Høje Taastrup Pantstation åbner lige her

I løbet af første kvartal af 2024 åbner vi lige her ved City2 Høje Taastrups nye pantstation. Den kommer til at erstatte den nuværende, der ligger på genbrugspladsen. Vi glæder os til at byde dig velkommen til en helt ny pantoplevelse – hvis du altså ikke har prøvet pantstationen før!  

I Danmark er vi blandt verdens bedste til at pante. 92% af alle flasker og dåser kommer retur.

Sådan virker pantstationen

Pantstationer er en ny måde at aflevere flasker og dåser på. Hurtigt og let – og særlig interessant, hvis du har store mængder. I dag har vi pantstationer fordelt over hele landet.

Pant-app giver dig pengene digitalt

Dansk Retursystem har udviklet en Pant-app til udbetaling af pant. Pant-appen er den eneste måde, du kan pante og få pengene for din pant udbetalt. Med Pant-appen slipper du helt for at have et betalingskort med, når du skal pante. Du bestemmer selv, hvilken konto pengene skal sættes ind på – hvis du fx panter for andre eller vil donere til velgørenhed.

Hvad må du komme i pantstationen?

Vores pantstationer elsker dåser og flasker, men hader alt andet affald, da det nemlig kan stoppe hele maskineriet. Det er ikke sjovt for alle de brugere, som bare gerne vil pante. Hvis du vil se hvad vi bl.a. får ind i vores pantstation, så spil spillet og se om du kan finde ud af hvad vi gerne vil have retur til genanvendelse.

Hvad må komme i pantstationen

Kom med ind bag flaskeautomaten

Hver dag panter danskerne over fem mio. flasker og dåser, og måske har du stået der ved flaskeautomaten og spekuleret på, hvad der sker på den anden side?
Vi har lavet en film om flaskens rejse. Det er sådan set samme rejse for dåser, for det handler om, at hver gang du panter, sørger vi for, at din pant bliver indsamlet og sorteret, så materialer kan blive genanvendt til nye flasker og dåser.
I Danmark er vi blandt verdens bedste til at pante. 92% af alle flasker og dåser kommer retur og kvaliteten i materialerne er i top.