Design er nøglen til cirkulær økonomi

En forudsætning for at holde ressourcer i kredsløb via genbrug eller genanvendelse er produktdesignet. Det handler blandt andet om valg af gode materialer og om at undgå miljø- og sundhedsproblematisk kemi. I pantsystemet er der frit emballagevalg, men det kan bedst betale sig miljømæssigt og økonomisk at designe flasken eller dåsen til cirkulær økonomi.

96% af de indsamlede flasker og dåser i 2023 er blevet genanvendt til nye i closed loop

Klare og transparente PET-flasker med små etiketter, aluminiumdåser uden labels og glasflasker fri for keramik er eksempler på emballager, der let kan genanvendes til nye flasker og dåser, når de kommer retur via pantsystemet. Samtidig er de også billigst – eller ligefrem gratis – at tilmelde.

Hvorfor er designet vigtigt?
Brugte flasker og dåser med pant kan genanvendes eller genbruges til mange forskellige formål, men det er bedst, at de bliver i drikkevareloopet. Genanvendes PET-flasker fx til andre fødevareemballager, rengøringsmidler eller kuglepenne, går flaskekvaliteten nemlig tabt. Og så skal der udvindes nye råstoffer fra jorden til at fremstille nye drikkevareflasker ud af. Derfor sikrer Dansk Retursystem, at flasker og dåser så vidt muligt genanvendes til nye flasker og dåser.

En vigtig forudsætning for ’flaske til flaske’ og ’dåse til dåse’ er et cirkulært økonomisk design. For ikke alle dåser og flasker kan blive til nye. Det gælder fx ståldåser, keramikflasker og plastflasker af PP- eller PE-plast. En af forklaringerne er, at det ikke er teknisk muligt i dag. Og så er der designtiltag, som gør det mere vanskeligt at sikre loopet. Derfor er det også dyrere at tilmelde disse typer af emballager i pantsystemet. Se gebyrsatserne nedenfor.

Det gode design betaler sig
Udover at sikre genanvendelse på højeste niveau i et flaske-til-flaske- eller dåse-til-dåse-loop, kan cirkulært økonomisk design også betale sig økonomisk. Det gør nemlig emballagen billigere eller ligefrem gratis at tilmelde pantsystemet. I de senere år har gebyrerne for en lang række emballager været meget lave, da indtægter fra salg af materialer til genanvendelse har dækket de udgifter, Dansk Retursystem har til blandt andet at indsamle og sortere emballagerne. Hvert år beregnes og varsles gebyrsatserne for det kommende år og godkendes af Miljøministeriet.

Få råd og vejledning
For at hjælpe producenter og importører på vej til cirkulært økonomiske design af flasker og dåser har Dansk Retursystem i mange år udarbejdet en designguide, som løbende opdateres og frit kan anvendes af såvel emballageproducenter som andre aktører. Nederst her på siden kan I desuden bruge en gebyrsimulator, som også afspejler, hvad gebyret bliver, hvis I fx vælger et mindre cirkulært designtiltag.

Emballagedesign der kan mærkes å bundlinjen

Se videoen ‘Fra designguides til konkrete krav’ hvor Mathias Hvam, strategisk projektleder, Coop og Stina Buchtrup Nielsen, Dansk Retursystem udveksler erfaringer om udviklingen af designguides.

Prøv vores gebyrsimulator – fortæl os om emballagen

nettoindhold i liter

indtast fx 0.5

Se prisen for emballagen i pantsystemet

Udfyld oplysninger om en flaske eller dåse til venstre for at  se, hvad det koster at have netop denne flaske eller dåse i pantsystemet.

Se også hvordan det påvirker prisen, når man træffer andre valg. Fx ved at anvende en kapsel i stedet for en patentprop som flaskens lukning. Eller en klar plast i stedet for eksempelvis grøn plast som det primære materiale.

Leg med de forskellige muligheder her, inden I træffer jeres endelig valg, og se, hvordan emballagens design påvirker muligheden for genanvendelse og dermed prisen for at have emballagen i pantsystemet.

Læs mere om Emballagedesign der kan mærkes på bundlinjen og i vores Design-guide april 2022.

Gebyrblade

Farvede flasker
Gennemsnits- og tillægsgebyrer for 2023
Oversigt over gebyrerSe gebyrblad
Drifts- og tillægsgebyrer for 2023
Oversigt over gebyrerSe gebyrblad
Drifts- og tillægsgebyrer for 2022
Oversigt over gebyrerSe gebyrblad
Gennemsnits- og tillægsgebyrer for 2022
Oversigt over gebyrerSe gebyrblad