Gør genanvendelse til det nye sort

Klassetrin:
Udskoling (7.-9. klasse)
Varighed:
6-10 lektioner

Til denne aktivitet kan du bruge:

  • Papir, post-its og blyant
  • Tavle
  • Pap, farver, lim og saks
  • Evt. kamera
  • Andre materialer, der måtte være relevant for det produkt, eleverne laver

Hvordan kan I finde på et system, der mindsker jeres generering af plastik, aluminium og glasaffald, og gør jer bedre til at genanvende?

Eleverne i udskolingen er i gang med at forberede sig på livet efter grundskolen. Dette indebærer, at de reflekterer over deres egne vaner og rutiner samt overvejer, om noget bør laves om.

Denne aktivitet giver eleverne en mulighed for at reflektere over netop dette. De bliver derudover udfordret i at tænke kreativt og innovativt. De skal gennem observationer af dem selv og deres jævnaldrende finde på måder, hvorpå de kan ændre deres og andres vaner, både i folkeskolen, men også når de skal videre i uddannelsessystemet.

Kompetenceområde- og mål

Ved endt aktivitet har eleverne berørt følgende kompetenceområder:

Fag
Kompetenceområde
Kompetencemål
Klasse

Geografi

Undersøgelse

Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi.

Efter 9. klasse

Geografi

Modellering

Eleven kan anvende og vurdere modeller i geografi.

Efter 9. klasse

Geografi

Perspektivering

Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.

Efter 9. klasse

Geografi

Kommunikation

Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi.

Efter 9. klasse

Biologi

Undersøgelse

Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi.

Efter 9. klasse

Biologi

Modellering

Eleven kan anvende og vurdere modeller i biologi.

Efter 2. klasse

Biologi

Perspektivering

Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.

Efter 9. klasse

Fysik/kemi

Undersøgelse

Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi.

Efter 9. klasse

Fysik/kemi

Modellering

Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi.

Efter 9. klasse

Fysik/kemi

Perspektivering

Eleven kan perspektivere fysik/kemi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.

Efter 9. klasse

Fysik/kemi

Kommunikation

Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi

Efter 9. klasse

Billedkunst (valgfag)

Billedfremstilling

Eleven kan eksperimentere med udtryksformer, teknikker og materialer med vægt på tematisering.

Efter 7.-8. klasse

Håndværk og design (valgfag)

Design

Eleven kan arbejde med komplekse designprocesser knyttet til produktfremstillinger.

Efter 7./8./9. klasse

Dansk

Læsning

Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst.

Efter 9. klasse

Dansk

Fremstilling

Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.

Efter 9. klasse

Samfundsfag

Økonomi

Eleven kan tage stilling til økonomiske problemstillinger og handle i forhold til egen økonomi og samfundsøkonomien.

Efter 9. klasse

Fagområder

Geografi

Biologi

Fysik/kemi

Dansk

Samfundsfag

Design/Håndværk (valgfag)

Billedkunst (valgfag)

Aktivitet step by step

Forstå
Skab forståelse for temaet

Før I som klasse går i gang med den kreative opgave, skal I opbygge forståelse for temaet. Har I set introduktionsfilmen om genanvendelse og lært om temaet? Se videoen her:

Tips!

Denne aktivitet kan også udføres i plenum med blomsten på tavlen. 

Det kan være, at I som klasse vil lære mere om temaet, end det, som er introduceret i videoen. Vi foreslår, at I kommer ind på følgende underemner. Hverken listen af underemner eller de links, der ligger under hver, er udtømmende, og som lærer kan du selv bestemme, hvilket materiale som er relevant for klassen og spændende at dykke ned i.

Råstoffer: Hvordan de udvindes og bruges i produktion:
Genanvendelse i Danmark:

Klassen kan selv bestemme, hvilket materiale I synes er relevant og spændende at arbejde med, og hvilket I gerne vil lære mere om.

For mere inspiration se lærervejledningen.

Refleksion

Hjælp eleverne til at reflektere over det, de har lært. Dette kan I gøre i plenum i klassen, og I kan tage udgangspunkt i følgende eller andre spørgsmål:

  • Hvad er vigtigt at vide om genanvendelse? Hvorfor er det vigtigt at vide?
  • Hvilke eksempler findes der på genanvendelse?
  • Hvad er produktet lavet af?
  • Hvad ved vi om aluminium-, plastik- og glasaffald i dag?
  • Hvor kommer råstoffer fra, og hvordan udvinder man dem?
  • Hvad bliver der af det, der ikke bliver genanvendt?
  • Hvad er fordelen ved cirkulær økonomi vs. lineær økonomi?

Eleverne skal nu observere deres egne vaner og identificere de steder, hvor de kan blive bedre. Hvis klassen skal inddeles i grupper, er det en god idé at gøre det nu.

