Vejen til den cirkulære forretning

Der er helt klart en interesse og et ønske om at aflevere de tomme emballager retur, så man sikrer, at de bliver genanvendt korrekt.”

Patricia Winkel-Pedersen, Lakrids by Bülow

Se videoen med RE-ZIPs Thomas Fugl og Patricia Winkel-Pedersen fra Lakrids by Bülow i en cirkulær samtale om at finde sit fokus og de udfordringer, de er stødt på undervejs

Mange fødevareproducenter vender i disse år blikket mod markedet for genanvendeligt materiale, og det gør materialerne fra Dansk Retursystem særdeles attraktive – ligesom mange skeler til vores cirkulære økonomiske forretningsmodel.
Cirkulære økonomiske forretningsmodel

Når brugte materialer genanvendes i et closed loop, som det gør i pantsystemet, bevares kvaliteten. På den måde kan de genanvendte materialer produceres til de samme produkter, som de kom fra. Det er i tråd med principperne om cirkulær økonomi, hvor materialernes værdi bevares, ved at holde dem i kredsløb på samme niveau så længe som muligt. Og det giver gevinst for både miljø og klima og økonomisk. Netop derfor er Dansk Retursystems mission at sikre cirkulær økonomi på drikkevareemballager.

Inspiration fra pantsystemet

RE-ZIP er et cirkulært emballage-koncept til e-handel, hvor webshops kan tilbyde RE-ZIPs emballage til deres kunder. Når kunden vælger RE-ZIP, pakker forretningen varen i emballagen, og sender den som normalt. Når kunden har modtaget sin pakke, kan emballagen nemt foldes sammen til et lille returformat, der returneres til RE-ZIP, der sørger for, at emballagen bliver genanvendt til en ny emballage – en proces, der er inspireret af pantsystemet. Og kundens incitament til at vælge RE-ZIPs koncept kan fx være en rabat på næste køb i den pågældende webshop.

”De fleste kunder ønsker at gøre noget godt for miljøet og prioritere den grønne omstilling. Vores erfaring med returrater er mellem 75-85%. Men for at det kan lykkedes, kræver det helt klart god kommunikation og incitament til forbrugeren”, siger Thomas Fugl, Co-founder & CCO, RE-ZIP.

Det med at nudge sine kunder til at blive mere cirkulære ved hjælp af belønning, tilslutter Patricia Winkel-Pedersen, global PR & Communications Manager hos Lakrids by Bülow sig.

Siden 2019 har Lakrids by Bülows berømte bøtter været produceret af 100% genanvendt plast. Som en del af arbejdet med bæredygtighed, har virksomheden testet, hvordan deres kunder ville reagere, hvis de kunne aflevere deres tomme emballage retur. Det er blevet positivt modtaget af kunderne, der netop blev belønnet med en smagsprøve, når de kom retur til en af Lakrids flagshipstores med bøtterne.

”Der er helt klart en interesse og et ønske om at aflevere de tomme emballager retur, så man sikrer, at de bliver genanvendt korrekt. Men det kræver også en omstilling hos kunderne, og her er kommunikation vigtigt”, fortæller Patricia Winkel-Pedersen.

Læs mere om cirkulær økonomi