Undervisningsmateriale for 5.-7. klasse: Mission Possible

Mission Possible er et forløb for 5-7. klasser. Skolematerialet inspirerer dine elever til at tænke over, hvilke konsekvenser vores forbrug af ressourcer har på klimaet. Du finder lærervejledning til forløbet med tilhørerende aktiviteter og materiale nedenfor.

Om Mission Possible – sammen gør vi en forskel

Dine elever har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. De har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller af orkaner, der vælter træer. Måske tænker de på, hvad de kan skal stille op med alle de problemer? Hvad de kan gøre ved det?

Faktisk gør de allerede en forskel, sikkert uden at tænke over det. Måske kan de gøre endnu mere, hvis de ved noget mere om, hvad der ligger bag de mange ord og billeder om klimaforandringer og miljøproblemer. For én ting er sikkert: Klimaet har brug for en håndsrækning, og det kræver, at vi forstår problemerne, og at vi finder nye, smarte måder at bruge og genanvende jordens ressourcer på.

Brug Dansk Retursystems skolemateriale og tag dine elever med på en mission. Her vil I opdage, hvor mange klimavenlige ting, I allerede gør. Og I vil blive inspireret til, hvordan I kan gøre en forskel i jeres hverdag for at sikre, at Jorden får det bedre. Materialet er målrettet børn i 5.-7. klasse.

Tag dine elever med på en mission og gør en forskel for Jorden

Dette skolemateriale inspirerer dine elever til at tænke over, hvilke konsekvenser vores forbrug af ressourcer har på klimaet. I Mission Possible bruger vi naturen som redskab til at fortælle om ressourcer, klima og genanvendelse og til at forstå ressourcer som en værdi.

Mission Possible arbejder med en positiv tilgang til det alvorlige klimaemne og viser, at der allerede findes mange gode løsninger på de udfordringer, vi står overfor.

Vi har lagt en lærervejledning, elevtekster og forløb tilgængelig nedenfor. Der findes også QR-koder til de forskellige aktiviteterne, som altid ligger tilgængeligt her på sitet, eller du kan vælge at downloade dem. Der er en QR-kode til hver aktivitet, som du kan hænge op rundt omkring. Det giver mulighed for at få eleverne ud af klassen, når I skal arbejde med aktiviteterne.

God fornøjelse!

Lærervejledning til at forberede forløbet

Vi har sammensat en lærervejledning for at hjælpe dig bedst muligt i gang med et undervisningsforløb. Den indeholder idéer til undervisning, videns- og færdighedsmål samt faglig baggrundsviden.

Lærervejledningen inspirerer dig til at arbejde med de forskellige temaer i Mission Possible. Der er beskrevet videns- og færdighedsmål ud fra de enkelte temaer, samt forslag til forberedelse og ideer til, hvordan du kan arbejde med de enkelte aktiviteter og evaluere i klassen. Aktiviteterne i Mission Possible kan tilgås gennem QR-koder, der scannes med en mobiltelefon. Du kan hænge QR-koderne op rundt omkring, hvilket giver mulighed for at aktivere eleverne og få dem lidt ud af klasselokalet, når I skal arbejde med aktiviteterne.

Alt digitalt materiale har vi også samlet i nogle dokumenter til print nederst på siden, som du kan bruge, hvis du planlægger et offline forløb.

Lærervejledning
Til lærerenHent materiale
Alle QR koder
Til eleverneHent materiale

Elevmateriale til det digitale undervisningsforløb

Vi har sammensat fem temaer, som kan tilgås digitalt nedenfor.

Temaerne afspejler forskellige dele af klima- og ressourcekrisen og kan bruges individuelt til et enkelt forløb eller samles til et forløb på flere moduler. Der kan arbejdes med temaerne uafhængigt af hinanden, og du kan variere og differentiere aktiviteterne, så de passer til dine elever, rammerne og formålet. Materialet kan både anvendes til en lektion, en temadag eller til
udeskole.

Planlægger du at forberede forløbet offline, har vi også gjort det muligt at downloade hver temaside, som du kan finde nederst på siden.

Tema 1: Jorden har feber

Om CO2 og den menneskeskabte drivhuseffekt

 Læs mere
Tema 2: Det store fodaftryk

Om energiproduktion og forbrug

 Læs mere
Tema 3: Naturens eget retursystem

Om naturens kredsløb, genanvendelse og fotosyntese

 Læs mere
Tema 4: Råstoffer tur-retur

Om værdifulde råstoffer

 Læs mere
Tema 5: Den uendelige historie

Om lukkede kredsløb

 Læs mere

Elevmateriale til et offline undervisningsforløb

Til dig, som forbereder et forløb, hvor det kræver, at materialet kan printes ud til eleverne.

Elevtekster
Alle fem temasider samletHent materiale
Tema 1
Jorden har feberHent materiale
Tema 2
Det store fodaftrykHent materiale
Tema 3
Naturens eget retursystemHent materiale
Tema 4
Råstoffer tur-returHent materiale
Tema 5
Den uendelige historieHent materiale

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Kommunikation & Marketing
+45 43 32 34 48Kontakt via e-mail