Observation
Observation

I denne del af aktiviteten skal eleverne observere deres egen eller andres adfærd til at generere og behandle affald. Hvis opgaven skal konkretiseres, kan eleverne starte med at vælge et fokusområde (glas, plastik eller aluminium) på baggrund af, hvad de tror, de er dårligst til at genanvende. De kan også vælge det materiale, som de synes er mest spændende at arbejde med. Efter eleverne har valgt et materiale, kan de f.eks. observere:

  • Deres egen adfærd i løbet af dagen
  • Deres skolekammeraters adfærd i løbet af skoledagen
  • Deres venners adfærd efter skole

Hvis I arbejder i naturfagene, kan I i klassen foretage andre undersøgelser og lave forsøg f.eks. med henblik på at forstå materialernes produktion og muligheder for genanvendelse.

Eleverne kan udarbejde en observationsguide til denne øvelse. Denne kan hjælpe eleverne med at konkretisere, hvad de gerne vil undersøge, samt tænke over, hvad de skal have for øje, når de observerer. Eleverne sikrer sig dermed, at de får det ud af observationen, som de har brug for i deres projekt. Guiden kan tage udgangspunkt i følgende eller andre relevante spørgsmål:

  • Hvornår er målgruppen i kontakt med det pågældende materiale?
  • I hvilke former forekommer det? (giv eksempler)
  • Hvornår bliver det til affald? Og hvorfor?
  • Hvad gør målgruppen med affaldet?
    • Er det forskelligt alt efter, hvornår på dagen det er?
    • Er det forskelligt alt efter, hvilken form materialet har?

Eleverne skal nu med din hjælp identificere en problematik eller et problemfelt, som de vil arbejde videre med. Problemfeltet må gerne pege på forbedringsmuligheder i forbindelse med genanvendelse og/eller affaldssortering. Eksempler på problematikker:

  • Jeg producerer meget affald i løbet af en dag, og sorterer bl.a. ikke aluminiumsdåser- og beholdere
  • Mine klassekammerater er generelt dårlige til at sortere deres plastikaffald efter frokosten
  • Mine venner glemmer at genanvende og få pant for deres flasker og dåser
Idéudvikle

Tip! De gyldne fem

Når man brainstormer, skal man tænke anderledes, end man normalt gør. Det kan virke grænseoverskridende, hvis man ikke er vant til det. Her er et par sætninger, der kan hjælpe klassen med at finde det rigtige mindset, og som kan motivere eleverne til at give sig i kast med øvelserne:

  • Du er en designer!
  • Ingen idé er dårlig
  • Vær visuel
  • Jo flere idéer jo bedre
  • Byg på andres idéer

Kom godt i gang med idéudvikling

Inden I går i gang med idéudviklingsfasen, så læs udfordringen endnu engang og diskutér i klassen, hvad den betyder:

Hvordan kan I finde på et system, der mindsker jeres generering af plastik, aluminium og glasaffald, og gør jer bedre til at genanvende?

Start med at alle fortæller om deres fund, og det de ønsker at gå videre med – enten i grupper eller plenum. I de følgende øvelser skal eleverne gennem brainstorming finde på måder at løse deres problematik på.

Brainstorming-aktiviteter kan være mere eller mindre guidede afhængig af elevernes erfaring med denne slags aktiviteter. Husk at afstemme brainstorming-aktiviteterne så de passer til elevernes niveau.

Tandbørste
Opvarmningsøvelse: Hvad kan den bruges til?

Denne øvelse har til at formål at få eleverne i gang med at tænke kreativt og ud af boksen.

  • Vælg en hverdagsgenstand (f.eks. en tandbørste eller en ske)
  • Giv eleverne 5 min. til individuelt at skrive alle de ting ned, som man kan bruge denne genstand til
  • Saml op i klassen

Til denne aktivitet kan I bruge:

  • Papir eller post-its
  • Kuglepen/blyant
Metode til idéudvikling: Hvad hvis…?

I denne øvelse skal eleverne stille alle de spørgsmål, som de kan forestille sig, ville have en eller anden relevans for temaet. Øvelsen går ud på at finde så mange spørgsmål som muligt, og de må gerne være skøre og ekstreme. Hvert spørgsmål starter med formuleringen ”Hvad hvis…”, hvilket gør, at man tænker ud af boksen og kickstarter idéudviklingen.

Eksempler på spørgsmål:

  • Hvad hvis der var pant på alle produkter?
  • Hvad hvis der ikke eksisterede skrald?
  • Hvad hvis alle havde en lille skraldespand i deres taske?
  • Hvad hvis man havde en nem måde at gøre affald rent på, så det kunne genanvendes?

Eleverne må gerne udarbejde spørgsmål i grupper, hvor hver gruppe arbejder med det samme materiale.

