Vi har vundet en pris ved Novelis Global Supplier Awards
Klima & miljø
artikel
Vi er både stolte og glade over at kunne dele denne gode nyhed. Dansk Retursystem har netop vundet en fornem pris ved Novelis Global Supplier Awards i Atlanta, hvor vi blev belønnet for vores closed loop bidrag og CSR-indsats som global aktør inden for produktion og genanvendelse af aluminium. Heidi Schütt Larsen var med til overrækkelsen, hvor hun fik æren af at komme på podiet og modtage prisen.
Dansk Retursystem var nomineret, som en af ganske få leverandører på globalt plan, for vores særlige performance inden for cirkulær økonomi og vores CSR-arbejde, hvilket er meget stort, og noget vi er særdeles stolte af.”
Heidi Schütt Larsen, Vicedirektør, Dansk Retursystem
I mere end 10 år har Dansk Retursystem sendt dåser til genanvendelse hos Novelis, som er den førende producent inden for aluminium og genanvendelse i hele verden. Et samarbejde, som Novelis nu anerkender ved at tildele Dansk Retursystem en fornem pris under deres såkaldte Global Supplier Award. Prisen tildeles ud fra en omfattende evaluering af leverandørernes performance inden for; kvalitet, leveringssikkerhed, bæredygtighed og innovation.
”Dansk Retursystem var nomineret, som en af ganske få leverandører på globalt plan, for vores særlige performance inden for cirkulær økonomi og vores CSR-arbejde, hvilket er meget stort, og noget vi er særdeles stolte af.
Dansk Retursystem er blevet vurderet til at levere på alle fire parameter ellers var vi ikke nået hertil. Det er bl.a. vores mange års arbejde med CSR, herunder vores certificering, der gør udslaget, da der i de fire parametre er fokus på bl.a. arbejdsmiljø og sikkerhed, CO2 reduktion, en returprocent i verdensklasse og mangfoldighed. Vores strategi og CSR-målsætninger og -mål og performance på disse har betydet, at vi er blevet udvalgt,” fortæller Heidi Schütt Larsen.