Har du spørgsmål om pant?

Pantmærkerne er delt op i A, B og C-pant, som udløser forskellige beløb.

Du kan kende de danske pantmærker på, at de altid har en række prikker under to pile i en cirkel. Pantmærket er et registreret varemærke ® og er ejet af Dansk Retursystem. Det kræver tilladelse at bruge det.

Pantsatserne for engangsemballager

• Pant A = 1 kr. (flasker og dåser under 1 liter)
• Pant B = 1,50 kr. (plastflasker under 1 liter)
• Pant C = 3 kr. (flasker og dåser med 1-20 liter)

Pantsatserne for genpåfyldelige flasker

• Glasflasker under og lig med ½ liter = 1 kr.
• Glasflasker over ½ liter = 3 kr.
• Plastflasker under 1 liter = 1,50 kr.
• Plastflasker over 0,99 liter = 3 kr.

Du får udbetalt pant for tomme flasker og dåser, når de har et dansk pantmærke, og flaskeautomaten kan aflæse både stregkode, pantmærke og emballagens form. Hvis du afleverer flasker og dåser til en butiksmedarbejder, skal stregkode, pantmærke og form være synlig og ubeskadiget. Du får også pant for flasker, som bryggerierne genbruger og fylder igen. Det er fx den klassiske grønne ølflaske. Det er det, der hedder genpåfyldelig emballage, og de har ikke pantmærke, selvom de er med i pantsystemet.

Hvis du har købt dåser i udlandet, er der ikke dansk pant på dem. Men det er stadig en god idé at aflevere dem på pantstationen i stedet for at smide dem ud, for så bliver de genanvendt til gavn for miljø og klima. Du kan også aflevere dåser uden pant i nogle danske butikker, men det er noget, butikken selv bestemmer, så du må spørge dig for.

Siden 1. juli 2019 har der været pant på saft, juice, smoothies og most. Butikkerne har dog lov til at sælge ud af deres lagre for at undgå madspild. Derfor kan man som forbruger stadig opleve at købe en juice, saft, most eller smoothie uden pant i en overgangsperiode.

Butikker med en flaskeautomat skal tage alle flasker og dåser, når maskinen kan aflæse stregkode, pantmærke og emballagens form. Butikker uden flaskeautomat er kun forpligtet til at tage dåser og flasker af samme materiale, som de sælger. Hvis butikken sælger dåser, skal de også tage imod dåser. Det samme gælder flasker af glas og plastik uanset hvilket mærke det er. Butikker skal tage imod genpåfyldelige flasker, som fx den klassiske grønne ølflaske, hvis de selv sælger den type emballage.

Hvis du ikke får udbetalt pant for en flaske eller dåse, kan det skyldes flere ting, fx:

• Emballagens stregkode og pantmærke er ridset, i stykker eller faldet af. Hvis det er tilfældet, får du ikke udbetalt pant. Du kan dog stadig aflevere flasken eller dåsen, så den bliver genanvendt til gavn for miljø og klima.
• Emballagen er ikke tom. Hvis der stadig er væske i flasken, registrerer flaskeautomaten, at vægten af emballagen ikke passer sammen med pantmærket, og så kan den ikke udbetale pant.
• Emballagens form ikke er intakt. Fx den er mast eller trykket.
• Flaskeautomaten er i stykker. Kontakt personalet i butikken.

Hvis en flaskeautomat er ude af drift, skal butikken udbetale panten manuelt. Kontakt personalet i butikken.

Indimellem giver Miljøministeriet tilladelse til at stoppe brugen eller udbetalingen af pant på bestemte flasker eller dåser. Udfasningen bliver altid varslet i meget god tid i butikken. Når tidsfristen udløber, skal butikkerne ikke længere udbetale pant. Du kan dog stadig aflevere flaskerne og dåserne, så de kan blive genanvendt til gavn for miljø og klima.

Nogle automater skubber selv flasken eller dåsen ud, hvis den ikke accepterer emballagen. Sker det ikke, har du ret til at få din flaske eller dåse tilbage, hvis det er fysisk muligt. Kontakt personalet i butikken. Andre automater er indstillet til at beholde flasken og dåsen, selvom den ikke bliver accepteret, fordi emballagen fx er mast, ødelagt, ikke har et dansk pantmærke eller stregkoden er forkert. Kontakt personalet i butikken eller skriv til Dansk Retursystem på kundeservice@danskretursystem.dk.

Hvis en flaske eller dåse er bulet eller skrammet, kan du forsøge at aflevere den i en butik, der manuelt modtager emballager. Det kræver, at butikken sælger flasker eller dåser af samme materiale, uanset hvilket mærke det er.

Du får dog kun pant for flasken eller dåsen, hvis personalet eller maskinen kan aflæse både stregkode, pantmærke og emballagens form.

Der findes dåser og flasker op til 20 liter, som også har pantmærke, men ikke kan komme ind i flaskeautomaten. Dem får du pant for, når du afleverer dem i butikken, hvor de er købt.