Saml op på, hvad eleverne kommer frem til i plenum. Lad derefter eleverne få 5 minutter til at idéudvikle på baggrund af de spørgsmål, de er kommet frem til. Hvis de stadig har brug for at komme på nye idéer, kan du også lade eleverne finde inspiration på nettet.

For inspiration til flere øvelser se lærervejledningen.

Prototype

Lav en prototype!

Elevernes idéer skal nu produceres og afprøves. Hvis de har taget udgangspunkt i deres egen adfærd, skal de her overveje, hvem der ellers kan være en målgruppe for deres idé.

At lave en prototype handler ikke om at producere et færdigt produkt, men om at visualisere en idé, så andre kan forstå den. Dette kan gøres på flere måder. Eleverne kan bl.a. overveje:

  • Hvem målgruppen er
  • Hvordan målgruppen bedst kan forstå idéen
  • Hvilke elementer, prototypen skal bestå af
  • Hvordan prototypen skal kunne testes

Her er et par eksempler på, hvordan I kan lave en prototype:

Prototype

Model / fysisk prototype i 3D

Eleverne kan bygge en fysisk prototype i 3D af pap, plast, træ eller andre tilgængelige materialer (f.eks. hvis ideen indebærer et nudging-element eller er en reel, fysisk genstand). De kan som start forsøge at tegne en skitse af deres model.

Digital prototype

Eleverne kan bygge en digital prototype i f.eks. PowerPoint eller et andet program, som er tilgængeligt (f.eks. hvis idéen indebærer en udvikling af en app eller en kampagne).

Afprøve

Til denne aktivitet kan I bruge:

  • Notesblok og pen
  • Kamera, hvis de skal dokumentere testen

Afprøv idéen på målgruppen

Eleverne skal nu afprøve deres idéer på den udvalgte målgruppe. Afhængigt af, hvad der giver mening, skal eleverne enten lave en test eller implementere idéen og samle op på den f.eks. efter en uge. I planlægningen skal de derfor overveje:

  • Hvilke mål har vi med testen?
  • Hvor længe skal testen vare?
  • Hvilke succeskriterier kan vi stille op for vores idé?
Interviewguide

Eleverne kan enten foretage observationer eller holde et par interviews for at teste deres idés virkning. Tænk over:

  • Hvad ønsker I at få ud af testen?
  • Hvilke spørgsmål kan I stille deltagerne?
  • Hvordan kan I forstå, hvor meget viden/forståelse for genanvendelse deltagerne har efter testen?
  • Hvordan kan I bedst dokumentere testresultaterne?
Vox pop

Eleverne kan i deres grupper foretage en vox pop på skolen for at evaluere virkningen af deres værker. En vox pop består af korte interviews, som man foretager med tilfældige mennesker, der er relevante for ens undersøgelse. Der kan være én i gruppen, der optager video eller lyd og en anden, der stiller spørgsmål. Eleverne udarbejder et par spørgsmål, som de gerne vil have svar på, og spørger forbipasserende elever, lærere, forældre eller andre, om deres oplevelser af værket. 

Opsamling på test

Efter testen skal eleverne evaluere på, hvordan deres idé har virket. De kan enten foretage interviews med de personer, der har deltaget i testen, eller de kan udarbejde en observationsguide for at evaluere på, hvordan målgruppens adfærd har ændret sig eller ej.

Evaluering/forbedring

Ovenpå testen kan eleverne nu beslutte, om de vil ændre noget på deres idé, så den kommer til at fungere endnu bedre. I kan her sammen beslutte, om nogle af idéerne reelt skal implementeres i jeres klasselokale, på skolen eller et helt tredje sted. Godt arbejde!

Formidle

Formidle, hvad I har lært

Efter idéen er testet, skal resultatet formidles til resten af klassen og eleverne skal evaluere på aktiviteten og det de har lært. Vurdér, hvilken måde du tænker er bedst for eleverne til at videreformidle deres projekt. Her kommer et par eksempler:

Præsentation

Præsentation

Eleverne kan lave en præsentation i PowerPoint som opsummerer, hvad de lærte I testen. Hvad fungerede godt/mindre godt? Hvad kan forbedres (med prototypen)?

Film

Eleverne kan lave en film om processen og vise den til resten af klassen.

Evaluering

Evaluér i klassen på aktiviteten evt. med udgangspunkt i følgende spørgsmål:

  • Hvordan har det været at lave aktiviteten?
  • Hvad har I lært om genanvendelse, og hvorfor det er vigtigt?
  • Hvad har/har ikke været sjovt?

Indsend

Tak for jeres deltagelse i Returkampen!

Efter aktiviteten er gennemført, sendes aktivitetsresultater ind til returkampen.dk/returkampen, herved kan andre klasser blive inspireret af jeres løsninger. Når I indsender jeres resultater, modtager I automatisk et diplom for jeres deltagelse:

Spørgsmål

Du kan altid kontakte os, hvis du har spørgsmål til materialet på [email protected]