En god arbejdsplads
Jeg er meget glad for resultatet, for det viser, at vi er en virksomhed med rigtig høj arbejdsglæde og et tydeligt formål.”
Vi er Great Place To Work certificeret – igen
I 2021 blev Dansk Retursystem certificeret som en god arbejdsplads første gang gennem Great Place to Work. Siden er vi blevet recertificerede to gange og hvert år gået frem.
I Dansk Retursystem er det vigtigt, at alle medarbejdere er glade for at gå på arbejde, og derfor har certificeringen også stor værdi for os som arbejdsplads.
89% tilfredshed
Hele 89% af vores medarbejdere mener, at Dansk Retursystem overordnet set er et rigtigt godt sted at være. Særligt højt ligger vi i forhold til måden vi bidrager til samfundet på og at man kan være sig selv på arbejdspladsen.
Chef for People & Culture, Helle Psilander siger: ”Jeg er meget glad for resultatet, for det viser, at vi er en virksomhed med rigtig høj arbejdsglæde og et tydeligt formål. Vi er en virksomhed, der gennem genanvendelse af dåser og flasker med pant gør en forskel for klima og miljø, og tallene viser, vores medarbejderne oplever, at de gør en forskel, når de går på arbejde hos os og derigennem bidrager til samfundet. Og det er vi rigtig stolte af.”
Hvad er Great Place To Work?
Great Place to Work er en global analysevirksomhed, der har specialiseret sig i udvikling og certificering af arbejdspladser og kulturer, baseret på medarbejderundersøgelser og kulturprofiler. Hvert år udfører Great Place to Work medarbejderundersøgelser for mere end 10.000 arbejdspladser.