Sådan virker pantstationen

Pantstationer er en ny måde at aflevere flasker og dåser på. Hurtigt og let – og særlig interessant, hvis du har store mængder. I dag har vi pantstationer fordelt over hele landet. I filmen kan du se, hvordan de fungerer. Næstved har dog en mini pantstation, som fungere lidt anderledes, da glasflasker skal afleveres separat.

Downloade appen Pant for at bruge pantstationen

For at benytte vores pantstationer, skal du downloade appen Pant på din smartphone. Du bestemmer selv, hvilken konto pengene skal sættes ind på i appen.

QR-kode Pant-app
  1. Download appen via QR-koden eller i App Store eller Google Play
  2. Første gang du logger på, skal du taste det kontonummer, som du ønsker dine penge skal overføres til.
  3. Når du har pantet, får du din kvittering i appen. Det er også i appen, du kan se om din nærmeste pantstation er åben. Pengene går ind på din konto inden for én bankdag.
  4. Får du brug for hjælp med installationen eller har spørgsmål til brugen af appen, så kontakt os på 43300942 eller via vores kontaktformular.

Hvad spørger andre om lige nu?

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan fungerer appen?

Når du panter på en pantstation, skal du bruge appen Pant for at få dine pantpenge direkte ind på din konto. Du bestemmer selv, hvilken konto pengene skal sættes ind på i appen.  

Tidligere kunne du vælge, om du ville taste din konto manuelt ind i appen eller få den automatisk tilknyttet via verificering med MitID, men den sidste løsning er ikke længere mulig efter vurdering fra Datatilsynet, så nu skal du manuelt indtaste dit kontonummer. 

Når du har pantet, får du din kvittering i appen. Pengene går ind på din konto indenfor én bankdag. 

Hvad må jeg aflevere?

Alle tomme flasker og dåser med dansk pantmærke er velkomne på vores pantstationer. Alle steder kan du også aflevere udenlandske dåser. Selvom de ikke giver pant, gavner det miljøet at genanvende dem.

Pantstationen skal altid kunne aflæse pantmærket, stregkoden, emballagens form og vægt. Så du får ikke penge for krøllede og maste dåser, eller hvis etiketten er ødelagt eller faldet af.

Husk at tømme flasker og dåser for sjatterne og sørg for, at der ikke er affald i dine sække, inden du tømmer dem i slusen. Det kan nemlig stoppe og ødelægge maskinen og måske ende med at lukke pantstationen! Affald skal selvfølgelig i rette affaldsfraktion.

Hvorfor virker pantstationen ikke?

En gang imellem er pantstationer nødt til at lukke. Enten skal de tømmes for at give plads til flere flasker og dåser. En anden årsag er tekniske fejl/driftstop, som kan kræve reparation. I 9 ud af 10 tilfælde skyldes driftstop, at der er afleveret affald i pantstationen, som er årsagen til, den stopper. Det kan tage tid at reparere og er til gene for de øvrige bruger. Så tjek altid dine poser og sække for affald inden du tømmer posen i slusen.

Her på siden eller i Pant-appen kan du altid se, om din lokale pantstation er åben eller midlertidigt lukket.

Hvordan og hvornår får jeg pengene for min pant?

Pengene overføres via appen Pant til din konto. Du skal downloade appen Pant i App Store eller på Google Play på din mobiltelefon. I appen vælger du selv den konto, som pantpengene skal overførest til.

I Pant-appen under ‘Kvitteringer’ kan du straks efter pantning se, hvor mange penge, du har pantet for. Pengene oveføres via bankoverførsel til din valgte konto. Det sker som regel inden for én bankdag. Dog ser vi, at der ved enkelte banker kan gå op til tre hverdage.

Hvorfor får jeg ikke mine penge?

Via Pant-appen overføres dine penge inden for ca. en bankdag til din konto. Panter du i weekender og på helligdage kommer de altså først efter den første bankdag.

Under ‘Kvitteringer’ i appen kan du se hvor mange penge, du har pantet for og her finder du pantsatserne.

Får du ikke det beløb, du regnede med, kan det skyldes flere ting:

  • Emballagen er mast og ikke intakt og kan derfor ikke læses
  • Pantmærket mangler, er placeret forkert eller er ødelagt og kan derfor ikke læses
  • Emballagen er ikke tømt for indhold og derfor ikke kan genkendes
  • Emballagen ikke er registreret korrekt
  • Emballagen er købt i udlandet og dermed uden dansk pant
  • Der har været affald sammen med din pant, som stopper/ødelægger maskinen.

Er det ikke årsagen, så udfyld denne formular og du hører fra os.

Får jeg en kvittering?

I Pant-appen finder du under ‘Kvitteringer’ alle dine kvitteringer for de gange du har pantet på en af vores pantstationer.

Skriv til os

Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os ved at udfylde formularen.

Bemærk ændrede åbningstider i julen og nytåret 🎄🎉