en succes. De første 7 uger havde vi allerede samlet pant for hele 4.000 kr. på skolen. Pant, som ellers kunne være havnet i skraldespanden”, fortæller Kenn Fonager, leder på SEA – Sportsefterskolen Aabybro.
Inspirationsmaterialer
Vi har samlet en række elementer, så I nemt kan få jeres elever med ombord i Join2Recycle.

Lad Join2Recycle brede sig!
Her er nogle tekster, ikoner mm., som I frit kan downloade og benytte. I kan lade jer inspirere eller bruge dem, som de er, så eleverne på jeres skole griber budskabet. Hvis I benytter Lectio eller Viggo kan det være kanalen til at fortælle alle elever, hvad Join2Recycle er, og hvad pengene skal gå til på jeres skole eller i jeres forening. Hvis I har sociale medier, kan I også lægge noget op dér for at vise omverdenen, at I gør noget godt for klima og miljø.
Mailtekst til fx Lectio eller Viggo
Tekster til de sociale medier
Badges til frit brug
Har I spørgsmål til Join2Recycle?
I kan altid kontakte os, hvis I har spørgsmål til projektet, gode idéer, som I gerne vil dele eller noget helt tredje. Vi er klar med svar på join2recycle@pant.dk