Der er også pant på øl- og sodavandskasser. Bryggerierne genbruger kasserne og henter dem selv i butikkerne. For at få udbetalt pant for en kasse, skal du derfor aflevere den i en butik, der sælger flasker af netop det mærke. Butikkerne har ret til at afvise kasser fra andre leverandører.

Du får pant for din plastflaske uanset, om der er låg på eller ej. Men det er en god ide at lade låget sidde, for så bliver det genanvendt sammen med flasken. Og fra 3. juli skal alle plastflasker have fastgjort skruelåget til flasken, så vi sikrer, at alle skruelåg kommer med retur og bliver genanvendt. Det er et nyt EU-direktiv, som er årsagen til det. Læs mere på gøringenting.dk

Den er gyldig i op til 3 år og kan kun indløses i butikken, hvor du har pantet. Du har krav på at få udbetalt din pantbon, når bonen kan læses.

Din pantbon skal indløses i samme butik, som emballagerne er afleveret hos. Du har krav på at få udbetalt beløbet på din pantbon, hvis teksten kan læses, og pantbonen ikke er mere end tre år gammel. Pantboner hører under forældelsesloven og markedsføringsloven, og er en sag mellem dig og den pågældende butik.

Der er generelt ubegrænset kontantpligt i butikker, hvilket vil sige, at du kan få hele beløbet udbetalt kontant, når du panter. Fra 1. januar 2025 har butikker mulighed for at begrænse kontantudbetalingen til 500 kr. pr. kunde pr. dag, hvis de tydeligt skilter med, at de benytter denne praksis. Har du pantet for over 500 kr. kan du få hele beløbet eller dele af beløbet overført til dit betalingskort eller købe varer for pantpengene i butikken.

Restauranter, caféer, barer mv., som serverer mad og drikke til forbrug på serveringsstedet, opfattes som et lukket salgssted.  Det vil sige, at drikkevarerne er tiltænkt at skulle drikkes på stedet, og at man tager ikke den tomme flaske med sig. Af den årsag er restauranter, caféer, barer ikke forpligtet til at tage tomme pantmærkede flaske og dåser retur og udbetale pant.

Pantsatserne har været de samme siden 2004, hvor de blev sat ned i forbindelse med en nedsættelse af afgiften på drikkevareemballager. Det er politisk bestemt, hvad pantsatserne skal være.

Pantsatser i dag og siden 12. februar 2004:

• Pant A = 1 kr. (flasker og dåser under 1 liter)
• Pant B = 1,50 kr. (plastflasker under 1 liter)
• Pant C = 3 kr.  (flasker og dåser mellem 1-20 liter)

Pantsatser 2000-11. februar 2004:

• Flasker og dåser under 1 liter: 1,50 kr.
• Flasker og dåser over 1 liter: 4,25 kr.
• Plastflasker på 50 cl: 2,50 kr.
• Dansk Standard ølflaske på 70 cl: 4,25 kr.

Pant som begreb blev introduceret i Danmark i slutningen af 1800-tallet, hvor nogle mejerier havde pant på deres mælkeflasker.

Pantsystemet går tilbage til 1922, hvor bryggerierne i Danmark satte panten i system ved at indgå en frivillig aftale om at benytte en fælles flaske til øl i stedet for bryggeriernes egne navnemærkede flasker. Flasken blev i 1949 erstattet af en mere robust 33 cl flaske, der var bedre egnet til at blive genbrugt. Baggrunden for panten var begge gange en verdenskrig, der førte til ressourceknaphed, så panten var nødvendig for at sikre, at emballagen kom retur.

I 1991 og 1993 kom de første plastikflasker i form af genpåfyldelige 50 cl og 150 cl plastflasker til sodavand. De er siden udfaset.

I 2002 bliver der ved lov indført frit emballagevalg i Danmark, så producenterne selv kan vælge, om de vil bruge glas, plast eller aluminium til deres drikke. Samtidig bliver det et lovkrav, at emballagerne skal indsamles via et pantbaseret retursystem.

Dansk Retursystem blev stiftet i 2000 i samarbejde med bryggerierne og dagligvarehandlen, og i 2002 begynder indsamlingen af engangsemballage med pantmærke på.

Dengang som nu indsamler Dansk Retursystem engangsemballagerne, sorterer dem og sender materialerne til genanvendelse. Bryggerierne indsamler de genpåfyldelige flasker, og sørger for at de bliver vasket og genpåfyldt. Hvor der i starten var flest genpåfyldelige flasker, udgør engangsemballager i dag ca. 90% af den samlede mængde.

Der er politisk bestemt, hvilke drikkevarer, der er pant på. I 2005 kom der pant på alkoholsodavand og energidrikke, og i 2008 på kildevand og ready-to-drink-produkter. Senest er der i 2019 kommet pant på juice, saft, most og smoothie.