Eleverne fik større bevidsthed om genanvendelse


Kreativiteten tog nye højder, da eleverne i 5. og 6. klasse på Mølleholmskolen i Høje Taastrup, skulle arbejde med genanvendelse i deres projektuger. Lærerne på skolen brugte Returkampen som fundament til undervisningen – et oplevelsesbaseret og kreativt læringskoncept, som Dansk Retursystem har udviklet.
Eleverne følte relevansen og autensiteten hele vejen igennem. De var stolte over deres produkter og for at kunne bringe relevant viden videre på en sjov og kreativ måde.”
Lisbeth Apold, lærer på Mølleholmskolen
Hvordan får man skabt begejstring og øget fokus på genanvendelse og cirkulær økonomi, når målgruppen er børn og unge i folkeskolen? Man kunne fx, ligesom lærerteamet på Mølleholmskolen i Høje Taastrup, dykke ned i læringskonceptet Returkampen. Her er der lagt op til aktiviteter, eksperimenter og leg i den fysiske verden, hvor børn og unge sammen med deres lærere, forældre eller på egen hånd, udforsker cirkulær økonomi i praksis.
Startede med et kickoff
For at skyde projektugen i gang kom Mette Legind Gøth, branding‑ og marketingkonsulentulent i Dansk Retursystem forbi skolen, og præsenterede Dansk Retursystems arbejde med genanvendelse for lærere og elever. ”Det var supermotiverende at have Mette på besøg. Eleverne så nogle gode film, og de fik mulighed for at stille spørgsmål, og både se og mærke på materialer fra plastflasker, der skulle genanvendes til nye,” fortæller Lisbeth Apold, lærer på Mølleholmskolen.
”Returkampen er et gennemtænkt læringskoncept med udførlige lærervejledninger, opgavesæt og masser af inspiration til eleverne, der var hurtigt og nemt at gå i gang med,” siger Lisbeth. Både lærere og elever arbejdede seriøst med genanvendelse igennem hele forløbet, hvor der også blev hentet inspiration udefra. Eleverne havde blandt andet besøg af en konsulent fra Dansk Affaldshåndtering, som holdt et foredrag for klasserne. Derudover havde de besøg af en designer, der fortalte om recycling, hvilket inspirerede eleverne til at lave en masse spændende produkter af genbrugsmaterialer.
Eleverne levede sig ind i projektet
Alle fag blev inddraget i projektugen, hvor der var fokus på verdensmålene 9, 12 og 13. ”Det har været sjovt at se, hvordan eleverne har levet sig ind i projektet, og hvordan deres bevidsthed om genanvendelse har rykket sig. Eleverne følte relevansen og autensiteten hele vejen igennem. De var stolte over deres produkter og for at kunne bringe relevant viden videre på en sjov og kreativ måde. Som afslutning på projektugen inviterede eleverne andre elever, forældre og lærere til fernisering. Det har virkelig været sjovt at arbejde med Returkampen, et koncept vi helt klart vil bruge til nogle af de andre klasser også,” slutter Lisbeth.
Spørgsmål
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til Returkampen på returkampen@danskretursystem.dk