Tema 1: Jorden har feber

Du kan gøre en indsats for at mindske drivhuseffekten på Jorden. Her på siden kan du lære mere om, hvorfor Jorden har feber og løse aktiviteter, så du kan finde ud af, hvordan du gør en forskel.

Lær om CO2 og den menneskeskabte drivhuseffekt

Når man bor i et koldt land som Danmark, kan man aldrig få nok af varmen. Men faktisk er temperaturen lige nu højere end nogensinde, og den stiger hvert år. Det betyder, at vores vejr ændrer sig. I Danmark mærker vi bl.a. klimaforandringerne ved flere voldsomme storme og oversvømmelser. I andre lande oplever man ekstreme hedebølger og voldsomme orkaner.

Jordens klimasystem

Atmosfæren er en del af det klimasystem, der sørger for, at noget af varmen fra solens stråler bliver på Jorden. Atmosfæren ligger som et luftlag rundt om Jorden og indeholder bl.a. drivhusgasser som CO2, vanddamp og metan. Drivhusgasser regulerer varmen på samme måde som glasset i et drivhus. De tillader solstrålerne at trænge igennem, men de holder varmestrålingen tilbage. Det kaldes den naturlige drivhuseffekt. Uden den ville jorden være 33 grader koldere.

Mennesker, dyr og planter er forbundet i et system, hvor planterne optager den CO2, mennesker og dyr udleder. Havet optager også CO2, og naturen prøver hele tiden at lave en slags balance. Normalt optager planterne og naturen næsten al den CO2, vi udleder, men i mange år har vi udledt mere CO2, end naturen kan optage. Overskuddet ender i atmosfæren.

Overskuddet af CO2 øger drivhuseffekten, så Jorden bliver varmere. Det kaldes den menneskeskabte drivhuseffekt og er en af årsagerne til de klimaforandringer, vi oplever.

Andre kilder til CO2

CO2 er den drivhusgas, vi som mennesker udleder mest af i hverdagen. Vi ved i dag, at forbrænding af kul, olie og gas er dårligt for klimaet og øger den menneskeskabte drivhuseffekt. Det sker fx, når vi kører bil og flyver, og når fabrikkerne producerer tøj og andre ting. Selv det at spise kød, og især kød fra køer, påvirker den menneskeskabte drivhuseffekt, fordi dyr udleder drivhusgasser.

Klimaet ændrer sig meget i disse år, og vi har alle en andel i, at Jorden bliver varmere. Derfor skal vi blive ved med at finde på måder at leve på, så vi ikke belaster klimaet.

Du gør allerede en forskel

Heldigvis gør vi allerede ting, som begrænser udledningen af CO2. Når du tager cyklen i stedet for at blive kørt, når du slukker lyset efter dig, og når du giver ting væk, du ikke længere kan bruge. Hvis du spiser flere grøntsager og mindre kød, gør du også noget godt for klimaet.

Det er også godt for klimaet, når du afleverer dåser og flasker i flaskeautomaten. I 2016 sparede Danmark 109.000 tons CO2, ved at genanvende flasker og dåser. Det svarer til 19 mio. mobiltelefoners strømforbrug i et år.

Er du klar?

Du kan gøre en aktiv indsats for at mindske den menneskeskabte drivhuseffekt. Løs aktiviteterne nedenfor.

God fornøjelse!

Aktiviteter og tilhørende materiale

CO2 er den drivhusgas, som vi forbruger mest af i hverdagen, og det er den, der er den største årsag til, at Jorden bliver varmere. Nu skal vi undersøge vores eget CO2 udslip. Eller i hvert fald en del af det: Den vi udleder, når vi skal til og fra skole.

Du kan bruge lommeregneren på din mobiltelefon og skemaet nedenfor til dine udregninger.

Aktivitet 1 – Skolevejen

Her skal du skrive en masse ting ned, så hold tungen lige i munden.

Skriv ned, hvor mange km du bor fra skolen?
Skriv også ned, hvordan du normalt kommer til og fra skole?

Aktivitet 2 – Transport og CO2

Her kan du se, hvor meget CO2 de forskellige transportmidler udleder.  Kig på tallene fra opgave 1 og beregn dit samlede CO2 udslip.

  • Gå = 0 g CO2 pr. km
  • Cykel = 0 g CO2 pr. km
  • Bil = 126 gr. CO2 pr. km
  • Bus= 83 g CO2 pr.km
  • Tog = 25 -52 g CO2 pr. km (brug gennemsnitstallet: 39 g)
Aktivitet 3 – Hvor meget CO2?

Hvor meget CO2 udleder du på et år?

Regn med, at der er 200 skoledage på et år. Husk at du også skal hjem fra skole igen.

Aktivitet 4 – Brug mindre CO2

Kan du ændre dine vaner og nedsætte dit CO2 udslip til og fra skole? Hvor meget CO2 vil du samlet set spare?

Skema til udregning af aktivitet 2 & 3
Hent skema
Tema 2: Det store fodaftryk

Om energiproduktion og forbrug

 Begynd