Hold liv i dine pantflasker

Klima & miljø
artikel

Vidste du, at en dåse eller flaske med pant i princippet har et uendeligt liv? Så længe den bliver pantet, kan den nemlig blive genanvendt i det uendelige.

 

Hele 95 procent af energien spares, når brugte dåser smeltes om til nye.

Hvis pantflasker eller -dåser havner i det sorterede affald til metal, plastik eller glas, kan de ikke blive genanvendt til nye flasker og dåser, da der er strenge krav til fødevareemballager, der produceres af genanvendte materialer. Er fx en dåse først blevet til en cykel, stegepande eller brillestel, kan aluminium ikke blive til en dåse igen.

Gevinsten ved at aflevere flasker og dåser i flaskeautomaten eller pantstationen er derfor større end blot panten, da pantsystemet sikrer, at den høje værdi af glas, aluminium og plastik bevares, når brugte flasker og dåser genanvendes. Emballagerne indsamles og genanvendes i et ’closed-loop’ til nye flasker og dåser, for når blot emballagerne kommer retur, kan cirklen fortsætte igen og igen næsten uden tab. Det sparer både råstoffer og udleder mindre CO2.

En dåse sparer fire gange sin vægt i råstoffer

Når dåser af aluminium genanvendes, spares råstoffer i en mængde svarende til fire gange dåsens vægt. Det kræver nemlig fire kilo af jordarten bauxit at fremstille et kilo ny aluminium. Genanvendelsen er også bedre for klimaet, da processen kræver meget mindre energi. Hele 95 procent af energien spares, når brugte dåser smeltes om til nye.

Dansk Retursystem indsamler alle flasker og dåser med pant og sørger for, at materialet bliver genanvendt til nye flasker og dåser. Sidste år kom der 1,7 mia. flasker og dåser retur, og det sparede for udledning af 178.000 tons CO2.

Læs mere her


Vores forretning bygger primært på to verdensmål 12 ”Ansvarligt forbrug” og produktion samt 13 ”Klimaindsats”.

FN’s verdensmål

Som samfundsansvarlig virksomhed arbejder vi med implementering og understøttelse af verdensmålene. Vores forretning bygger primært på to verdensmål 12 ”Ansvarligt forbrug” og produktion samt 13 ”Klimaindsats”. Begge arbejder vi ambitiøst og målrettet med. Vi håndterer producenternes og importørernes producentansvar for emballagerne, så deres produkter ikke ender som affald, men som nye, vigtige ressourcer. For at det kan ske, skal det være nemt og let for forbrugeren at have en god, bæredygtig pantadfærd. Gennem forskellige tiltag og daglig drift fokuserer vi på at få så mange emballager som muligt tilbage – til gavn for miljøet, jordens beholdning af råstoffer og for klimaet. Vi arbejder derfor også systematisk på at mindske både virksomhedens og emballagens CO2 aftryk.

AluminiumCirkulærClosed loopDåseGenanvendelseKlimaMiljø