Gør genanvendelse til det nye sort

Skab forståelse for temaet

Før I som klasse går i gang med den kreative opgave, skal I opbygge forståelse for temaet. Har I set introduktionsfilmen om genanvendelse og lært om temaet? Se videoen her:

Det kan være, at I som klasse vil lære mere om temaet, end det, som er introduceret i videoen. Vi foreslår, at I kommer ind på følgende underemner. Hverken listen af underemner eller de links, der ligger under hver, er udtømmende, og som lærer kan du selv bestemme, hvilket materiale som er relevant for klassen og spændende at dykke ned i.

Råstoffer: Hvordan de udvindes og bruges i produktion:

• Råstoffer tur-retur
• Concito – Klimaambassaden om klima og bæredygtighed (ekstern kilde)

Genanvendelse i Danmark:

• Glasflasker er værdifulde råstoffer til nye flasker
• Genanvendelse af aluminium
• Genanvendelse af plastik

Klassen kan selv bestemme, hvilket materiale I synes er relevant og spændende at arbejde med, og hvilket I gerne vil lære mere om.

For mere inspiration se lærervejledningen.

Refleksion

Hjælp eleverne til at reflektere over det, de har lært. Dette kan I gøre i plenum i klassen, og I kan tage udgangspunkt i følgende eller andre spørgsmål:

• Hvad er vigtigt at vide om genanvendelse? Hvorfor er det vigtigt at vide?
• Hvilke eksempler findes der på genanvendelse?
• Hvad er produktet lavet af?
• Hvad ved vi om aluminium-, plastik- og glasaffald i dag?
• Hvor kommer råstoffer fra, og hvordan udvinder man dem?
• Hvad bliver der af det, der ikke bliver genanvendt?
• Hvad er fordelen ved cirkulær økonomi vs. lineær økonomi?

Eleverne skal nu observere deres egne vaner og identificere de steder, hvor de kan blive bedre. Hvis klassen skal inddeles i grupper, er det en god idé at gøre det nu.

Hvis I arbejder i naturfagene, kan I i klassen foretage andre undersøgelser og lave forsøg f.eks. med henblik på at forstå materialernes produktion og muligheder for genanvendelse.

Eleverne kan udarbejde en observationsguide til denne øvelse. Denne kan hjælpe eleverne med at konkretisere, hvad de gerne vil undersøge, samt tænke over, hvad de skal have for øje, når de observerer. Eleverne sikrer sig dermed, at de får det ud af observationen, som de har brug for i deres projekt. Guiden kan tage udgangspunkt i følgende eller andre relevante spørgsmål:

• Hvornår er målgruppen i kontakt med det pågældende materiale?
• I hvilke former forekommer det? (giv eksempler)
• Hvornår bliver det til affald? Og hvorfor?
• Hvad gør målgruppen med affaldet?
  • Er det forskelligt alt efter, hvornår på dagen det er?
  • Er det forskelligt alt efter, hvilken form materialet har?

Eleverne skal nu med din hjælp identificere en problematik eller et problemfelt, som de vil arbejde videre med. Problemfeltet må gerne pege på forbedringsmuligheder i forbindelse med genanvendelse og/eller affaldssortering. Eksempler på problematikker:

• Jeg producerer meget affald i løbet af en dag, og sorterer bl.a. ikke aluminiumsdåser- og beholdere
• Mine klassekammerater er generelt dårlige til at sortere deres plastikaffald efter frokosten
• Mine venner glemmer at genanvende og få pant for deres flasker og dåser

Kom godt i gang med idéudvikling

Inden I går i gang med idéudviklingsfasen, så læs udfordringen endnu engang og diskutér i klassen, hvad den betyder:

Hvordan kan I finde på et system, der mindsker jeres generering af plastik, aluminium og glasaffald, og gør jer bedre til at genanvende?

Start med at alle fortæller om deres fund, og det de ønsker at gå videre med – enten i grupper eller plenum. I de følgende øvelser skal eleverne gennem brainstorming finde på måder at løse deres problematik på.

Brainstorming-aktiviteter kan være mere eller mindre guidede afhængig af elevernes erfaring med denne slags aktiviteter. Husk at afstemme brainstorming-aktiviteterne så de passer til elevernes niveau.

Lav en prototype!

Elevernes idéer skal nu produceres og afprøves. Hvis de har taget udgangspunkt i deres egen adfærd, skal de her overveje, hvem der ellers kan være en målgruppe for deres idé.

At lave en prototype handler ikke om at producere et færdigt produkt, men om at visualisere en idé, så andre kan forstå den. Dette kan gøres på flere måder. Eleverne kan bl.a. overveje:

• Hvem målgruppen er
• Hvordan målgruppen bedst kan forstå idéen
• Hvilke elementer, prototypen skal bestå af
• Hvordan prototypen skal kunne testes

Her er et par eksempler på, hvordan I kan lave en prototype:

Afprøv idéen på målgruppen

Eleverne skal nu afprøve deres idéer på den udvalgte målgruppe. Afhængigt af, hvad der giver mening, skal eleverne enten lave en test eller implementere idéen og samle op på den f.eks. efter en uge. I planlægningen skal de derfor overveje:

• Hvilke mål har vi med testen?
• Hvor længe skal testen vare?
• Hvilke succeskriterier kan vi stille op for vores idé?

Opsamling på test

Efter testen skal eleverne evaluere på, hvordan deres idé har virket. De kan enten foretage interviews med de personer, der har deltaget i testen, eller de kan udarbejde en observationsguide for at evaluere på, hvordan målgruppens adfærd har ændret sig eller ej.

Evaluering/forbedring

Ovenpå testen kan eleverne nu beslutte, om de vil ændre noget på deres idé, så den kommer til at fungere endnu bedre. I kan her sammen beslutte, om nogle af idéerne reelt skal implementeres i jeres klasselokale, på skolen eller et helt tredje sted. Godt arbejde!

Formidle, hvad I har lært

Efter idéen er testet, skal resultatet formidles til resten af klassen og eleverne skal evaluere på aktiviteten og det de har lært. Vurdér, hvilken måde du tænker er bedst for eleverne til at videreformidle deres projekt. Her kommer et par eksempler:

Evaluering

Evaluér i klassen på aktiviteten evt. med udgangspunkt i følgende spørgsmål:

• Hvordan har det været at lave aktiviteten?
• Hvad har I lært om genanvendelse, og hvorfor det er vigtigt?
• Hvad har/har ikke været sjovt?