Hver dag er en “Cleanup Day”

Klima & miljø
artikel

Lørdag den 16. september er det World Cleanup Day; en begivenhed, der har fundet sted siden 2018.  Sidste år deltog 197 lande, der tilsammen indsamlede over 363.000 tons affald

 

Hele 95 procent af energien spares, når brugte dåser smeltes om til nye.

Hos Dansk Retursystem er hver dag en “Cleanup Day”, og det er bl.a. takket være dig! Når du afleverer dine tomme flasker og dåser med pant, sørger vi for at de bliver genanvendt til nye flasker og dåser. Mere end ni ud af ti flasker og dåser kommer retur i vores pantsystem, og bliver til nye.

Du er derfor med til at gøre en forskel for vores sårbare miljø. Udover et mindre ressourceforbrug er der også andre vigtige besparelser på spil. Vi udleder mindre CO2, hvilket betyder at vi ikke belaster klimaet unødigt Så fortsæt med at pante dine flasker og dåser i den gode sags tjeneste – hver og en tæller.

Vil du vide mere om, hvordan pant bidrager til jordens ressourcer, så kan du læse mere her.


AluminiumCirkulærClosed loopDåseGenanvendelseKlimaMiljø