Høringssvar
Dansk Retursystem deltager aktivt i den offentlige debat og i beslutningsprocesser, der berører pantområdet. Vi afgiver høringssvar for derigennem at bidrage med vores ekspertise og perspektiv på lovgivning og reguleringer. Her finder du vores seneste høringssvar.
29. juni 2026
Svanemærkning af Venues og konferencesteder
I vores høringssvar til svanemærkning af Venues og konferencesteder kommer vi bl.a. ind på pantsystemets bidrag til højkvalitetsgenanvendelse, behovet for en mere retvisende vurdering af flaskevand i nordisk kontekst samt vigtigheden af obligatorisk pantsortering med henblik på effektiv cirkulær økonomi i regi af pantsystemet.
10. marts 2026
Ny emballagebekendtgørelse og ny pantbekendtgørelse
I vores høringssvar vedrørende udkast til ny emballagebekendtgørelse og ny pantbekendtgørelse i forbindelse med implementering af Emballageforordningen (EU 2025/40) kommer bl.a. ind på regelkompleksiteten i implementeringen af Emballageforordningen, dobbeltregulering ift. godkendelse af Dansk Retursystem som et udvidet producentansvar og tilmelding af udbydere af genbrugsemballager, samt usikkerhed i forhold til administration af genbrugsflasker og ophævelse af returprocenter for dikkevareemballager af genbrugsemballage.
1. november 2024
Emballagebekendtgørelsen
I vores høringssvar til udkast til emballagebekendtgørelsen kommer vi bl.a. ind på pantsystemets mulighed for at løfte producentansvaret bredere, engangsemballager i en lukket, kontrolleret kæde, understøttelse af det danske affaldspiktogrammer, ligebehandling for tilbagetagningsordninger og miljøgraduerede gebyrer.
22. august 2024
Ændring af miljøbeskyttelsesloven (EPR for emballage)
I vores høringssvar til ændring af lov om miljøbeskyttelse (udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter mv.) kommer vi bl.a. ind på varsling af gebyrer, oprydningsansvar og rammer for tilbagetagningsordninger.
23. maj 2024
Bekendtgørelse om udvidet producentansvar for visse engangsprodukter
I vores høringssvar til bekendtgørelse om udvidet producentansvar for visse engangsprodukter kommer vi bl.a. ind på muligheden for at løfte andre producentansvarsopgaver i tilknytning til drikkevareemballager med pant.
31. januar 2024
Bekendtgørelse om indberetning og registrering af emballage
I vores høringssvar til bekendtgørelsesudkastet om registrering og indberetning af emballage skriver vi bl.a. om materialers hovedbestanddel og hvordan det defineres og opgøres.
Pressekontakt
Kontakt vores kommunikationsafdeling, hvis du er fra pressen og har spørgsmål. For andre henvendelser finder du kontaktoplysninger under Kontakt.


